Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg - Hamburger, Hartog Jakob - Hamburger Banco - Hamburgerblaat - Hamburgerhvidt - Hamburger Nachrichten - Hamburgerte - Hamdanider - Hamdi-Bei, Osman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af H. lod Danmark 1801 Byen besætte en kort
Tid af en Hær under Prins Karl af Hessen.
Franskmændenes Besættelse af Hannover 1803
bragte H. inden for den fr. Magtsfære; og
samtidig ødelagdes Byens Handel ved
Englændernes Blokade af Elbmundingen. Efter Preussens
Nederlag 1806 besatte Franskmændene H., og
1810 blev H. indlemmet i det fr. Kejserrige og
gjort til Hovedstad i Elbmundingens
Departement. Handel og Skibsfart ophørte, og
Befolkningen aftog; 1802 havde H. med Forstæder
123000 Indb.; 1813 mindre end 100000. Da den
russ. General Teltenborn Marts 1813 holdt sit
Indtog i H., blev han modtaget som en Befrier;
men allerede i Maj rykkede en fr. Hær efter
ubetydelige Kampe atter ind i H., der af
Davout blev behandlet som en oprørsk By
og straffet med uhyre Bøder. Endvidere
blev H. og Harburg omgivet med uhyre
Fæstningsværker og gjort til et Støttepunkt i
den fr. Forsvarslinie; en Del af Forstæderne
blev ødelagt for at skabe et Glacis, og
umiddelbart før Jul 1813 lod Davout den fattigste Del
af Befolkningen jage ud af Byen for at undgaa
Hungersnød. Indtil Maj 1814 holdt Davout H.
mod de Allieredes Angreb; først efter
Kejserdømmets Fald overgav han Byen. Juni 1815
traadte H. som suveræn Stat ind i det tyske
Forbund. Under den lange Fred efter
Napoleonskrigene blomstrede H.’s Handel og Søfart op
igen. Syd- og Mellemamerikas Løsrivelse fra
Spanien aabnede ny Markeder, og Dampskibets
Indførelse gav Søfarten et Stød fremad. 1816
ankom det første Dampskib til Elbens Munding,
og fra 1825 stod H. i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med London, Amsterdam og andre
europ. Havne. Den store Ildebrand, der 5.—8.
Maj 1842 lagde 1/5 af H. i Aske, gav Stødet til
de store Forandringer, der forvandlede H. fra
en middelalderligt udseende By til en moderne
Storstad. S. A. aabnedes H.’s første Jernbane
(H.—Bergedorf). Dampskibstrafikken
nødvendiggjorde store moderne Havneanlæg, der
paabegyndtes omkr. 1860. Erhvervsfrihed indførtes
ved Love 1861 og senere. 1866 gik H. ind i det
nordtyske Forbund. Længe vægrede H. sig ved
at tiltræde den tyske Toldunion; endelig 1881
sluttede Bismarck en Overenskomst med H.,
efter hvilken Byen 1888 indtraadte i
Toldunionen. Det tyske Rige bidrog med 40 Mill. Rm.
til Anlægget af H.’s Frihavn. Efter den frygtelige
Koleraepidemi 1892 fik H. et nyt Vandvæsen, en
Desinfektionsanstalt og en Anstalt til Brænding
af Affaldsstoffer. 1898 vedtoges en ny Byggelov,
og Boligforholdene er i de senere Aartier
forbedrede meget ved Ombygning af de snævre
Kvarterer i den indre By. (Litt.: C. F.
Gaedechens, »Hist. Topographie der Freien
und Hansestadt H. und ihrer nächsten
Umgebung« [H. 1880]; W. Melhop, »Hist.
Topographie der Freien und Hansestadt H. 1880 bis
1895« [H. 1895]; »H. in naturwissenchaftlicher
und medizinischer Beziehung« [H. 1901]; »H.’s
Handel und Schifffahrt 1913« [H. 1914];
Wichmann, »Hamburgische Geschichte in
Darstellungen aus alter und neuer Zeit« [H. 1889];
Hans Mittag, »Zur Struktur des Haushalts
der Stadt H. im Mittelalter« [Leipzig 1914];
A. Wohlwill, »Neuere Geschichte der Freien
und Hansestadt H.« [Gotha 1914]; C.
