Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanfstängl, Franz von - Hangagud - Hangai - Hangar - Hanger - Hang-tshou - Hangø - Han-hai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besøgte først Mitterer’s litografiske Anstalt i
München, 1819—25 Kunstakademiet smst. for
derpaa at vende tilbage til Litografiet; 1834
grundlagde han i Dresden en litografisk
Anstalt, hvorfra udgik en Række af ham selv
udførte Portrætter; s. A. gik han til Paris for
at lære hos Lemercier; 1835 fik han til Opgave
at gengive de bedste Billeder i Galeriet i
Dresden, og indtil 1852 udkom da 190 af ham selv
udførte Blade (Königliche Gemälde Galerie in
Dresden). 1844 oprettede han en stor Anstalt i
München og overlod den i Dresden til sine
Brødre Hans og Max; 1848 optog han det af
Fr. Kobell opfundne Galvanografi som
Reproduktionsmiddel, men opgav det atter 1853 for
at kaste sig over Fotografien, hvori han har
naaet Verdensberømmelse ved sine talrige
Gengivelser af Galeribilleder, særlig fra Altes
Pinakothek i München. 1844 købte han det gl. Slot
Pähl ved Ammersee, der i en Aarrække var
Samlingspunkt for München’ske Kunstnere.
Forretningen fortsattes efter H.’s Død af
Arvingerne. Den litografiske Teknik er af H. ført til
en høj Grad af Fuldendthed, og München var
mellem 1840—50 Midtpunktet for den
litografiske Kunst, dog væsentligst i reproducerende
Retning. (Litt.: P. Krohn’s Art. om
Litografien i »Tidsskrift for Kunstindustri«
[1896—97]).
(A. Ls.). A. Hk.
Hangagud, i nordisk Mytologi Tilnavn paa
Odin; egl. »de hængtes Gud«; Navnet sættes
i Forbindelse med Odins Hængning i Yggdrasils
Ask.
G. K-n.
Hangai, se Chanka-Sø.
Hangar [dansk haŋ’ga.r, fr. ã’ga.r] (i
Befæstningskunsten) anvendes undertiden som
Betegnelse for et umiddelbart ved Ildlinien
liggende skudsikkert Beredskabsrum for
Mandskab ell. Skyts, men er nu gaaet over til i Alm.
at betegne de Bygninger, ofte forholdsvis lette
og transportable Træskure ell. blot Telte, der
tjener til Opbevaring for Flyvemateriel.
Sch. P.
Hanger (Søv.), et svært Tov, hvis ene Ende
anbringes om Toppen af en Mast, og i hvis
anden Ende der findes en Kovs, i hvilken der
kan hugges et svært Takkel (Talje), der kan
anvendes til Ophejsning af sværere Vægte
(midtskibs Fartøjer).
H. E.
Hang-tshou, Hang-tsheu, By i
Provinsen Tshekiang i Kina, malerisk liggende ved
Sihu-Søen oven for Mundingen af
Tsien-tang-Floden, forbundet med Peking ved
Kejserkanalen, som her tager sin Beg. H. er Sæde for
Guvernøren over Prov. Tshekiang, en smuk By
med velbrolagte Gader og mange Templer. I
den afholdes store Mandarineksamener, hvortil
Tusinder af Studenter indstiller sig. Betydelig
Fabrikation af Silketøjer samt Guldbroderier.
Indbyggerne angives til c. 350000, men før
Taiping-Oprøret skal den have haft c. 2 Mill. Indb.
M. V.
Hangø (finsk Hanko), By i Nylands Len,
Finland, ligger paa en mod SV. udskydende
Odde, er Finlands lettest tilgængelige
Vinterhavn og holdes aaben ved Isbrydere hele
Vinteren. En meget betydelig Eksport af Smør,
Fisk og Tømmer og Import af Kul og Korn
foregaar herover. Ved Jernbane staar H. i
Forbindelse med Tammerfors og Helsingfors. 1874,
da H. blev Købstad, havde den kun nogle faa
Hundrede Indb. (1915) 6281 Indb. I Beg. af
Verdenskrigen blev H.’s Havn ødelagt af
Russerne ved omfattende Sprængninger (9. Aug.
