Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hambro, Edward Isak - Hambro, Joseph - Hamburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Universitetet, 1918 overtog han efter Prof.
M. P. Ingstad’s Død Universitetsundervisningen
i Romerret. Som en af sin Tids mest søgte
Manuduktører udsendte han til Brug for
Studerende »Omrids af den romerske Civilproces«
(1887); sit grundige Kendskab ikke mindst til
romanistisk Litteratur og Doktrin nedlagde han
i »Bidrag til Læren om Besiddelse« (1889);
udsprungen af Universitetsforelæsninger er »Om
Forældelse af Fordringer efter norsk Ret«
(1897, jfr ogsaa Afh. »Nye Spørgsmaal i vor
Forældelseslære« i »Norsk Retstidende« 1902).
Som Forhandlingsemne paa 8. og 9. nordiske
Juristmøde henh. i Sthlm og Kria fremlagde H.
Afhandlingen »Om Afdragshandler« (1896 og
1899), i »Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Norsk
Retstid.« o. a. har han fra Tid til anden
offentliggjort forsk. værdifulde Bidrag af arveretligt
og formueretligt Indhold, saaledes f. Eks. »Om
Legatarers Retsstilling efter norsk Ret«
(»Tidsskr. f. Retsvidensk.« V 1892), ligesom han var
Medarbejder ved det af Josef Kohler m. fl.
foranstaltede 3. Opl. af Oscar Borchardt’s
Kæmpeværk »Die Handelsgesetze des Erdballs«
(I—XIV 1912—14). 1901 udg. H. »Domme og
Kjendelser ved Kristiania Byret i borgerlige
Retstrætter. Første Samling 1867—91« (I—III), et
særlig for praktiske Jurister uundværligt Værk,
der fortsættes af V. Siewers; i »Tidsskr. f.
Retsvidensk.« bringer han meget læste »Meddelelser
fra den norske Højesterets Praksis«. H. har
været Medlem af forsk. Lovkommissioner og
Komiteer, saaledes f. Eks. om Gejstlighedens
Lønning, og udgav som saadan
»Prestelønnings-Kommissionens Forslag angaaende
Geistlighedens Lønningsmaade, Ophævelse af Konge-
og Kirketienden samt Kirke- og
Kirkegaardsvæsenet« (1895). 1903 blev han optaget i Kria
Videnskabsselskab. Sine mangesidige
Interesser har han bl. a. lagt for Dagen ved
Oversættelser af J. Paterson Smyth’s The Gospel of the
Hereafter (1917, 4 Opl.) og The Bible in the
making (1918, 2 Opl.).
Fz. D.
Hambro, Joseph, dansk Handelsmand, f.
4. Novbr 1780 i Kbhvn af uformuende jødisk
Slægt, d. 3. Oktbr 1848 i London. Uddannet i
Hamburg etablerede han sig ganske ung som
Kræmmer i sin Fødeby, hvor han, i Besiddelse
af ukuelig Energi og fremragende Evner,
efterhaanden arbejdede sig op til at blive
Handelsherre i største Stil. Hans Formue skabtes
ved omfattende Bankierforretninger, bl. a. for
den danske Stat. Paa Christianshavn
grundlagde han store industrielle Anlæg, saaledes
den første danske Dampmølle, en
Risafskalningsmølle, et Skibsbrødbageri og et Salteri.
Han var yderligere den første herhjemme, der
forsendte hermetisk opbevarede Levnedsmidler.
Fra 1840 levede han, der 1821 var udnævnt til
Hofraad, som Bankier i London, idet han altid
bevarede megen Interesse for Fødelandet. Den
jød. Menighed i Kbhvn og den danske
Handelsstand skylder ham store Legater.
