Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerum (Herred) - Hammerum (Stationsby) - Hammerværk - Hammerøsters - Hammond - Hammonds Sygdom - Hammonton - Hammoor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørre-Horne Herred og mod SØ. og Ø. til Vejle Amt
(Nørvang Herred), Aarhus Amt (Vrads Herred)
og Viborg Amt (Hids og Lysgaard Herreder).
Det er Danmarks største Herred og strækker
sig fra N. til S. over 50 km, medens det fra V.
til Ø. er over 40 km paa det bredeste Sted.
Det er c. 1227 km2 (omtr. som Lolland) —
122663 ha — og havde 1. Febr 1916 uden
Købstaden Herning 26854, med den 34243 lndb.
(1801: 6675, 1860: 13160, 1901: 25079), c. 28 paa
1 km2; det hører saaledes til de daarligst
befolkede Egne i Landet, men forholdsvis er det
dog et af de Herreder, som er voksede stærkest
i den nyere Tid, idet Indbyggertallet er over
5 Gange større end ved Beg. af 19. Aarh. Det
hører til det vestlige Affald af Jyllands
Højdeparti, Fladerne — en stor Del af Karupfladen
og Paarup—Brande Fladen og noget af Sønder
Omme Fladen — som bestaar mest af helt jævne
Hedestrækninger; mod Ø. har de en
Gennemsnitshøjde af c. 60—90 m, kun af og til afbrudte
af isolerede Banker som Isenbjerg, 102 m, og
Brunbjerg, 99 m; mod V. sænker Fladerne sig
umærkeligt og bliver mere afvekslende, idet de
afbrydes af den store Bakkeø »Skovbjergøen«
mellem Holstebro og Skjern Aaer, som ofte har
bakket Affald til Fladerne med brede Banker
og Dalsænkninger (Mombjerge, 95 m. Solskov
Bakker, 90 m). Medens Jorderne paa Bakkerne
i det hele er ret skikkede til Opdyrkning, er
de paa Fladerne magre og sandede med mor-
og tørveholdig Jord i Lavningerne; dog gaar
der fra V. til Ø. gennem de midterste Sogne et
mere frugtbart Strøg med sandmuldede, til
Dels lerblandede Jorder. Over en Fjerdedel af
Arealet ligger endnu hen som udyrket Hede.
Men medens Herredet tidligere har været anset
for Landets goldeste Egn (»Jammerfuld
Herred«), er der i de senere Aartier sket en stor
Forandring, navnlig ved Hedeselskabets
Arbejde for Beplantning, Engvanding og
Tilvejebringelse af Mergel, hvorpaa Herredet er ret
rigt. Saaledes ligger der midt i Herredet i
Egnen omkr. Herning nogle at Selskabets først
anlagte og største Plantager, og langs med de
mange Aaer har Selskabet anlagt
Engvandingskanaler. Gennem den sydlige Del løber Skjern
Aa, der bl. a. optager i venstre Bred Brande
Aa og i højre Holtum, Rind og Vorgod Aa,
hvilken sidste danner en Del af Herredets
Vestgrænse; i den nordl. Del løber Storaa, som
udspringer her, optager fl. mindre Vandløb og
danner en Del af Nordvestgrænsen. Den store
Forøgelse af Befolkningen viser bedst, hvorledes
Herredet er gaaet frem i de senere Aar, om
det end stadig hører til de ufrugtbareste
Herreder; der gaar i Gennemsnit c. 57 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af det samlede Areal var i 1912 c.
34450 ha besaaede (1918: 28300), over 42200 ha
Græsgang, Eng og Brak, c. 3130 ha Moser, 3620
ha Skov og Plantager og over 32400 ha udyrket
Hede. Der var i 1919 10363 Heste, 42925 Stkr
Hornkvæg, 9506 Svin og 15250 Faar (i 1914 henh.
10354, 47575, 39013 og 16061). Herredet er delt
i 19 Sogne foruden Købstaden Herning; det
samlede Hartkorn var i 1905 c. 2130 Tdr, og
der var i 1916 5040 Gaarde og Huse. I gejstlig
Henseende danner det et eget Provsti, i
verdslig Henseende hører det under Herning
Købstad, H. Herreds Retskreds. — H. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Hamrum-
og Hambrumhæreth (af »Hammer«, en
stenet Bakke), hørte i Middelalderen under
Harsyssel, efter Reformationen under
Lundenæs Len; fra 1660 dannede det Lundenæs Amt,
der 1671 sammenlagdes med Bøvling Amt, af
hvilke to Amter det nuv. Ringkøbing Amt
hovedsagelig dannedes 1794. (Litt.: E. T.
Kristensen, »Jyske Folkeminder, især fra H.
Herred« [Kbhvn 1871]; H. Krarup og W. T.
Valeur, »Gamle Minder fra H. Herred«
[Ringkøbing 1914]).
H. W.
Hammerum, voksende Stationsby i det
midterste Nørrejylland (Ringkøbing Amt,
Hammerum Herred, Gjellerup Sogn), ved Landevejen
mellem Silkeborg og Herning, c. 5 km Ø. f.
Herning, havde 1. Febr 1916 147 Gaarde og
Huse og 686 Indb. (1906: 547). Forsamlingshus,
Missionshus, Elektricitetsværk, Vandværk,
Andelsmejeri, Købmandshandel, Kro m. m. samt
Station paa Silkeborg—Herning-Banen.
H. W.
Hammerværk, i ældre Tid hyppigere end
nu brugt Betegnelse for, en Fabrik, hvor
Raajern omdannes til Svejsejern, ell. hvor dette
ell. andre Metaller, saasom Staal, Kobber,
Nikkel, Messing, ved Varme og Hamring
forarbejdes til Brugsgenstande; man har derfor
Jern-, Staal-, Kobber-, Nikkel- og
Messinghammerværker.
Carl J.
Hammerøsters, Málleus Lam.-, en Musling
af Fam. Aviculidæ, udmærket ved sin
ejendommelige Form, der minder noget om en
Kammer. Medens Dyret er
ungt, har det Form
som en alm. Avicula,
d. v. s. er skæv ovalt,
men med Alderen
forlænger Dyrets
Midterparti sig stærkt, og
Skalranden bliver
tillige bugtet frem og
tilbage, medens de
øreformede Partier
ved Hængslet
trækkes ud fortil og
bagtil, saaledes at
Buklerne kommer til at ligge omtrent midt paa
den øvre Kant. Et Udsnit for Byssus findes paa
højre Skals frie, øvre Laasrand foran Buklerne.
Der kendes 15 Arter af H., fra det indiske og
stille Hav.
C. M. S.
 |
| Hammerøsters. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
