Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammurabi's Love - Hamoaze - Hamon, Jean Louis - Hamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Babylonien. Frem i Dagens Lys traadte her et
Statssamfund, som for over 4000 Aar siden
allerede havde en betydelig Kultur bag sig og
havde naaet en Retsudvikling, der kan
sidestilles med og i visse Retninger endog kan siges
at have overgaaet Grækenland’s og Rom’s. (En
Oversigt over Lovenes Indhold findes under
babylonisk Ret).
De første »Kontrakter« blev fundne af
Englænderen Loftus 1854 ved Udgravningerne af
Tell Sifr i Syd-Babylonien og opbevares i British
Mus. Den første Undersøgelse af Dateringen og
Indholdets alm. Karakter foretoges af Henry
C. Rawlinson. De første Tekster
offentliggjordes af British Mus. 1861. De første
Bearbejdelser skyldes J. Appert og J. Ménant
(Paris 1877). En ypperlig Oversigt over
Indholdet af Hammurabi’s Breve og Befalinger, hvoraf
over et halvt Hundrede er stilede til en vis
Siniddinam, Statholder i Syd-Babylonien, og
hvoraf Halvdelen vedrører Rettens Pleje, er
givet af L. W. King, The letters and
inscriptions of Hammurabi I (Lond. 1898), S. XIII ff.
Lovene blev fundne ved de af en fr.
Ekspedition under J. de Morgan’s Ledelse foretagne
Udgravninger »af den elamitiske Kongeborg i
Susa i Syd-Persien, hvorhen den Dioritblok,
hvori de var indhuggede, som Sejrstrofæ var
bortført af Elamitterne. Lovstøtten, der foroven
bærer et Reliefbillede, der forestiller
Hammurabi i Audiens hos Samas Orakelgiveren
(Billedet er gengivet i Heliogravure i Délégation en
Perse. Tome IV. Deuxième série [Paris 1902] pl.
III) onbevares i Louvre. Den første og
grundlæggende Tekstudgave med Translitteration og
Oversættelse er givet af Père V. Scheil, der
var Medlem af Ekspeditionen, i Délégation en
Perse. Tome IV. (Litt. findes anført under
bab. Ret).
C. W. W.
Hamoaze, se Tamar.
Hamon [a’må], Jean Louis, fr.
Genremaler, f. 5. Maj 1821 i Plouha (Côtes-du-Nord),
d. 29. Maj 1874 i St Rafael (Var). Han blev
Elev i Paris af Delaroche og Gleyre. Gennem
Gleyre fik han Interessen for det antikke Liv;
i Italien fik denne Interesse under Indtrykket
af pompejansk Kunst bestemt Retning hen imod
det antikke Interiørbillede. Hans velformede,
men i Emner ret gaadefulde »Den menneskelige
Komedie« (1852, Louvresaml.) og
»Taskenspilleren« (1861) blev vel særlig til under
Paavirkning fra Gleyre’sk Kunst. Langt større
Popularitet nød hans skælmske og gratiøse Skildringer
af antikt Husliv, først og fremmest det saa ofte
reproducerede, nydelige, men lidt sødladne »Min
Søster er ikke her« (1853), endvidere »Romersk
Teaterplakat« (1852), »Det var ikke mig« (1855),
»Jomfruen fra Lesbos«, »Aurora« (1864) o. s. v.
— Arbejder, hvis lyse, sarte Kolorit harmonerer
med det lette Indhold, og hvis Fremstilling af
Børn og purunge Piger er i høj Grad
indsmigrende, rokokomæssigt fr., men lidet antik. Hans
dekorative Talent blev tidligt udviklet med
Arbejder for Sèvres-Fabrikken. (Litt.: E.
Hoffmann, H. [Paris 1903—04]).
A. Hk.
Hamp, 1) en Planteart (Cannabis, s. d.), hvis
Basttrevler anvendes som Spindstof. 2) Selve
dette Spindmateriale. H. er en meget vigtig
Kulturplante, hvis Dyrkning gaar tilbage til
Oldtiden. Den omtales i ældgamle lun. Værker,
ligesom Skytherne menes at have kendt den og
bragt den til Europa c. 1500 f. Kr. I vore Dage
dyrkes den over næsten hele den gl. Verden
saavel som i Nordamerika, fortrinsvis dog i de
tempererede Klimaer. Dens vigtigste
Dyrkningsomraade i Europa er Rhin-Egnene,
Sydtyskland, Frankrig, Norditalien, Ungarn,
Polen og Rusland. I Danmark har den tidligere
været dyrket en
Del, men dens
Dyrkning er nu
saa godt som
ophørt, og i
Norge er den
ligeledes uden
Bet. Den
kræver, for at naa
normal
Udvikling, en
frugtbar, muldrig,
sund, helst
nogenlunde
fugtig Jordbund,
der maa
behandles meget omhyggelig og tilføres rigelig og
hurtigvirkende, kvælstofrig Gødning. Da de
unge Planter ikke taaler Frost, saas de først
efter Nattefrostens Ophør, i Danmark omtr. midt
i Maj. Udsædmængden er 150 à 200 kg pr ha;
hvor Hovedformaalet er at avle Frø, saas kun
den halve Mængde. Den kan enten bredsaas
og nedharves paa alm. Vis ell. radsaas med
15—20 cm mellem Rækkerne. Naar
 |
| Fig. 1. Alm. Hamp. Blomstrende Gren af Hunplanten. |
 |
| Fig. 2. Alm. Hamp. Stykke af en Hanblomsterstand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
