Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammel (Bindeled) - Hammeleff, Uncas Andreas Frederik - Hammer (Herred) - Hammer (Værktøj)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bag foruden med. Slidplade paa Midten af
Siderne.
Ved Pløjning og Harvning forbindes H. med
Redskaberne ved en Bøjle, som bevægelig
omfatter H.-Stokkens Midte; ved en Bolt heftes
Bøjlen til H. og ved en Krog til Redskabet.
Vogn-H. kan være stift forbundet med Vognen.
Ved Markvogne og stive Arbejdsvogne
fastholdes H. til Stangen af H.-Kappen og en lodret
Bolt. Hvor der skiftes Vogne, maa H. let kunne
tages af og hæftes paa.
H.-Kappen maa være saa lang, at H. frit kan
bevæges, saa man paa H.’s Svingninger kan
følge Hestenes Træk.
Ved elastisk Træk skaanes Hestene, saa de
kan trække større Byrder, ligesom Køretøjet
og Maskineriet, der skal bevæges, holder bedre,
saa der er Grund til at anvende fjedrende H.,
hvor det uden for stor Ulempe og Bekostning
kan lade sig gøre. Den alm. løse Plov-H. kan
vanskelig gøres elastisk uden at blive for tung;
ved Pløjning og Harvning er elastisk Træk
heller ikke saa nødvendigt som ved Kørsel.
Naar 3 Heste skal arbejde sammen, gaar de
i Reglen i Rad og trækker i en Tre-H.; denne
bestaar her i Landet som oftest af alm. Par-H.,
der fæstes til den korte Arm af en uligearmet
Stang, Stokken, medens en Svingel kædes til
den lange Arm. Noget jævnere Træk giver den
amer. Tre-H.; 4 Heste kan trække paa Rad i
en Fire-H.; men i Reglen gaar 2 foran 2.
A. C-n.
Hammeleff, Uncas Andreas
Frederik, dansk Billedhugger, f. 9. Novbr 1847, d. 16.
Marts 1916. Først efter i fl. Aar at have arbejdet
under Bissen og efter 1868 at have debuteret
paa Charlottenborg-Udstillingen med en Buste
blev han 1869 Elev af Kunstakademiet, som han,
dog med en Del Afbrydelser, besøgte indtil 1880.
Af større Arbejder har han foruden en Del
dekorative Ting, bl. a. til Frederiksborg,
udført to Englefigurer til Jesus-Kirken i Valby;
for øvrigt har han mest gjort sig bemærket
ved Portrætbilleder, dels Buster, som N. W.
Gade, Biskop Svane og Hans Tegner, dels
Medailloner, af hvilke adskillige (danske
Kunstnere) er anvendte i Kunstmuseet, medens en
enkelt, H. V. Bissen, er modeleret paa Bestilling
af Udstillingsfonden. 1892 havde H. det
Anckerske Legat og rejste for dette i Frankrig og
Italien.
S. M.
Hammer, Herred i det sydlige Sjælland,
det sydveslligste og næststørste i Præstø Amt,
omgives mod Ø. af Fakse og Baarse Herreder,
mod SV. af Vordingborg Bugt (Søen mellem
Smaalandene) og mod V. og N. af Sorø Amt og
Tybjerg Herred (hvilket sidste skiller Øster
Flakkebjerg og Ringsted Herreder i Sorø Amt).
