Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvprocentafgift - Halvrimmen - Halvsaprofyt - Halvsilke - Halvskufler - Halvskygge (se Skygge) - Halvskygge (i Skovbruget) - Halvskærm - Halvslutning - Halvstik - Halvstof - halvsuveræne Stater - Halvsvøb - Halvsyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhøjede Stempelafgifterne meget betydeligt,
ophævedes Halvprocentafgiften; dens Udbytte
havde været stærkt svingende efter de skiftende
Konjunkturer. I det sidste Femaar, i hvilket
den bestod (1907—08 til 1911—12), gav den et
gennemsnitligt aarligt Udbytte paa c. 1 1/4 Mill.
Kr. Halvprocentafgiften, der hører til
Omsætningsskatterne, maatte nærmest søge sin
Berettigelse i, at der under Omsætningen af faste
Ejendomme kan skjule sig en
Konjunkturgevinst, som man ønskede at ramme, men da
dette langtfra altid er Tilfældet, var Skatten
lidet rationel og dens Ophævelse berettiget.
C. T.
Halvrimmen, voksende Stationsby i
Nørrejylland, Hanherrederne, Hjørring Amt, Øster
Han Herred, Brovst Sogn, havde 1. Febr 1916
70 Gaarde og Huse og 307 Indb. (1906: 234); den
har Elektricitetsværk, Markedsplads, Kro,
Andelsmejeri, Ølbryggeri, fl.
Købmandsforretninger m. m. og er Station paa
Aalborg—Fjerritslev Banen.
H. W.
Halvsaprofyt, se Raadplante.
Halvsilke, Varer, bestaaende af en Blanding
af Silke og Bomuld.
Halvskufler kaldes de unge, femaarige
Daahjorte, hvis Gevirer endnu ikke er fuldt
udviklede, men dog ender i svage Skovle.
S. F.
Halvskygge, se Skygge.
Halvskygge kaldes i Skovbruget den
Lysvirkning, som fremkaldes ved, at der af et
sluttet Træsamfund borttages saa mange Træer,
at de tilbageblivende ikke mere kan slutte sig
helt igen, men dog ikke fl., end at enhver Del
af Arealet i Løbet af Dagen faar Skygge i
nogen Tid.
C. V. P.
Halvskærm (bot.) betegner i Morfologien en
Klase, hvori de nederste (ældste) Blomster har
saa lange Stilke, at de rager op i Højde med
de øverste (yngste); f. Eks. hos de
Korsblomstrede (før Udspringningen), Kurvene hos
Rejnfan, Røllike.
V. A. P.
Halvslutning, musikteknisk Betegnelse for
den Slutningsdannelse i Musikken, der
fremkommer derved, at en Periode afsluttes med
Dominanten i St f. med Tonika.
S. L.
Halvstik (Søv.), Stik anvendes meget ofte
om Bord ved Tovværkets Fastgørelse til en
Genstand ell. til et andet Stk. Tov og er en
Slags Knude, der dannes af selve Tovværket.
Det almindeligst anvendte er H., der kan
være enkelt ell. dobbelt og ofte anvendes
i Forbindelse med Rundtørn.
H. E.
Halvstof, se Papir.
halvsuveræne Stater er Stater, som staar
i Afhængighedsforhold til andre, men dog har
bevaret et vist Maal af Selvstændighed. Som
Eks. kan nævnes Marokko og Ægypten, der
staar henh. under Frankrigs og Englands
Overhøjhed. De h. S., som med et noget
misvisende Udtryk ogsaa betegnes som
Protektorater, adskiller sig fra Kolonierne
derved, at de i Spørgsmaal, der ikke vedrører
Forholdet til Herskerstaten, har en egen, ikke
afledet, Regeringsmyndighed, som dog faktisk
er nødt til at rette sig efter de Anvisninger,
der gives af den anden Stat. I Reglen er
Halvsuveræniteten et Mellemtrin paa Vejen til den
fuldstændige Indlemmelse, saaledes med Korea,
der blev jap. Protektorat i 1905 og
indlemmedes 1910. Beslægtet med Halvsuveræniteten er
den Stilling, som indtages af Ledstaterne i en
Forbundsstat (s. d.).
N. C.
Halvsvøb (Æthusa L.), Slægt af
Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen) med en enkelt Art,
Giftig H., Hundepersille, Vild
Persille (Æ. cynapium L., se Fig.), en 30—60 cm
høj og stærkt
grenet
enaarig Plante
med trind,
glat og ofte
blaadugget
Stængel,
der forneden
er rødlig.
Bladene er
2—3 dobbelt
fjersnitdelte
med
lancetdannede
Afsnit og stærkt
glinsende.
Storsvøb
mangler;
Smaasvøbet
bestaar af 3
liniedannede,
ensidig mod
Skærmens
Yderside
vendte og
hængende
Blade.
Blomsternes
Kroner er
hvide. Frugten er næsten kugleformet og
besat med kraftige Ribber, af hvilke de
randstillede er de bredeste. Hundepersille vokser
som Ukrud i Haver og paa Marker og er alm.
i Danmark og i de sydligere Egne af Norge
indtil Trondhjem. Den blomstrer i Juni—Septbr.
Mellem Sæden forekommer en Form med meget
lavere Stængel og korte Blomsterstilke (Æ.
agrestis [Wallr.]). H. indeholder en stærk Gift og
har ikke sjælden fremkaldt meget alvorlige
Forgiftningstilfælde hos Mennesker, da den kan
findes Side om Side med den dyrkede Persille
og i ung (ikke blomstrende) Tilstand let kan
forveksles med denne Plante, fra hvilken den
især skelnes ved sine mørkere og stærkere
glinsende Blade og ubehagelige Lugt, naar Bladene
gnides mellem Fingrene. Ogsaa Svin paavirkes
af H.’s Gift; derimod siges Drøvtyggere at
kunne taale den.
A. M.
 |
| Hundepersille. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
