Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton (skotsk Adelsslægt) - Hamilton (Kunstnerfamilie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræbt. Da Grev Morton, en Slægtning af Huset
H., 1572 overtog Regentskabet, trak Hertugen
sig tilbage fra Førerstillingen. Hans Søn
James, 4. Lord af H. og 3. Jarl af Arran
(1530—1609), udmærkede sig ved Skønhed og
Aandrighed og tragtede efter at ægte Marie Stuart og
opnaa den skotske Krone. Da han var
Protestant, blev han forfulgt af Guiserne, som fratog
ham Hertugdømmet Châtelherault. Ødelagt ved
Udsvævelser døde han vanvittig. Efter at
Morton 1581 var bleven henrettet, blev Huset H.
erklæret fredløs, og dets Ejendomme
konfiskeredes. Den vanvittige Hertugs Brødre, John og
Claude H., flygtede til England, men vendte
siden tilbage til Skotland og blev godt
modtagne af Kong Jakob VI, der gav dem en Del
af Familiens Godser tilbage. John (d. 1604)
fik 1590 Titel af Markis, og Claude (d. 1622)
blev Stifter af en Sidelinie af Huset H. og
Stamfader til Markis’erne af Abercorn. Hans
Søn James (d. 1617) synes at have været en
Yndling af Jakob VI og blev 1606 Jarl af
Abercorn. En Efterkommer af ham, James H.
(1811—85), blev 1868 Hertug af Abercorn; han
har spillet en fremtrædende Rolle i det
politiske Liv i England og har gentagne Gange,
1866—68 og 1874—76, været Vicekonge i Irland.
Hans Sønnesøn, James H., 3. Hertug af
Abercorn, er f. 30. Novbr 1869. — John’s Søn
James, 2. Markis af H. (1589—1625), blev
efter sin vanvittige Farbroders Død (1609)
ogsaa Jarl (4.) af Arran, og Jakob I udnævnte
ham 1619 til Greve af Cambridge. Hans ældste
Søn James, 3. Markis af H. (1606—49),
kæmpede paa Gustaf Adolf’s Side i
Trediveaarskrigen i Spidsen for et eng. Hjælpekorps, men
drog 1634 hjem igen. Han viste sig som en
trofast Tilhænger af Karl I, der 1643 gjorde
ham til Hertug af H. Under Borgerkrigen
førte han en Hær for Kongen, der i Løbet af
3 Dage blev opreven af Cromwell i det
saakaldte Preston-Slag (Aug. 1648), og han selv
blev tagen til Fange og henrettet 9. Marts
1649, kort efter sin Konge. Hans Broder
William H. (1616—51), siden 1639 Greve af
Lanark og Statssekretær af Skotland, havde
misbilliget Borgerkrigen og var derfor falden i
Unaade hos Karl I. Han stillede sig for en Tid
paa Parlamentets Side; men efter Kongens
Henrettelse skiftede han Parti og anførte den
Hær, hvormed Karl II vilde erobre sit Rige
tilbage; men i Slaget ved Worcester 3. Septbr
1651 blev han fangen og døde af sine Saar.
