Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvaber - Halvandenskillingsafgift - Halvard - halvbaaret - Halvbad - Halvbastion - Halvbefaren - Halvbjørne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langsomste af dem alle. Pegefingeren er
rudimentær, uden Negl. Halen kort. Torntappene paa
de første Brysthvirvler er meget lange og
tynde og rager frem over Pelsen, kun klædte af
en tynd nøgen Hud. Pelsen kastaniebrun. 35 cm
lang. En anden Art, Awantiboen eller
Bjørnemakien (P. calabariensis A. Smith),
et meget fint bygget, lille Dyr med
rudimentær Hale, danner Underslægten Arctocebus
Gray. Kun 25—30 cm lang. Kun fundet nogle
Gange ved det inderste af Guinea-Bugten, ved
Old Calabar.
Uddøde H. Medens de nulevende H. jo
kun findes paa et temmelig indskrænket
Omraade, har man i de senere Aar baade i
Nordamerika og i Europa fundet fossile Rester af
stadig fl. Former, der staar H. nær, skønt de
repræsenterer en mere opr. Pattedyrtype, der
tit kun med Vanskelighed holdes ude fra
uddøde Insektædere. — Det er kun fra eocene
Lag, disse Former kendes; med denne
Periodes Udløb synes de forsvundne baade i
Europa og Amerika. (Litt.: Om H.’s
systematiske Stilling, se Milne-Edwards i Ann. des
Sciences nat. [1871] og Mivart i Proc. Zool.
Soc. [1873]; for øvrigt Grandidier og
Milne-Edwards, Hist. nat. d. Madagasc. [1875];
Blandford, Mamm. of brit. India [1888];
Mivart og Murie, On the anatomy of the
Lemuroidea i Trans. Zool. Soc., 7. Bd [1872];
Schlosser, »Die Affen, Lemuren etc. des
eur. Tertiärs« i »Beitr. Pal. Östr.-Ung.« [1888]).
(M. Ml.). R. Hg.
Halvandenskillingsafgift svaredes tidligere
af dem, der ejede ell. var beneficerede med
Konge- og Kirketiender. H. svaredes med 1 1/2
Rigsbankskilling aarlig for hver Tønde
Hartkorn, af hvilken de oppebar Tienden.
Afgiften tillagdes ved Skoleanordning af 1814
Skolekassen, men ved en kgl. Resol. 3. Jan. 1821
tillagdes Afgiften af Kongetienden
Seminariefonden, hvilken den tilflød, indtil den ved
Finansloven for 1857—58 inddroges i Statskassen. H.
af Kirketienden tilfaldt nu, for saa vidt de
specielle Skolekasser var inddragne,
Sognekommunen. H. svaredes alene af Korntienden.
Indtægten af denne Afgift var kun ringe, for
Statens Vedk. kun c. 9800 Kr aarlig, for
Kommunerne endnu mindre. Ved Tiendernes
Afløsning i H. t. L. 15. Maj 1903 bortfaldt H.
O. D.
Halvard, se Hallvard.
halvbaaret siges i Folkesproget Fosteret at
være, naar Midten af Svangerskabstiden er
naaet; den frugtsommelige Kvinde siges da at
være halvgaaen.
(Lp. M.). I. P. H.
Halvbad, se Bad S. 491.
Halvbastion anvendtes undertiden i lukkede
Værker for at faa større frontal Ildvirkning
end ved Anvendelsen af det alm. bastionære
Grundrids. H. opstaar ved, at Kurtinen i St f.
at sættes i Forbindelse med Nabobastionen ved
Hjælp af en kort Flanke og en Face føres
direkte som en ret Linie til Nabobastionens
Saillant.
Sch. P.
Halvbefaren, se Befaren.
Halvbjørne (Procyonidæ), en lille Familie
henhørende til de bjørneagtige Rovdyr
(Arctoidea); mindre Former, af Kattens og Rævens
Størrelse; ligesom de ægte Bjørne er de
Saalegængere med nøgne Fodsaaler, og de ligner
disse en Del i Tandbygning; dog har de kun
2/1 Knudetand, og Kindtændernes skærende Del
er noget mere udviklet. Tandformen 3·1·4·2/3·1·4·2.
Mest bjørneagtige er Vaskebjørnene (Sl.
Procyon); deres Hoved er meget kort og
overordentlig bredt med korte Øren, men Snuden
spids; af Farve er Ansigtet lyst gulbrunt med
en sort Streg gennem Øjet og to sorte Striber
fra Panden til Snudespidsen. Kroppen synes
endnu plumpere, end den er, p. Gr. a. den
tykke Pels, der i Farve minder en Del om
Grævlingens, men er mere brunlig. Halen er
ret kort, men stærkt busket, graagul med seks
sorte Ringe. Benene er svage og lave,
Bagbenene længst. Under Gangen rører Hælen ikke
Jorden. Fortæerne er meget frit bevægelige,
Kløerne krumme og spidse, kan ikke trækkes
tilbage. Forpoterne bruges næsten som Hænder,
og med dem fører de Føden til Munden og
afgnider omhyggelig alt, helst i Vand, før de
fører det til Munden. Det er hovedsagelig
Natdyr, der jager baade paa Jorden og i Træerne,
ja de fisker endog gerne efter Krebs, Muslinger
og Smaafisk, skønt de er ude af Stand til at
dykke. For Resten tager de Insekter, smaa
Hvirveldyr, Nødder, Frugter, kort sagt næsten
alt med paa deres Vej; det skal være morsomt
at se dem tømme et Æg uden at spilde noget.
De er livlige, behændige og forstandige og
trives godt i Fangenskab; bedst kendt er den
alm. Vaskebjørn (Procyon lotor Desm.,
Fig. 1), hvis Kroplængde er 65 cm, Halen
25 cm; findes overalt i de forenede Stater, mod
V. fra Alaska til Centralamerika. Den opholder
sig helst i fugtige Skovegne, hvor den søger
Skjul i hule Træer; her ligger den i Dvale i de
koldeste Vintermaaneder og føder om Foraaret
sine 4—6 Unger. Skindet, Schubskind, er et
søgt Pelsværk, og Kødet skal smage godt. —
I Sydamerika, helt ned til Rio Negro, findes
Krabbebjørnen (P. cancrivorus) med
kortere Pels, højere Ben, i det hele lidt større,
men ellers kun lidet forsk. fra foreg. Den
opholder sig helst i Træerne ved Kysten, hvor
dens Føde delvis bestaar af Krabber. —
Slægten Procyon er funden fossil i Nordamerika’s
pleistocene Lag.
Meget nær ved Vaskebjørnene staar
Cacamisli’en (Bassaris astuta Lichtst.), der i det
ydre aldeles ligner en graa Maar; som denne
gaar den paa Tæerne og kan trække sine Klør
lidt ind; den jager mest om Natten efter
mindre Dyr. Tæmmet bruges den omtr. som
Fritten i Europa. Hører hjemme i Mexiko og Texas.
I det ydre meget forsk. fra Vaskebjørnene er
Næsebjørnene, Coati (Nasua, Fig. 2);
men i de fleste Bygningsforhold staar de
hinanden meget nær. Deres Hjørnetænder i
Overkæben meget store og skarpkantede. Hovedet
er langt og tyndt, Ørene korte, og man lægger
straks Mærke til den meget lange bevægelige
Snude. Kroppen er langstrakt, men kraftig,
Lemmerne korte og stærke med meget lidt fri
Tæer, Kløerne meget kraftige; Halen omtr. af
Kroppens Længde, jævnt aftagende i Tykkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
