Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsvare - Handelsvidenskab - Handelsvægt - Handelsværdi - Handicap - Handicapper - Handleevne - Handleform - Handlefrihed - Handlende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsvare kaldes saadanne
Formuegenstande, som ved at have økonomisk Værdi ell.
tillægges saadan er Genstand for
erhvervsmæssig Omsætning. Begrebsmæssig regnes faste
Ejendomme, Penge og Værdipapirer,
Aandsprodukter som saadanne, Patenter m. v. ikke
til Handelsvarer, som nærmest kun omfatter
de rørlige Produkter udvundne fra Naturen
eller af det menneskelige Arbejde. Som de
vigtigste Handelsvarer skal anføres:
1) Landbrugsprodukter, saavel de
umiddelbart indvundne som deres Biprodukter. 2)
Bjergværksprodukter. 3) Kreaturer og Heste.
4) Tømmer og Træ. 5) Kolonialvarer. 6)
Material- og Medicinalvarer. 7) Industrivarer af
alle Slags: Manufaktur, Isenkram etc., og
saavel fra Fabriks- som Landbrugsindustrien. 8)
Haandværks- og Husflidsprodukter. 9) Brugte
Sager og Affaldsprodukter.
Idet Aandsprodukter som saadanne ikke
henregnes til Handelsvarer, jfr Loven af 1. April
1912, har der ogsaa for disse Aandsprodukters
Mangfoldiggørelse dannet sig særlige Forhold.
Ch. V. N.
Handelsvidenskab. Ved Siden af den
praktiske Uddannelse kræves der i stigende Grad
af Handelens Udøvere og Medhjælpere baade
almendannende Kundskaber — saaledes som
de f. Eks. erhverves til Aflæggelse af
Realeksamen — og Special-Kundskaber. Det er
disse sidste, som i deres gennemarbejdede
Skikkelse betegnes som H., hvortil henregnes
en Rk. Lærefag som alm. Handelslære (s. d.),
Handelsteknik (s. d.), Læren om Køb og Salg,
om Omkostninger, om Rentabilitet og endvidere
Handelsregning og Kalkulation, Told- og
Transportforhold, Forsikring, Spekulationshandel,
Børs- og Bankvæsen, Handelshistorie,
Handelsgeografi, Handelssprog, Handelsret, Vekselret,
Varekundskab, Samfundslære, Finans- og
Valutaforhold etc. (Paa sit særlige Felt berører
H. andre Videnskaber). Hidtil har H. været
lidet dyrket herhjemme, og bortset fra alm.
Lærebøger for Handelsskoler o. l. og enkelte
Haandbøger, findes kun en sparsom Litt.,
hvoraf skal nævnes Hage’s »Haandbog i H.« (IV
Udg. 1917) og Charles V. Nielsen, »Dansk
Handelsleksikon« (1920). Dette hænger sammen
med, at H. som saadan finder saa godt som
ingen økonomisk Støtte herhjemme, og Savnet
af den højere Læreanstalt ell.
Handelsuniversitet har gjort, at en systematisk Dyrkelse af
H. ikke har kunnet trives.
Ch. V. N.
Handelsvægt, særlige Vægtstørrelser, der
enkelte St. (bl. a. i England), navnlig i
Storhandelen, anvendes til Bestemmelse af
Handelsvarers Mængde, og som mere ell. mindre
adskiller sig fra Guld- og Sølv-, Juvel- og
Medicinalvægt.
H. J. N.
Handelsværdi, se Omsætningsværdi.
Handicap [’handikap] (eng.: egl. hand i’the
cap ɔ: Haand i Huen), opr. et Byttespil mellem
3 Deltagere, hvoraf den ene, »Handicapper«,
bestemmer, hvad hver af de andre Deltagere
skal skyde til af Penge for at udjævne Værdien
mellem de Genstande, hvorom der spilles. I
Sportsverdenen forstaar man ved H. en
Væddekamp, hvori man søger at give alle Deltagere
lige Chancer ved at stille de dygtigere
ugunstigere, de svagere gunstigere end alm.