1914) for at hindre en befrygtet tysk Landgang.
G. Ht.
Han-hai (»Det udtørrede Hav«) kalder
Kineserne det af Stepper og Ørkener opfyldte
Plateauland, der strækker sig fra Pamirs
Østskraaning til Chingan-Bjergene, fra Kwen-lyn,
Altyn-tag og Nan-shan i S. til Bjergene paa den
sibiriske Grænse i N. Den største Del af
Omraadet ligger mere end 1000 m o. H., og kun i
Midten strækker sig fra V. til Ø. et temmelig
smalt Bælte, der ikke naar denne Højde. I
Tertiærtiden strakte sig her i indtil 1000—1500
m’s nuv. Højde et stort Hav, delt i to
Bækkener, der, hvor Nan-shan og Tien-shan
nærmer sig til hverandre og adskiller det vestlige,
Tarim-Bækkenet ell. Østturkestan, fra
det østlige Gobi (mongolsk) ell. Shamo
(kin.). Tarim-Bækkenet er en c. 1600 km lang
og 600 km bred, af Stepper og Ørkener opfyldt
Slette, der sænker sig mod det Punkt i den
østlige Del, hvor Saltsumpen Lob-Nor
ligger, 790 m o. H. Mod dette Punkt søger
da ogsaa de Floder, der strømmer ned fra de
omgivende Højlande, for saa vidt de ikke
forinden er forsvundne i Sandørkenen. Dette
sidste gælder de fleste Bække og Floder fra
Kwen-lyn; kun Cherchen-darja naar
Lob-Nor. Tarim-Floden samler alt Vandet fra de
vestlige og nordlige Randbjerge, for saa vidt
det ikke forbruges til Vanding i Oaserne eller
forsvinder i Sandet. Yarkand-darja er
den egl. Hovedflod; fra venstre optager den
Kashgar, fra højre Khotan- eller
Karakash-darja. Efter at have forladt Højlandet
strømmer disse Floder gennem frugtbare
Løssegne, hvor de bidrager til at overrisle
Markerne i de derværende Oaser; derpaa flyder
de gennem Sandørkenen Takla-Makan, N.
f. hvilken de forener sig og som Tarim
strømmer mod Ø. gennem et Steppeland,
stadig delende sig i forsk. Arme og stadig
skiftende Løb, indtil den taber sig i Sumpene i
Nærheden af Lob Nor. Tarims Bredder er for
en Del omgivne af Skove, bestaaende af Pil,
Poppel og Tamarisk; ellers er Vegetationen kun
ringe. Ø. f. Lob-Nor indsnævres
Ørkensænkningen, og de fra Nan-shan nedstrømmende
Floder (Bulunzir, Cheho og Taho) frembringer
en Række af Oaser (Ansifan, Jui-min-tien,
Sutshou o. a.), der hører til den kin. Prov. Kansu.
N. for den østlige Del af Tarim-Bækkenet
strækker sig fl., 2000—3000 m høje, Bjergkæder,
som skiller Tarim-Bækkenet fra Mongoliet.
Mellem disse Kæder findes ørkenagtige Sletter, af
hvilke den nordligste S. f. Tien-shans
Hovedkæde har Depressioner, lavere end Havfladen.
Saaledes angives Saltsøen Bodshaite til at ligge
130 m lavere end Havfladen, Oasen Luktshun
til 15 m under Havets Niveau. Det store
østlige Bækken benævnes Gobi eller Shamo.
Dette Bækkens Middelhøjde anslaas til c. 1200
m og sænker sig mod Midten, men naar i
Hovedbækkenet intet Steds lavere end 800 m o. H.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
