Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammershus - Hammershøj - Hammershøj, Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undsluppet fra Fængslet paa Søborg. 1319
erobrede Kongens Marsk, Ludvig Albrektsen,
Borgen, som Christoffer II 1321 gav tilbage til
Bispestolen for 1325 at lade sin Marsk, Peder
Vendelbo, tage den igen med væbnet Haand, dog
først efter 16 Maaneders Belejring. Aaret efter
var Ærkebispen paa ny Herre paa H., som nu,
med Undtagelse af et kort Tidsrum under
Valdemar Atterdag, uanfægtet var i Bispestolens
Besiddelse i de flg. 200 Aar. 1522 erobrede
Christian II Øen med H. og indsatte straks der sin
vigtige Fange, Odense-Bispen Jens Andersen
Beldenak. Denne fik dog snart sin Frihed, da
H. Aug. s. A. blev erobret af Lübeckerne.
Besætningen blev hugget ned og Borgen ødelagt,
hvad Lübeckerne
dog snart maatte
angre, da de 1525
fik Øen og H.
overladt af
Frederik I paa 50
Aar. De tog nu
selv fat paa at
genopføre den
til Dels nedbrudte
Borg.
»Manteltaarnet (se
Grundplan 2)
blev saaledes paa
ny rejst og
istandsat af en
af de lybske
Høvedsmænd,
Schweder Ketting,
hvorfor det senere
kaldtes »Lübeckertaarnet«. 1575 kom H. atter
til Kronen. Under Svenskekrigen 1643—45
formaaede Borgen ikke at holde sig mod det nyere
Skyts og blev af Holger Rosenkrans overgivet
til Admiral Wrangel, der holdt den besat en
kort Tid. Apr. 1658 fik H. paa ny sv.
Besætning, efter at Bornholm ved Roskilde-Freden
var blevet af staaet til Sverige. Men allerede 11.
Decbr s. A. blev den taget tilbage af
Bornholmerne, der havde rejst sig mod
Fremmedherredømmet og 8. Decbr dræbt
Kommandanten, Printzensköld, i Rønne. — Det var klart,
at H. havde udspillet sin Rolle som Fæstning;
dets strategiske Bet. gik over paa den 1684
anlagte Fæstning paa Christiansø. H. blev nu
nærmest benyttet som Statsfængsel. De
navnkundigste Fanger var det Ulfeldt’ske Par, som
sad her Juli 1660—Decbr 1661, i Beg. sammen
paa den store Sal over Kirken, efter deres
mislykkede Flugtforsøg Marts 1661 i særskilte
Rum i Manteltaarnet. H. forfaldt mere og mere,
om der end endnu en Tid lang holdtes Vagt
paa den; allerede 1736 laa fl. af Bygningerne
i Ruiner, 1742 begyndte Regeringen selv at lade
bortføre Bygningsmaterialer derfra til
Benyttelse andetsteds, og de omkringboende Bønder
tog ligeledes frit for sig af Resterne. Først ved
Frd. 21. Apr. 1822 blev det forbudt at bortføre
noget som helst fra Ruinen. H. hører nu til
Statens fredede Mindesmærker; i en Aarrække
er der paa offentlig Bekostning foretaget
Udgravninger, der har bragt mange interessante
Ting for Dagen. — H. er bygget paa en 74 m høj
Klippeknude, der med brat Fald sænker sig
mod N. og S. ned i dybe Dale, mod V. ned i
Søen, medens Skraaningen mod Ø. har jævnere
Fald. Her findes ogsaa den eneste
fremkommelige Vej til Borgen. — Paa den vedføjede
Grundplan betegner A Borgen, 1
Kirken (udgravet 1893), hvoraf den nordlige
Ydermur staar endnu. Den har haft en Længde af
13 3/4 m, en Bredde af 6 1/2 m, og Højden
angives til 4 3/8 m. Loftet, dannet af 3
Krydshvælvinger, der hvilede paa 4 Hjørne- og 4
Sidepiller, styrtede ned i Slutn. af 18. Aarh.
Murstensgulv; Dør i det sydvestlige Hjørne. Oven
over Kirken laa »Salen«; 2 er det firkantede
Manteltaarn, 6 Stokværk højt, det havde
tvedelt Tag og indeholdt i H.’s tidligste Tid
Beboelsesrum for Bisperne, 3 og 4 er runde
Hjømetaarne, 5 Borgporten, 6 og 7
Stalde og Lader, 8
Kommandantbygning, 9 Magasinbygning, 10 Port
i B, den indre Fæstningsmur. Paa
denne findes Rundelerne 11, 12, 13, 14 og 15;
af de firkantede Taarne 16 og 17 kaldes det
første (mod SØ.) urigtig Ulfeldts-Taarnet. 18
Hus med Hjørnetaarn, hvor fordum H.
Brohusting blev holdt, 19 Bro paa Spidsbuer,
20 og 21 indre og ydre Brotaarn, 22 lav
Rundel i den lange, meget gl. Ringmur C. (Litt.:
P. Hauberg, »Bornholm« [1894]).
B. L.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