Forholdet, hvori dette bør ske, fastsættes af
Handicapperen. Maaden, hvorpaa det bringes til
Udførelse, er forsk. efter de forsk. Sportsgrene.
Paa Væddeløbsbanen gives der saaledes de bedre
Heste en forøget Vægt at bære, medens de
ringere faar Lettelse i Vægten. Ved Travløb og
Cykleløb lader man den gennemsnitsdygtige gaa
af fra den alm. Maallinie (Scratch), medens de
øvrige efter deres mindre ell. større Dygtighed
faar et Forspring ell. et Tillæg i den Afstand,
de skal tilbagelægge for at naa Maalet. For de
nævnte Arter af Sport er det Reglen, at alle
sætter sig i Bevægelse samtidig paa et givet
Signal. I andre Sportsgrene, saasom Roning og
Svømning, benytter man derimod ofte
Tidsforskel for Afgang fra samme Maallinie til
Udjævning af Chancerne. Ved Sejlsport lægges den
til Løbet virkelig anvendte Tid (Sejltiden) til
Grund, men modificeres efter nærmere Regler
m. H. t. de deltagende Fartøjers Egenskaber
for at udfinde den Tid (Præmietiden), der skal
tages i Betragtning ved Præmieæskningen. —
Slaaet H., se beaten-h.
(C. G. B.). O. P.
Handicapper [’händikäpə] (eng.), den, der
fastsætter de Forhold, hvorunder enhver af
Deltagerne i et Handicap skal kæmpe. Hans
vigtigste Egenskaber maa være indgaaende
Fagkundskab og streng Upartiskhed.
(C. G. B.). O. P.
Handleevne betyder en Persons Evne til
ved sine Handlinger at skabe Rettigheder og
Forpligtelser. H. er betinget af en vis aandelig
Udvikling, uden at der dog gælder nogen ganske
fast Aldersgrænse. M. H. t. erhvervende
Retshandler kræves kun tilstrækkelig
Forstaaelse af Retshandlens Bet., og et Barn, som har
denne Forstaaelse — i Reglen i 6—7 Aars
Alderen — kan derfor retsgyldigt modtage et
Gaveløfte. Noget senere indtræder H. for
Retsbruds Vedk., idet et Barn først kan
paadrage sig Ansvar for forsætlige Retsbrud,
naar det har tilstrækkelig Forstaaelse af
Handlingens Retsstridighed, sædvanlig først i det 9.
ell. 10. Aar. Desuden kan H. ogsaa være
udelukket p. Gr. a. Afsindighed. Forsk. fra H. er
Myndighed (s. d.), hvorved forstaas Evnen til
at forpligte sig ved Retshandler.
N. C.
Handleform (gramm.), se Aktiv.
Handlefrihed bruges ofte i samme Bet. som
Tilregnelighed, nemlig som Betegnelse for den
normale Bevidsthedstilstand, hvorunder
Personen selv er Herre over sine Handlinger og
altsaa ikke lider under Sindssygdom ell. anden
sjælelig Tvang. Undertiden bruges Ordet i
videre Bet., saaledes at det tillige omfatter
Friheden for ydre Tvang. Retlig Bet. har H.
navnlig med Hensyn til Ansvar for retsstridige
Handlinger, se nærmere Erstatning og
Skyld.
N. C.
Handlende. Den danske Købelov af 6. Apr.
1906 giver i sin § 4, 2 Stk., en Definition af,
hvad der ved Anvendelsen af Købelovens
særlige Regler om »Handelskøb« skal forstaas ved
Handlende. Definitionen, der, som det vil ses,
er meget vidt spændende, lyder saaledes: »Som
H. anses enhver, der gør sig til Bedrift at
afhænde dertil indkøbte Varer, at drive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
