Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsselskab - Handelsskib ell. Koffardiskib - Handelsskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hefter over for Tredjemand, sondres der
mellem det aabne H., Kommanditselskabet,
Aktieselskabet, Kommandit-Aktieselskabet, Selskaber
med begrænset Ansvar, der dog ikke er
grundede paa Aktier, og det stille Selskab. En
Særstilling indtager Rederiselskabet; til Dels
beslægtede med H. er de i nyere Tider
opstaaede Selskabsarter, der i tysk Ret benævnes
»Genossenschaften«.
Medens Sverige ved Love af 28. Juni 1895 (L.
om »handelsbolag och enkla bolag«, L. om
»registrerade foreningar for ekonomisk
verksamhet« m. fl.) og ved L. 12. Aug. 1910 om
Aktiebolag har faaet indgaaende
Lovbestemmelser om de herhenhørende Forhold, er Danmark
og Norge — bortset fra de i Firmalovene
indeholdte Regler om Firmanavn og Anmeldelse til
Handelsregisteret samt fra Aktielovene — saa
godt som uden Lovgivning paa dette Omraade.
Under Hensyn dels hertil, dels til, at
Romerretten aldrig har været gældende i Danmark
og Norge, kender man ikke her den i de
førstnævnte Lande udviklede Forskel mellem paa
den ene Side H., der reguleres af en særlig,
nyere Lovgivning, og paa den anden Side af
alle andre Interessentskaber, der reguleres af
de alm., romerretlig farvede Formueretsregler.
Derimod er der i dansk og norsk Ret under
Trykket af det praktiske Livs Krav ad teoretisk
Vej, om end med Støtte navnlig i
Firmalovgivningen, uddannet en Rk. alm. Regler for
Interessentskaber (Selskaber) overhovedet til
Fiksering dels af Medlemmernes indbyrdes
Stilling, dels af deres Forhold til Tredjemand, og
disse Regler er selvfølgelig stærkt paavirkede
af det Forbillede, som Udlandets Lovgivning om
H. giver. Se herom nærmere
Interessentskab samt Aktieselskaber. Til den dér
givne Fremstilling maa dog nu føjes, at
Danmark har faaet en — i øvrigt ret
ufuldkommen — Aktielov, nemlig L. Nr 468 af 29. Septbr
1917, og at der i Norge den 26. Juli 1916 er
udstedt dels en Lov om Skibs-Aktieselskaber,
dels en Lov, der indeholder Forandringer i
den norske Aktielov af 19. Juli 1910. (Litt.:
C. Torp, «Den danske Selskabsret« [1919]).
E. T.
Handelsskib ell. Koffardiskib
benyttes i Alm. som Betegnelse for ethvert
Privatskib i Modsætning til Statsskibe, særlig
Krigsskibe. Under Betegnelsen H. falder derfor ikke
blot de Skibe, som bruges i Handelsøjemed
(Fragtskibe), men ogsaa Passagerbaade,
Fiskeriskibe, Lystfartøjer ell. Skibe, som er udrustet
til videnskabelige Ekspeditioner e. l.
Folkeretlig nyder fremmede H. en vis Eksterritorialitet,
der dog ikke er saa vidtgaaende som
Statsskibenes, idet den alene gaar ud paa, at
Havnemyndighederne sædvanlig ikke blander sig i,
hvad der sker om Bord paa Skibet, medmindre
Havnens Fred forstyrres, ell. der sker
Krænkelse af Personer, som ikke hører til Skibet.
I Krigstilfælde er fjendtlige H. vel udsat for
Opbringeise paa samme Maade som fjendtlige
Krigsskibe, men da de ikke hører med til
Søstridskræfterne, kan neutrale Stater tilstaa
dem Ophold i deres Havne og anden
Understøttelse, som ikke kan tilstaas Krigsskibe. Da
dette Forhold let kan misbruges paa den
Maade, at et Skib, der som H. har nydt de
nævnte Fordele, efter at være kommet ud i
rum Sø optræder som Krigsskib, er der paa
Haag-Konferencen af 1907 blevet vedtaget en
Konvention, som fastsætter Begrænsninger for
Adgangen til paa denne Maade at omdanne H.
til Krigsskibe ell. omvendt.
N. C.
Handelsskoler er Skoler, der giver unge
Mennesker Lejlighed til at skaffe sig den
nødvendige teoretiske Handelsuddannelse. De
inddeles nu alm. i lavere H., højere H. og
Handelshøjskoler. Som oftest er de Fagskoler, hvor
der dog efter den Tid, der staar til Raadighed,
tages noget Hensyn til almendannende Fag,
selv om ogsaa disse faar et vist kommercielt
Præg; undertiden danner de imidlertid kun
Afdelinger af andre Skolearter. De er enten
Fællesskoler for begge Køn ell. indrettet som
Særskoler for Mænd ell. Kvinder. De søges enten
før, samtidig ell. efter den praktiske
Uddannelse. I Reglen er de understøttet af Stat,
Kommune og Handelsorganisationer, men
drives ogsaa som rent privat Erhverv.
Lavere H. optager Elever med
Folkeskolekundskaber og søges for en stor Del af
Handelslærlinge i deres Læretid; de kaldes derfor
ogsaa ofte Lærlingeskoler. Her i Landet
er de indrettet som Aftenskoler og findes i saa
godt som alle Købstæder og i enkelte Flækker
og Stationsbyer. De drives som Regel af den
stedlige Handelsforening med Tilskud fra Stat,
Kommune, Amt, Banker etc., men arbejder
efter en Fællesplan, der er udarbejdet af et
Skoleudvalg, som er nedsat af
Provinshandelsstandsforeningerne. der navnlig paa Initiativ af
afd. Konsul Kaalund, Kolding, har gjort et stort
Arbejde for Skolesagen. De er som Regel
treaarige med 6 Timers ugentlig Undervisning i
c. 7 Maaneder. Fagene er Skrivning, Dansk,
Regning, Bogføring, Kontorarbejder og
Handelsret foruden frivillige Fag som Engelsk, Tysk,
Maskinskrivning og Stenografi. Undervisningen
slutter med en Eksamen (ogsaa i de frivillige
Fag kan der tages Eksamen) under Kontrol af
Skoleudvalget. I Udlandet, navnlig i Tyskland,
er Undervisningen i Lærlingeskolerne ofte
branchepræget; herhjemme er der kun svage
Tilløb dertil, dog har Købmandsskolen i Kbhvn
baade en Bankklasse og en Forsikringsskole.
Herhjemme er Skolebesøget frivilligt, men
betales oftest af Principalen. I Tyskland er man
i stor Udstrækning gaaet over til at gøre disse
Skoler obligatoriske, et System, der har fundet
og sikkert vil finde Efterlignelse i andre Lande.
Samtidig har man i Tyskland i stort Omfang
henlagt Undervisningen til Dagtimer. I Sverige
er man travlt i Gang med at indrette denne
Undervisning som en Overbygning paa
Folkeskolen. En anden Type paa Uddannelse inden
Praksis er den tyske Handelsvorschule,
der har sin Rod i, at man nødig vil undvære
Lærlingen i Arbejdstiden. Til denne Gruppe
hører iøvrigt alle private H., der i korte
Kursus søger at give et tit meget overfladisk
Kendskab til de nødvendigste Handelsfag.
I de angelsachsiske Lande er det den
frivillige og private H., der dominerer. Prøverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
