Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammarskjöld, Åke Hugo - Hammarskjöld, Karl Gustaf - Hammarskjöld, Knut Hjalmar Leonard - Hammarskjöld, Lorenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. har paa Lovgivningens Omraade udfoldet
et frugtbart Initiativ. H. har deltaget i
»Kirkerigsdagene« siden 1893 og i mange Aar været
Formand i sit Amtsraad. Siden 1902 er han
Medlem af »Lantbruksakademien«.
A. M. D.
Hammarskjöld [’ham.ar∫öld], Karl
Gustaf, sv. Universitetslærer og Politiker, f. 22.
Febr 1838, d. 1. Apr. 1898, blev 1856 Student
i Upsala, tog 1863 Hofretseksamen og 1865 juris
utriusque Kandidateksamen samt blev s. A.
udnævnt til Docent i Nationaløkonomi og
Administrativret ved Upsala Univ. 1870
forfremmedes han til Adjunkt i Nationaløkonomi,
Folkeret samt sv. Stats- og Specialret og udnævntes
1877 til Prof. i Nationaløkonomi og Finansret.
Ved Upsala Univ.’s Jubelfest s. A. blev H.
Æresdoktor i det jur. Fakultet. Han var
Medlem af Kirkemøderne 1873 og 1878 samt
Medlem af Rigsdagens andet Kammer 1879—81.
1880 udnævntes han til Kultusminister, hvilken
Post han forlod 1888. S. A. blev han udnævnt
til Medlem af Højesteret. H. var Medlem af
Rigsdagens første Kammer 1895—97, da han
nedlagde sit Mandat p. Gr. a. Sygelighed.
1889—93 var han Formand i Styrelsen for Sthlm’s
Univ., blev Medlem af den sv. Kirkes
Missionsbestyrelse 1888 og beklædte fl. a. Tillidsposter.
H. har bl. a. udg.: »Om lösdrifvare och deras
behandling« (1866), »Om grundskatternas
upphäfvande ell. aflösen« (1866), »Om falsk
angifvelse och ärekränkning« (1875).
A. M. D.
Hammarskjöld [’ham.ar∫ö£d], Knut
Hjalmar Leonard, svensk Retslærd og
Politiker, f. 4. Febr 1862 paa Väderum (Kalmar
Len), blev Student i Upsala 1878, cand. jur.
1884, Docent i Upsala 1886, Prof. extraord.
smst. 1891, Medlem af »Nya lagberedningen«
1893, Revisionssekretær 1896. H.’s udmærkede
juridiske Evner havde hurtig bragt ham frem
i første Linie, talrige officielle Hverv blev ham
overdragne — Sekretær bl. a. ved
Unionskomiteen 1895—98 —, men ogsaa uden for sit
Fædreland vandt han Navn som en af Sveriges
mest fremragende Retslærde. 1901 udnævntes
H. til Justitsminister, men tog allerede Afsked
som saadan 1902, hvorefter han blev
Præsident for Göta Hofret, 1905 Kultusminister i
Koalitionskabinettet Lundeberg, var en af de 4
sv. delegerede ved Unionskonferencen i
Karlstad, 1905 Minister i Kbhvn, 1907 Landshøvding
i Upsala. I Beg. af 1914 blev H. Statsminister
— tillige fra 17. Febr til 15. Aug. s. A.
Finansminister — og ledede som Regeringens Chef
Sveriges Politik i Verdenskrigens første Aar
indtil sin Afgang den 30. Marts 1917. I
Litteraturen debuterede H. med en meget lovende
Monografi »Om fraktaftalet och dess vigtigsta
rättsföljder« (1886), der efterfulgtes af »Om
grufregal och grufegendom i allmänhet enligt
svensk rätt« (1891), »Om inrättande af en
administrativ högsta domstol eller regeringsrätt.
Underdånigt betänkande« (1907), mindre
Afhandlinger, Anmeldelser, Lovudgaver o. l.,
samtlige særprægede ved Skarphed i Tanke og
Præcision i Udtryk. Som Diskussionsemne til
6. nord. Juristmøde i Kria (1887) forfattede H.
