Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsstatistik - Handelssted (paa Island)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommissioner til at foretage disse Værdiansættelser.
For visse Varer kan en saadan Værdiberegning
være fuldt tilstrækkelig, især under rolige
Markedsforhold (Kul, Smør, Kaffe f. Eks.),
men i mange Tilfælde, hvor Varebetegnelsen
dækker over store Forskelligheder (Damehatte,
Lommeknive f. Eks.), ell. naar Priserne er
stærkt svingende, bliver en saadan
Værdiansættelse ufyldestgørende. Man er derfor i
forsk. Lande, nu ogsaa i Danmark, gaaet over
til Værdideklarationer. Vareafsenderen ell.
-modtageren skal opgive Varernes Værdi paa
særlige statistiske Anmeldelser, hvis Rigtighed han
maa kunne godtgøre f. Eks. ved at fremlægge
Kvittering e. l. For Varer, hvis Pris ikke kan
opgives ved Modtagelsen ell. Afsendelsen, f. Eks.
fordi Betalingen først afregnes senere, Salget
sker i Kommission el. l., maa der gives særlige
Regler; saaledes maa der her i Landet afgives
en Erklæring, hvori vedk. forpligter sig til
senere at opgive Værdien. Med dette System,
der giver saa langt de bedste Resultater og
medfører den Fordel, at Omsætningens Værdi
kan foreligge opgjort samtidig med Mængderne
og publiceres f. Eks. Maaned for Maaned, er
der imidlertid forbundet en ikke ringe
Ulejlighed for Publikum og for Myndighederne. I nogle
Lande (f. Eks. Tyskland) har man derfor søgt
at kombinere de to Systemer: kun kræve
Værdideklaration for visse Varer ell. kun for
Udførselen. Det er Varens Værdi ved Landets
Grænse, der søges konstateret, hvilket System
man end gaar frem efter, altsaa for
Indførselens Vedk.: Købesummen med Tillæg af
Transpostomkostninger til Grænsen (cif-Prisen), for
Udførselens Vedk.: Salgssummen for Varen
leveret i Udførselshavn (fob-Prisen). Opgørelsen
af et Lands Udførsel til et andet Land viser
derfor ikke samme Resultat som dette Lands
tilsvarende Opgørelse af Indførselen, og
Surrimen af alle Landes Indførselsværdier er ikke
lig med Summen af Udførselsværdierne, idet
Transportomkostningerne er Differencen.
Formaalet maa være at konstatere, hvad Varerne
staar et Land i, naar de indføres dertil ell.
udføres derfra, altsaa ved Grænsen; har
Landet skaffet sig en Fortjeneste ved paa egne
Skibe at føre Varerne til ell. fra sig, bliver
dette en særlig Post paa Betalingsbalancen,
der enten opvejer en Del af den for
Indførselen bogførte Udgift, ell. forøger den for
Udførselen bogførte Fortjeneste.
H. vil altid gøre Rede for Omsætningens
Størrelse med de forsk. fremmede
Lande. Her er kun Spørgsmaal om, hvilket
Land der skal regnes for Modtager ell.
Afsender af en Vare. Det principielt rigtige er:
Landet, hvor Sælgeren resp. Køberen er
hjemmehørende, altsaa det Land, hvor Betalingen gaar
til ell. kommer fra. Man har bl. a. i den ældre
danske Statistik (før 1910) regnet med det
Land, Varen (ɔ: Skibet, den førtes med) først
kom til ell. sidst havde forladt, hvilket kan
give ganske vildledende Begreber om
Handelsomsætningen. Danmarks Omsætning med
fjernere Lande, som det kun sjældent har direkte
Forbindelse med, reduceres derved til intet.
Man har ogsaa ladet det være afgørende, hvor
Varen er produceret, og hvor den skal
forbruges; men dette er det ofte vanskeligt at
afgøre, og det tilsløres netop herved, med hvilke
Lande et Land staar i Handelsforbindelse.
Køber Danmark sine Appelsiner i England,
bør dette fremgaa af H. Skal denne yderligere
kunne oplyse, hvor mange spanske ell.
italienske Appelsiner her bruges, maa dette fremgaa
af Vareinddelingen.
Den lokale Deling af Vareomsætningen paa
de forsk. Havne ell.
Grænsestationer lægges der i H. forsk. Vægt paa, i
Danmark og f. Eks. Tyskland indeholder de
handelsstatistiske Publikationer kun meget lidt
herom, i Norge og Sverige derimod behandles
dette Emne ret udførligt.
Materialet til H. tilvejebringes gennem
de Myndigheder, der har med Varernes
Afsendelse og Modtagelse at gøre: Toldvæsen,
Jernbane- og Postvæsen. Her i Landet paahviler
det iflg. Toldloven af 1908 (§ 40) Varemodtagere
og Vareafsendere saavel for toldfri som for
toldpligtige Varers Vedk. at meddele
Oplysning om de ind- og udførte Varers Art og
Mængde, det Land, hvor de er indkøbte, ell.
hvortil de er solgt, samt for de udførte Varer
tillige Oplysning om, hvorvidt de er af dansk
ell. fremmed Oprindelse. Efter en særlig L. af
20. Marts 1918 skal tillige Varernes Værdi
angives. De nærmere Regler for disse
Bestemmelsers Anvendelse indeholdes i en Rk.
Cirkulærer fra Told-, Jernbane- og Postvæsenet.
Materialets Behandling og H.’s Udarbejdelse
og Offentliggørelse paahviler det statistiske
Departement. Den danske H. er af ret gl. Dato,
idet det ældste Handelstabelværk vedrører
Omsætningen i Aarene 1838—39; dette er
efterfulgt af Tabelværker for alle senere Aar, for
en Aarrække dog uden Værdiberegninger.
Gennem Kvartals- ell. (fra 1910) Maanedshæfter har
man søgt at imødekomme Trangen til hurtigt
Kendskab til H.’s Resultater; fra og med Jan.
1919 foreligger der maanedlige
Værdiopgørelser.
J. D.
Handelssted (paa Island). Paa Island maa
Handel fra fast Udsalgssted som Regel ikke
finde St. undtagen i de 5 Købstæder ell. i et
autoriseret H. (Handelsplads), thi vel kan iflg.
L. 7. Novbr 1879 enhver Bonde, som
Sysselforstanderskabet anser for skikket dertil, faa Lov
til at drive Handel paa Landet, men saadan
Bevilling kan dog nægtes, naar
Forstanderskabet anser en saadan Handel for unødvendig ell.
frygter for, at den vil blive misbrugt. I et
autoriseret H. har derimod enhver paa Island
bosat Mand ell. dansk Undersaat Ret til at
handle, naar han hos Sysselmanden løser et
Borgerbrev, der koster 50 Kr. Derhos var det
tidligere ogsaa kun i autoriserede Havne, at de,
der ikke har fast Handelsetablissement i
Landet, maatte drive saakaldt Spekulanthandel
fra Skib, jfr L. 15. Apr. 1854 § 2 og L. 1879 § 4,
men siden en L. 2. Decbr 1887 kan slige
»Spekulanter« dog ogsaa ved at løse en Bevilling faa
Ret til at handle fra Skib andetsteds end i
autoriserede Havne.
Autorisation af H., der, siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