Med ham uddøde den ældre Mandslinie af
Huset H., og Karl II overdrog 1660 dets
Værdigheder til Grev William af Selkirk
(1635—94), en yngre Søn af Markis’en af Douglas, der
var gift med Anna, Datter og Arving af James,
1. Hertug af H. Han efterlod sig mange Børn.
Den ældste Søn James, 4. Hertug af H.,
deltog ivrig i det politiske Liv, men var ikke altid
til at stole paa. Han var saaledes en stærk
Modstander af Unionen mellem Skotland og
England og var af sit Parti udset til at
fremlægge en højtidelig Protest mod den,
hvorefter det skulde have forladt Parlamentet;
men da det afgørende Øjeblik kom, fik han
Tandpine og erklærede siden, at han aldrig
havde haft til Hensigt at fremlægge nogen
Protest. Tilsyneladende var han en ivrig
Tilhænger af det stuartske Dynasti og skulde,
efter hvad der fortælles, 1712 have været sendt
som Gesandt til Frankrig for at forhandle om
Prætendentens Tilbagekomst. Dette blev dog
ikke til noget, da han s. A. faldt i en Tvekamp
med Lord Mohun. 1711 var han bleven udnævnt
til Peer som Hertug af Brandon. William’s
tredje Søn, Charles, fik Grevskabet Selkirk,
der efter hans Død gik over til Broderen John,
som blev Stamfader til Greverne af Selkirk,
der nu igen kalder sig Douglas. Den femte Søn,
George H. (1666—1737), udmærkede sig som
General og blev 1696 Greve af Orkney; fra ham
nedstammer paa Kvindesiden Greverne af Orkney,
H.-Fitzmaurice. Archibald H., William’s
syvende Søn døde 1757 som Admiral. Hans Søn
var Arkæologen William H. Den sjette
Hertug af H., James, var gift med Elisabeth
Gunning, der senere blev Hertuginde af Argyle.
Deres Søn, James George, 7. Hertug af
H., blev 1761 efter den sidste Hertug af
Douglas’ Død Markis af Douglas og Greve af
Angus. Han og hans Broder Douglas H. døde uden
mandlige Arvinger, hvorfor Titlerne og
Værdighederne gik over paa deres Farbroder
Archibald, 9. Hertug af H. og 6. Hertug af
Brandon. En yngre Søn af ham, Lord
Archibald (1770—1827), var en ivrig Politiker og
Reformven. 1802 blev han valgt ind i
Underhuset og sluttede sig straks til Oppositionen.
Han var altid rede til at bekæmpe Misbrug og
hjælpe dem, der led Uret; han forsvarede
saaledes ivrig Dronning Karoline. Hertug
Archibald’s ældste Søn Alexander, 10. Hertug
af H., inden Faderens Død kaldet Markis af
Douglas og Clydesdale, var fra 1806 til Freden
i Tilsit Gesandt i Rusland. Efter den Tid
spillede han ikke mere nogen Rolle i Politikken,
skønt han endnu i Faderens Levetid fik Sæde
i Overhuset. 1819 fulgte han denne i
Hertugværdigheden og døde 1852. Hans Søn
William, 11. Hertug af H. og 8. Hertug af Brandon
(1811—63), blev 1843 gift med Prinsesse Marie
af Baden. Den nuv. 13. Hertug af H., Alfred
Douglas-H., nedstammer fra 4. Hertugs 3.
Søn.
C. S. C.
Hamilton [’hämi£tən], Kunstnerfamilie
stammende fra England. James H., Stilllebenmaler
under Karl I, under Cromwell udvandret til
Bryssel, havde Sønnerne 1) Philipp
Ferdinand von H., f. 1664 i Bryssel, d. 1750 i
Wien, kejserlig Kammermaler, der malede
Dyrebilleder (Jagtudbytte, Jagtscener etc.),
hvoraf fl. nu i Wiens offentlige Saml. og
München’s Pinakotek; 2) John George v. H., f.
1666 i Bryssel, d. 1740 i Wien, en Tid ansat i
Preussen som Frederik I’s Hofmaler; han har
ogsaa udført, omhyggelig behandlede,
Dyrestykker: Heste, vilde Jagtscener etc. og er, som
Broderen, godt repræsenteret i Wiens Galerier
og i München i Hofmuseet bl. a. »Stutteriet i
Lipizza«; 3) Charles William de H., f.
1668, d. 1754 i Augsburg, Fyrstebiskoppen af
Augsburg’s Kabinetsmaler, var ligeledes skattet
af Samtiden for sine Malerier med Dyr, Fugle
etc., et Billede i Moltke’s Galeri i Kbhvn.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
