- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 3, men i 2 Rækker. Mest karakteristisk er
de 2 uhyre store Kæbeposer, der aabner sig
paa Kindernes Inderside og strækker sig
under Huden til bag ved Skuldrene; fra deres
Vægge gaar der Muskler til Lændehvirvlerne.
Det er et kraftigt, undersætsigt lavbenet Dyr
med tyk Hals og katteagtigt Hoved; det har
temmelig store, afrundede, nøgne Øren og
store Øjne. H. er usædvanlig bidsk og
ondskabsfuld, overfalder og æder alle mindre Dyr, som
Mus, Fugleunger, Firben, Insekter o. l.; den
forsvarer sig med Held mod Hunde, ja sætter
sig endog meget kraftig til Modværge mod
Mennesker. — Mest berygtet er den dog for den
umaadelige Skade, den anretter paa Marker
med Korn, Bønner, Ærter, Kartofler o. l., og
ejendommelig er den ved sin stærkt udviklede
Trang til at samle Vinterforraad (»hamstre«),
idet den om Efteraaret samler sig Forraad
paa indtil 50 kg, særlig af Korn, Ærter o. l.
Disse Masser bærer den hjem i Kæbeposerne,
som den propper fulde, siddende paa
Bagpoterne, medens den bøjer Straaene med
Forpoterne og med disse og Munden hurtig
tømmer Aksene, idet den tillige faar Tid til at
fjerne de fleste Avner og Skaller. De tømmes
endnu hurtigere ved at stryge udvendig med
Forpoterne. Med overfyldte Kæbeposer er H.
meget ubehjælpsom og kan uden Fare gribes
med Hænderne; angrebne tømmer de derfor
hurtigst muligt disse. Forraadskamrene ligger
1—2 m nede i Jorden, og her har H. ogsaa sit
lille, med blødt Straa udforede Bo, medens et
regelmæssigt Net af Gange fører ud rundt om.
Han og Hun bor ikke sammen, og uden for
Parringstiden, der varer nogle faa Dage, er
alle H. dødelige Fjender, der gerne kæmper,
til den ene Part bliver paa Pladsen og derpaa
straks ædes af den anden. I de koldeste 2—3
Maaneder ligger de i Dvale. — H.’s farligste
Fjender er Ilderen og Lækatten, der opsøger
dem i deres Gange. Musvaager, Høge, Ugler,
Ravne tager ogsaa mange, og endda maatte
man f. Eks. i Gotha Aaret 1817 udbetale
Præmie for 111817 H., dræbte der i Omegnen, men
da var det ogsaa »Hamsteraar« (Sprogbrug
der, som »Oldenborreaar« i Danmark). H.
yngler stærkt og faar mindst 2 Gange aarlig 6—18
Unger, der atter kan yngle, naar de er 1/2
Aar gl. Alle Kornmarker i et temmelig smalt
Bælte fra Obj i Sibirien til Rhinen er udsatte
for deres Angreb, naar Jorden ikke er for
sandet og for stenet, hvad der kan hindre dem i
let at faa et holdbart Bo; heller ikke fugtige
Enge ynder den. Navnlig Thüringen, Sachsen
og Pfalz har været stærkt angrebne. I
Danmark findes H. ikke. Skindet giver fint
Pelsværk; Kodet er velsmagende, og Fattigfolk
skaffer sig Korn ved at udgrave
Forraadskamrene, hvor Kornet altid er særdeles velbevaret.

Til samme Slægt Cricetus Cuv. hører mange
Artfer i den gl. Verden, bl. a. Ris-H. (C.
phaeus
), der blot er c. 12 cm lang, udbredt i
Sydrusland og Persien; meget nær dem staar de
amerikanske H. ell. »de hvidfodede Mus«
(Hesperomys Waterh.), rotteagtige, korthalede
Dyr med spaltet Overlæbe, større, mindre ell.
manglende Kæbeposer, og ofte en flad Negl
paa Fortommelen, der er rudimentær og
kloløs hos Cricetus. Herhen hører et stort Antal
forsk. Underslægter og Arter, særlig talrige og
vidt udbredte over hele Amerika. — Til disse
to Slægter, Cricetus og Hesperomys, slutter sig
dernæst to meget store Grupper af Slægter
henh. i den gl. og ny Verden. — Til
Cricetus-Gruppen slutter sig den mærkelige Slægt
Lophiomys Milne-Edw. med kun een, i Træer
levende Art (L. imhausi) fra Nordøstafrika;
den har en frit bevægelig Tommel ɔ: en Haand
paa Baglemmerne og en mægtig Manke af
opstaaende Haar langs Ryggen; ejendommelig er
den særlig derved, at Kraniet er dækket af et
Benpanser, der dækker helt over
Tindingehulerne. Endvidere Zokor’en (Siphneus Brts.)
— et muldvarpeagtigt Dyr med Gravekløer
som en Guldmuldvarp — fra Altai, og endelig
5 Slægter med kun 6 Arter fra Madagaskar,

Fig. 1. Hamster (Cricetus frumentarius).
Fig. 1. Hamster (Cricetus frumentarius).


Fig. 2. Lophiomys.
Fig. 2. Lophiomys.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free