Herredet har fra N. til S. en Udstrækning af
c. 34 km, medens det fra V. til Ø. er meget
smallere, højst 15 km. Det er 272 km2 (27159
ha) og havde 1. Febr (1916) 13129 Indb. (1801:
7437, 1860: 11642, 1901: 12139), ɔ: c. 49 Indb.
paa 1 km2. Kysten mod SV. er meget
indskaaren, idet den udsender de to Halvøer
Knudshoved Odde (hvilken dog hører til Baarse
Herred) og Svinø Land, den sidste mellem Agnø
og Dybsø Fjord, og afsætter Karrebæk Fjord
paa Grænsen af Sorø Amt. Overfladen er, især
mod N. og Ø., højtliggende og temmelig bakket;
mod SV. falder Landet af til Kysten. Jorderne
er dels lerede, dels sandede, det sidste især i
de bakkede Egne; saaledes strækker der sig
fra Bakkerne ved Næstved et sandet og stenet
Bakkestrøg mod SØ. henad til Mogenstrup. Især
den nordlige Del har en Del Skov; men i det
hele er Herredet ikke skovrigt. Nogle smaa
Aaer søger mod SV. ud til Kysten; Søerne er
kun smaa. M. H. t. Frugtbarheden hører det i
sin Helhed til Sjællands mindre gode Herreder,
idet der i Gennemsnit gaar over 6 ha paa 1
Td. Hartkorn. Af hele Arealet var (1912) 12190
ha besaaet (1918: 12700), 10460 ha Græsgange,
Eng og Brak, 1435 Moser og 1620 Skov. Der
var (1919) 4530 Heste, 17332 Stkr Hornkvæg,
7521 Svin og 1744 Faar (1914 henh. 4562. 20046,
23055 og 1495). Herredet er delt i 12 Sogne;
det samlede Hartkorn var (1905) 4205 Tdr, og
Antallet af Gaarde og Huse var (1916) 2847. I
gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti
med Tybjerg Herred, i verdslig Henseende
hører det under Vordingborg Købstads og
Vordingborg søndre Birks Retskreds.
H. Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Hamars- og Hamærshæreth (H. er en høj,
stenet Bakke), hørte fra 1660 til Vordingborg Amt,
der 1750 lagdes sammen med Tryggevælde
Amt, hvilke to 1803 forenedes med Møens Amt
til det nuv. Præstø Amt.
H. W.
Hammer, Værktøj, der overfører levende
Kraft som Slag ell. Stød paa et Arbejdsstykke
ell. et andet Stykke Værktøj. H. bestaar af et
Hoved og et Skaft. Ved de mindste H.,
Haandhamrene, har Hovedet meget
forskellig Form efter H.’s Bestemmelse.
Grundformen er vist i Fig. 1; den har nederst
Banen, i Midten et Hul til Skaltet, foroven en
stump Æg, Pennen, der staar paa tværs af
Skaftets Retning, hvorfor saadanne H. ogsaa
benævnes Tværhamre. Efter at Staalet er
blevet billigt, er det Materiale til hele
H.-Hovedet; tidligere var dette af Smedejern og Banen
og Pennen paalagt af Staal. Banen og Pennen
hærdes og anløbes. Skaftet er af sejgt Træ,
saasom Hassel, Ask ell. sjældnere Tjørn. Fig. 1
er Smede-H., der som Haandhamre i Alm.
føres med een Haand og kun vejer 1—2 kg,
undtagelsesvis lidt mere; da den foruden ved
Smedningen, hvor den føres af Formanden,
tillige kan anvendes ved Arbejdet i Filebænken,
kaldes den ogsaa Bænk-H. Hjælperne ved
Smedningen fører med begge Hænder de tunge
Tilslagshamre, der vejer 3—12 kg og ofte
benævnes Forhamre, en Benævnelse, som
nærmest tilkommer den store Tvær-H., medens
den paa Fig. 2 viste Tilslags-H. med Pennen
parallelt med Skaftet bør kaldes Side-H..
De forskellige Haandværkeres H. er
dannede efter Professionens Krav. Snedkerens, Fig.
3, har en kløftet Pen for at bruges til
Uddragning af Søm, Tømrerens ligeledes; men den ene
Side ender i en Spids, for at H. kan hugges fast
i Træet, naar den skal henlægges.
Skiferdækkerens H. har en Spids til at slaa Huller med
i Skifrene, Sadelmagerens H. er meget slank,
Urmagerens Nitte-H. vejer kun faa g. Fig. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
