Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsrejsende - Handelsrente - Handelsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis det ikke antager den af den Rejsende
optagne Ordre.
En Rejsende er ikke som saadan berettiget
til hos Kunderne at indkassere Firmaets
Tilgodehavende (men for faste Rejsende giver
Firmaerne ofte saadan Beføjelse). Firmaet
maa i alle Tilfælde straks meddele Kunden, at
det ikke anerkender den til den Rejsende
erlagte Betaling, og har Firmaet tidligere
udtrykkeligt ell. stiltiende anerkendt Betalings
Erlæggelse til den Rejsende, vil vedk. Kunde
stadig kunne betale Fakturabeløb til den
Rejsende, hvis Firmaet ikke i Mellemtiden har
meddelt Kunden, at det ikke fremtidig vil
anerkende Betaling til den Rejsende.
I Princippet er den Rejsende ikke berettiget
til at give Henstand med aftalt Kredit ell. at
give Dekort paa leverede Varer. Noget andet
er, at Firmaerne som Regel godkender, hvad
deres faste Rejsende i saa Henseende med
Rimelighed tilsiger Kunderne. Med Hensyn til
Reklamationer fra Kunderne, da kan disse
fremsætte saadanne overfor den Rejsende ved
hans Besøg, men den Rejsende kan ikke selv
træffe Bestemmelse herom paa sit Firmas
Vegne, men ogsaa her gælder det, at Firmaerne
som Regel vil følge den Rejsendes
Henstillinger.
Ch. V. N.
Handelsrente kaldes den Rentesats, som
beregnes i Handelskøb, naar Betalingstiden er
oversiddet. Ved Loven om Køb af 6. Apr. 1906
blev denne Rente for vort Lands Vedk. sat til
6 %. Ved Handelskøb forstaas særlig de
Forretninger, som gøres erhvervsmæssigt paa
begge Sider, altsaa navnlig mellem
Næringsdrivende indbyrdes i og for deres Bedrift. I
andre Køb, f. Eks. fra Detaillist til Kunde, er
H. 5 %.
Ch. V. N.
Handelsret. De alm. formueretlige og
processuelle Regler vil ikke altid være i Stand til
at fyldestgøre de Krav, som Handelen maa stille
i Retning af Simpelhed og Hurtighed ved
Kontrakters Indgaaelse og Fremtvingeise. Dette
fører til, at der — i større ell. mindre
Udstrækning alt efter Beskaffenheden af vedk. Lands
alm. civile Lovgivning — dels ad Lovgivningens,
dels ad Sædvanens Vej uddanner sig et
Indbegreb af Regler, der modificerer og supplerer
de alm. Regler, for saa vidt Handelsforhold
angaar. Endvidere har Handelslivet udviklet en
Rk. Institutioner (Børser, Banker, Veksler,
Firma, Handelsregistre, Handelsbøger, Varemærker
o. s. v.), der særlig tjener Handelens Interesser
og beherskes af en Mængde spec. retlige Regler.
Paa disse tvende Maader fremkommer det
Indbegreb af særlige Retsregler, der udgør H.’s
Hovedindhold. Hvor meget man yderligere
henfører til H. af den øvrige Del af Retsordenen,
der har særlig Bet. for Handelslivet (Søret,
Assuranceret, Næringsret m. m.), beror
nærmest paa tilfældige Omstændigheder og
Vilkaarlighed.
Den hele Jorden over udviklede H. udmærker
sig fremfor de fleste andre Dele af Retten ved
en forholdsvis høj Grad af Ensartethed. Dette
beror navnlig paa, at Kendskabet til fremmed
Ret udvikles gennem selve den internationale
Handel, at Uoverensstemmelser i Retsreglerne
er stærkt følelige under denne og derfor
indeholder en stadig Opfordring til at stræbe efter
Ensartethed, samt at de moralske, religiøse
og politiske Forskelligheder, som paa andre
Omraader kan staa i Vejen for ensartede
Retsregler, kun i mere underordnet Grad gør sig
gældende ved H., saaledes har f. Eks. Tyrkiet
uden videre optaget en væsentlig Del af den
fr. H.
Romerretten indeholder ikke mange spec.
handelsretlige Regler, men paa den anden Side
er den Del af den alm. rom. Ret, der særlig
har haft verdenshistorisk Bet. (jus gentium),
netop uddannet i nær praktisk Tilslutning til et
udviklet Handelsliv. I øvrigt maa Grundlaget
for den europ. H. nærmest søges i det
Indbegreb af Handelssædvaner og
Handelsinstitutioner, som navnlig fra 11. Aarhundrede
udviklede sig i de nordital. Handelsstæder, og som
kulminerede, da de nævnte Byer, støttede til
15. og 16. Aarh.’s store Opfindelser og
Opdagelser, arbejdede sig frem til at være Midtpunkter
for Verdenshandelen. Navnlig ved Italienernes
stadige Besøg paa de europ. Hovedmarkeder
bredte den ital. H. sig over en stor Del af
Europa. — Frankrig hævder for sig Æren af at
have skabt den første Kodifikation af H.,
nemlig Ludvig XIV’s paa Colbert’s
Foranstaltning udarbejdede Ordonnance sur le commerce
af 1673 (ogsaa kaldet Code Savary efter den
Mand, der har haft Hovedindflydelsen paa dens
Indhold). Paa denne bygger Napoleon’s Code
de commerce fra 1807, der igen har været
grundlæggende for en stor Del af den moderne
europ. H. Skønt Code de commerce er bleven
modificeret og suppleret ved en Mængde senere
Love, er den dog stadig mangelfuld paa
mange Punkter. Den har tjent som Forbillede
for Handelslovgivningen i Holland, Belgien,
Polen, Italien, Spanien, Portugal, Tyrkiet,
Bulgarien, Grækenland, Ægypten, Rumænien og
Serbien saavel som i de fleste mellem- og
sydamerikanske Stater. De mere fremskredne
Lande som Holland og Belgien saavel som de
Lande, der i den nyeste Tid har revideret deres
Handels-Codex (saaledes Italien 1882, Spanien
1886, Rumænien 1887, Portugal 1888, Bulgarien
1897), har delvis emanciperet sig fra det fr.
Forbillede og bl. a. hentet fyldigere Regler fra
den tyske Handelslovgivning.
I sin Oprindelse temmelig uafhængig af den
fr. er den tyske Handelslovbog af 1861. Tyske
Forfattere er endog tilbøjelige til at finde den
første virkelige Kodifikation af H. i den preuss.
»Allgemeines Landrecht« af 1794.
Handelslovbogen, der senere er bleven ophøjet til Rigslov
for det tyske Rige, gælder tillige for
Østerrig og har i det væsentlige været Forbilledet
for den ungarske Handelslov af 1875. Disse
Love er senere under givne delvise Ændringer;
sidst er den tyske Handelslov underkastet en
fuldstændig Revision, bl. a. for at bringe den i
Overensstemmelse med den ny borgerlige
Lovbog for det tyske Rige, der traadte i Kraft 1900.
Den foreligger herefter som Handelslovbogen
af 10. Maj 1897.
For Schweiz’ Vedk. findes en stor Mængde
handelsretlige Bestemmelser i den fælles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
