Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamp - Hamp, indisk - Hampden, Lord - Hampden, John - Hampefamilien - Hampefrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandheglingen erstattes ofte af en Maskinhegling, ved
hvilken et i en Klemme fastspændt frit
nedhængende Bundt H. bearbejdes samtidig fra
begge Sider af f. Eks. to Remme uden Ende
besatte med Hegletænder. Ved alle disse
Behandlinger faar man til sidst 5—8 % af de raa
Stængler i Form af Taver, der kan spindes.
Disse Taver bestaar af Bastceller, af
cylindrisk Form (se Fig. 6) med en Længde af 5—55,
oftest 15—25 mm og en Diameter af 0,015—0,050,
oftest 0,022 mm. De ligner meget Hørrens Celler,
fra hvilke de dog adskiller sig ved visse kem.
Forhold og ved de stumpe Ender e, der ofte
er svagt forgrenede, som vist ved a, medens
Hørcellernes Ender er stærkt tilspidsede og
aldrig forgrenede; v er Forskydninger i Cellerne,
ganske som de findes hos Hørren.
I Handelen skelner man mellem den
uskættede Raahamp, Basthamp ell.
Pashamp, og den skættede Renhamp, der
atter deles i fl. Kvaliteter. Udførende Lande er
navnlig Rusland, Tyskland, Ungarn, Italien og
Nordamerika; Spaniens, Rumæniens og
Hollands Eksport er kun ringe. H. benyttes især
til Rebslagerarbejde, Tove og Seglgarn, til
Vævning af Sejldug og Hampelærred, især
Paklærred, samt til Pap- og Papirmasse, og udmærker
sig navnlig ved sin Styrke og
Modstandsdygtighed mod Vandets Indvirkning. De ved
Skætningen og Heglingen affaldende kortere Taver
kaldes Blaar.
K. M.
Hamp, indisk, se Gambohamp og
Haschisch.
Hampden [’hämdən], Lord, se Brand,
H. W. B.
Hampden [’hämdən], John, engelsk
Statsmand, f. c. 1595 i Buckinghamshire, hvor hans
Slægt havde boet siden Vilhelm Erobreren’s
Dage, d. 24. Juni 1643. Allerede 1621 valgtes
han ind i Underhuset, hvor han straks
sluttede sig til Oppositionen mod Stuarternes
ukonstitutionelle Regimente. Efter at Karl I 1626
havde opløst Parlamentet, uden at dette havde
bevilget en eneste Penny, vakte H. Opsigt ved
under Paaberaabelse af Magna charta at nægte
at betale de Tvangslaan, Regeringen udskrev.
Han fængsledes, men vilde ikke give efter
og holdtes derfor en Tid lang interneret.
Af større Bet. blev dog hans Optræden, da Karl
I efter sit afgørende Brud med Parlamentet
tog sin Tilflugt til de saakaldte Skibspenge
(s. d.). Overbevist om Skattens Ulovlighed
nægtede H. nemlig at betale de 20 Sh., han var
paalignet, og førte sin Sag helt op til den
højeste Instans, Skatkammerretten. Processen
blev saaledes en Strid om selve
Grundprincipperne i den eng. Forfatning, og da den
endelige Dom med een Stemmes Flertal gav
Regeringen Medhold (1638), var det den alm.
Mening, at Resultatet skyldtes Fejghed og
Bestikkelser, og H. blev Landets mest populære
Mand. Da Karl I endelig nødtes til at
sammenkalde Parlamentet, fik H. Sæde først i det
»korte« og senere i det »lange« Parlament
(1640). Hans Historie falder fra nu af sammen
med Englands, og i Forening med sin Ven John
Pym stod han som den ubestridte Fører for
den politisk-religiøse Opposition i Landet;
»Alles Øjne var«, siger en Samtidig, »rettede paa
ham som Fædrelandets Fader og den store
Lods, der skulde føre Skibet gennem Stormene
og forbi Skærene«. Og han var denne Tillid
fuldt værdig. Som god Taler og fortrinlig
Debattør forstod han ypperlig at lede Husets
Forhandlinger; selv hans heftigste politiske
Modstandere havde Respekt for hans brave og
pletfri Karakter, og uagtet han var en
fuldblods Puritaner, var han dog i Modsætning til
saa mange af sine Trosfæller tillige en
fuldendt Gentleman, fintdannet og høflig i al sin
Færd. Sammen med 4 andre af Partiets
Førere blev H. Jan. 1642 anklaget for
Højforræderi. Kongen fordrede ham udleveret; men
han fandt ligesom de andre Beskyttelse i
Cityen, og Karl’s Overgreb gav Stødet til det
endelige Brud mellem Konge og Parlament. I »den
store Borgerkrig« deltog H. som Oberst for et
Regimerit Fodfolk, for største Delen Folk fra
hans egen Hjemstavn, der snart blev en af
Hærens bedste Afdelinger. I Parlamentet var
han gennemgaaende optraadt mæglende og
beroligende, om end han aldrig veg en Tomme
fra sin Ret; nu vilde han derimod sætte alle
Kræfter ind paa Kampen og søgte idelig at
sætte Fart i den langsomme Overgeneral Essex.
Hans militære Løbebane blev dog kun kort;
thi allerede 18. Juni 1643 blev han haardt
saaret i en lille Træfning ved Chalgrove, og
faa Dage senere døde denne Puritanismens
»Ridder uden Frygt og Dadel«. (Litt.: Lord
Nugent, Some memorials of J. H., his party
and his time [2 Bd, London 1831; hertil
knytter sig en af Macaulay’s Essays]).
M. M.
Hampefamilien (Cannabinaceæ), Fam. af
tokimbladede og frikronede Planter af
Nældeordenen, Urter med haandnervede, gerne
stærkt delte Blade og fri blivende Akselblade.
Mælkesaft findes ikke. Tvebo. Hanblomsterne
har et 5-talligt Bloster og 5 Støvdragere, hvis
Traade er rette, Hunblomsterne et lavt,
skaalformet og helrandet Bloster og en 2-bladet
Støvvej. Frugten er en Nød; Frøene mangler
Frohvide og har krum Kim. Kun 2 Slægter: Hamp
(se Cannabis og Hamp) og Humle.
A. M.
Hampefrø er 3—4 mm lange, bredt
ægformede, skarpkantede Nødder med en ujævnt
farvet graalig Skal. Naar man vil indhøste H.,
lader man Planten vokse længere, end naar
Taverne skal indvindes, og udtærsker ell.
udkæmmer H. efter Høsten. Taverne lider meget
i Kvalitet ved den længere Voksetid, men
Frøene indhøstes dog, især i Rusland, i meget
stor Maalestok, da de foruden som Saakorn
ogsaa finder Anvendelse til Fremstilling af
Hampeolie, Hampefrøolie. Frø avlede i et
mere raat Klima søges meget til Udsæd i Lande
med mildere Klima. Olien, der findes i en
Mængde af 30—35 % i Frøene, udvindes af
disse ved Udpresning ell. Udtrækning med
Svovlkulstof; den er i frisk Tilstand gulgrøn,
men faar senere en brunlig Farve, har en
Vægtfylde af 0,925—0,931 og fryser først ved ÷ 27,5°.
Den bestaar hovedsagelig af Glycerider af Linol-
og Linolensyre og er stærkt tørrende, dog ikke
saa stærkt som Linolien, til Forfalskning af
hvilken den bruges. I øvrigt anvendes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