»Hvilken rätt at söka godtgörelse ur
bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett
s. k. handelbolags borgenärer?« Ogsaa i det
fællesnordiske Lovgivningsarbejde har H.
deltaget, saaledes som Formand for de sv.
Delegerede i den skandinaviske
Obligationsretskomité af 1901 og 1910—14. H. er Medlem af
Institut de droit international og af den
permanente Voldgiftsdomstol i Haag, var Sveriges
første Delegerede paa den anden
Fredskonference i Haag 1907 og har i Kraft af sin
europæiske Anseelse været meget benyttet som
Voldgiftsdommer i mellemfolkelige Tvistemaal
— Casablanca-Sagen mellem Frankrig og
Tyskland 1909, Spørgsmaalet om Grisebaaerne
mellem Sverige og Norge 1909, Sagen om
»Carthago« o. a. Fartøjer mellem Frankrig og
Italien 1913 —, han var Delegeret ved de
svensknorsk-russiske Forhandlinger om Spitzbergen
1910 og 1912, Formand for den permanente
kinesisk-nordamerikanske
Undersøgelseskommission 1916 o. s. fr. Medlem af det sv. Akademi
1918. I Serien »Männer för dagen« har Erik
Thyselius behandlet »Hjalmar Branting och
Hjalmar Hammarskjöld« (1914).
Fz. D.
Hammarskjöld [’ham.ar∫öld] (eller
Hammarsköld), Lorenzo (opr. Lars), sv.
Litteratur- og Kunsthistoriker samt Kritiker, f.
1785 ved Wimmerby, d. 1827 i Sthlm. H. blev
Student i Upsala 1801, og blev 1806 ansat ved
det kgl. Bibliotek i Sthlm, hvor han forblev til
sin Død. Allerede tidlig havde han gjort
Bekendtskab med den nyere tyske Litt., med
Goethe og Romantikerne og havde derved
faaet Afsmag for den pseudo-klassiske Retning,
som var eneraadende i Sv. Akademien. I
Upsala stiftede han Bekendtskab med fl. unge
ligesindede Litterater, og i Forening med disse
begyndte han nu Kampen mod den gl. Retning
i Litt.; sammen med Claes Livijn stiftede han
1803 Foreningen »Vitterhetens Vänner« (V. V.),
der blev Forløber for fl. lgn. Foreninger. H. var
utvivlsomt den betydeligste Kraft bl. disse unge
Protestanter, der i næsten en Menneskealder
bekæmpede Akademikerne paa alle Litteraturens
Omraader. Af H.’s mangfoldige og mangeartede
Arbejder kan fremfor alt nævnes hans
»Kritiska bref, rörande herr canzli-rådet C. G. af
Leopold’s samlade skrifter« (1810), hvormed
han retter Hovedangrebet mod Akademisternes
betydeligste Mand, samt hans »Allmänna
journalistens hederskrans« (1819), rettet mod P.
Wallmark. De under Forfattermærket Nils
Nyberg i »Polyfem« meddelte Bidrag,
»Baggfolspapperna«, vakte stor Opmærksomhed ved
deres bidende og ofte aandfulde Satire; ligeledes
var H. Hovedforfatter til 1. Del af
Romantikernes store Stridsskrift »Markalls sömnlösa
nätter« (1820). Ogsaa paa andre, mere positive
Maader virkede han for sine Ideer; her bør
nævnes hans Overs. af Fr. Ast’s »Poesiens
Historie« (1810), hans »Öfversätningar och
imitationen efter äldre och nyare skalder« (1806),
hans Tidsskrifter: »Läsning i hvarjehanda«
(1810) og »Lyceum« (1810—11), hans mange
Bidrag til »Svensk litteraturtidning«, altid
oplysende og vidnende om hans omfattende
Kundskaber. Af særlig Interesse for Danske er hans
ofte træffende og aandfulde Artikler om dansk
Litteratur, som maaske er paavirkede af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