Mönckeberg, »H. vor und nach dem Kriege«
[Stuttgart 1917]).
G. Ht.
Hamburger [’hamburgər], Hartog Jakob,
holl. Fysiolog og Kemiker, f. 1859, blev Dr. phil.
1883, Dr. med. 1888 og Prof. i Fysiologi i
Groningen 1901, hvor han tillige skulde læse over
Kemi og Histologi. H. har særligt studeret
Legemsvædskernes kem. og fysiske Forhold i
Organismen, idet han begyndte (1883) med en
Rk. Undersøgelser over Blodlegemernes
Forhold over for Saltopløsninger af forsk. Styrke,
disse suppleredes senere med andre over
Blodlegemernes Permeabilitet. Af Bet. er ogsaa
hans Forsøg over osmotisk Tryk og Filtration,
der dannede Indledningen til Undersøgelser
over Bughuletrykkets Indflydelse paa
Resorptionen i Tarmene, og over Variationen i de
dyriske Vædskers Frysepunkt. Som Resultater
af disse Studier udk. »Osmotischer Druck und
Ionenlehre« (1904).
J. S. J.
Hamburger Banco, se Banco og Bank,
S. 620.
Hamburgerblaat, se Berlinerblaat;
bruges ogsaa som Betegnelse for Bjergblaat.
Hamburgerhvidt, se Blyhvidt.
Hamburger Nachrichten [’hamburgər-’nak
rektən], et 1792 grundlagt Dagblad, der
udkommer 2 Gange daglig i Hamburg.
Moderatliberalt. Efter at Bismarck havde taget sin
Afsked, spillede det en særlig Rolle som Organ
for Fyrstens politiske Anskuelser.
Hamburgerte, Species Hamburgénses, en
som afførende Middel anvendt Blanding af
Sennesblade, Manna, Koriander og Vinsten eller
Vinsyre.
K. M.
Hamdanider, arab. Dynasti, der regerede i
Aleppo og i Mosul 929—978. Dynastiets Stifter,
Abdallah ibn Hamdân, af den gl. berømte
Beduinstamme Tagleb, deltog i Oprør mod
Kalifen Muktadir billah; hans Sønner
Sajf-addaulah og Nasir-addaulah forlenedes med de
ovennævnte to Byer og blev snart fuldstændig
uafhængige. Indre Stridigheder gjorde dog snart
en Ende paa Dynastiets Magt. Som Oldtidens
Smaatyranner optraadte disse arab. Fyrster som
gavmilde Mæcener, og i den arab.
Litteraturhistorie nævnes H. med Ære. Ved
Sajf-addaulah’s Hof levede Filosoffen Alfarabi og Digteren
Mutanabbi, den største arab. Lyriker i den
islamitiske Tid. En stor Del af dennes Digte er
rettede til den nævnte Fyrste.
J. Ø.
Hamdi-Bei, Osman, tyrkisk Oldgransker,
Statsmand og Kunstner, Søn af Edhem Pasha,
f. 1842 i Konstantinopel, kom allerede 1857 til
Paris for at studere Retsvidenskab og for at
uddanne sig som Kunstner (særlig under
Gérôme o. a.). Efter sin Hjemkomst var han
1868—70 Guvernør i Bagdad, beklædte ansete
Stillinger i Konstantinopel, som han dog til Dels
opgav, da han 1882 blev Direktør for de
kejserlige Samlinger og Direktør for den nylig
oprettede Kunstskole i Konstantinopel, hvis
Grundlæggelse og Indretning i Lighed med europ.
Kunstskoler særlig skyldes hans Energi og
Ihærdighed. 1888 blev han tillige Medlem af den
tyrk. Statsgælds Direktion. H. har erhvervet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