P. B. G.
Hamburg [’hamburk] (hermed et Kort), 1)
Fristad, Forbundsstat i det tyske Rige,
»Freie und Hansestadt H.«, er 415 km2 og
omfatter Staden H. (123,5 km2) og et
Landomraade, som er delt i 4 »Landherrenschaften«,
Geestlande, Marschlande,
Ritzebüttel og Bergedorf. Ved Folketællingen
1910 fandtes 1014664 Indb. (504902 Mænd, 509762
Kvinder), hvoraf 91,66 % Protestanter, 5,03 %
Katolikker, 1,92 % Jøder. Af fremmede
Undersaatter fandtes (1910) 28675, hvoraf 9920
Østerrigere, 3775 Danskere, 2481 Svenskere og
Nordmænd, 2277 Englændere. 1. Novbr 1912 havde
H. 1075414 Indb., hvoraf 88610 boede i
Landdistrikterne, inden for H.’s Frihavnsomraade
(11,33 km2) 1733, inden for Cuxhavens (0,56 km2)
46 Indb., heri ikke
medregnet Skibsbesætningerne. Den
største sammenhængende
Del af H.’s Omraade ligger
paa Elbens nordlige Bred,
gennemstrømmet af Elbens
Bifloder Alster og Bille og
begrænset af de preuss.
Prov. Schleswig-Holstein og
Hannover. Flere Enklaver
ligger N. og Ø. f. denne Del,
og ved den sydlige Bred
af Elbens Munding ligger Ritzebüttel med
Cuxhaven og Øen Neuwerk. Det flade Marskland
ved Elbens Bred er frugtbart og veldyrket,
forsaavidt det ikke er taget i Brug til Havnen,
Pakhusene og Fabrikkerne. N. f. Marsken
hæver det bølgeformede Geestland sig til 30 m
o. H.; her findes ogsaa frugtbare Marker, som
dog i Storstadens Blomstringsperiode før
Verdenskrigen i stigende Grad omdannedes til
Byggepladser. 1900 anvendtes endnu henved
200 km2 af H.’s Areal til Ager- og Havebrug,
benved 100 km2 var Enge og Græsgange, og
18 km2 Skov og Park.
P. Gr. a. Havets Nærhed har H. et
udpræget Kystklima; Middeltemp. for Jan. er ÷ 0,4°,
for Juli + 17,3°, den aarlige Nedbør er 728
mm. H. er en Republik. Iflg. Forfatningen af
13. Oktbr 1872, revideret 1906, regeredes H.
af Senatet og Borgerskabet. Senatet, som
havde største Delen af den eksekutive Magt,
bestod af 18 Medlemmer, af hvilke Halvdelen
havde studeret Jura ell. Finansvæsen, medens
7 af de øvrige var Købmænd. Senatet valgtes
paa Livstid af Borgerskabet efter Indstilling
af en af Senatet og Borgerskabet nedsat
Kommission. En Senator kunde efter 6 Aars Forløb
trække sig tilbage. Senatet valgte hvert Aar en
første og en anden Borgemester af sin Midte.
Borgerskabet, der i Forening med Senatet
havde den lovgivende Magt, bestod af 160
Medlemmer, af hvilke 80 valgtes af alle skatteydende
Borgere, 40 af Husejerne, og 40 af nuv. og
tidligere Medlemmer af Senatet, Borgerskabet,
Domstolene og visse andre Korporationer. Hvert
3. Aar valgtes Halvdelen af Borgerskabet. En
af Borgerskabet nedsat permanent Komité paa
20 Medlemmer overvaagede Senatets
Handlinger. I alle Lovgivninger, undtagen Skattelove,
havde Senatet Vetoret. Strid om
Forfatningsspørgsmaal mellem Senatet og Borgerskabet
skulde afgøres af en Voldgiftsdomstol, valgt af
de to Parter, ell. af Rigsretten i Leipzig. Hele
denne Forfatning er afskaffet som Følge af
Revolutionen af 8. Novbr 1918; Senat og
Borgerskab blev afsatte, og den udøvende Magt
 |
| Hamburgs Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
