Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannibals-Fejden - Hannington, James - Hanno (Konge af Gaza) - Hanno (karthagisk Søfarer) - Hanno, Andreas Friedrich Wilhelm von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Balser-Fejden«, der er Grænsekrigen 1611—13 og har
Navn efter den sv. Hærfører Balthazar (Balser)
Beck. (Litt.: Munthe, »Hannibalsfejden«, i
»Milit. Tidsskr.« [1900]; O. A. Johnsen,
»Hannibal Sehested’s Statholderskab«).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hannington [’häniŋtən], James, engelsk
Missionsbiskop i Afrika, f. 3. Septbr 1847 paa
en Herregaard i Hurstpierpoint, som tilhørte
hans Fader, en rig Forretningsmand i Brighton,
d. 29. Oktbr 1885 i Uganda. 15 Aar gl kom H.
paa sin Faders Kontor, 21 Aar gl blev han
optaget ved Univ. i Oxford for at forberede sig til
at blive Præst; men han viste lige saa lidt
Interesse for Studiet som for Forretningerne,
hvorimod han var en fremragende Sportsmand.
Hans Moders Død 1872 vakte ham til større
Alvor, og 1874 oplevede han et religiøst
Gennembrud. 1875 blev han Præst ved en Kirke, som
hans Fader havde bygget ved sin Ejendom i
Hurstpierpoint. Her virkede han i 7 Aar. Hans
friske og frejdige Væsen, hans Omsorg for
Fattige og Syge vandt hurtig Hjerterne for ham.
Da 2 af »det kirkelige Missionsselskab«’s (C. M.
S.) Udsendinge 1878 blev myrdede ved
Victoria Nyanza Søen i Central Afrika, begyndte
H. at overveje, om han ikke burde træde i deres
St., og 1882 tilbød han Selskabet sin Tjeneste
for et Tidsrum af 5 Aar. Han vilde arbejde
uden Løn og selv yde 100 £ om Aaret som
Tilskud til Rejseudgifterne. Efter at have taget
Afsked med sin Hustru og sine tre smaa Børn
sejlede han sammen med 5 andre C. M. S.
Missionærer til Zanzibar. Derpaa ledede han
Ekspeditionen gennem Central Afrikas Fastland
til Sydsiden af Victoria Nyanza Søen. Men hans
stærke Helbred blev saa svækket af Feber og
Blodgang, at han tilsidst blev nødsaget til at
vende om til Zanzibar og derfra til England
(1883). Her lykkedes det ham atter at genvinde
sine Kræfter, og efter at være indviet til Biskop
for det østlige Central Afrika (1884) forlod han
England for anden og sidste Gang. Over
Palæstina sejlede han til Frere Town paa Afrikas
Østkyst (1885). Herfra foretog han en
Undersøgelsesrejse til Kilimanjaro og fik derved den
Idé at søge en kortere og mindre sundhedsfarlig
Vej til Uganda, nemlig direkte gennem
Masai-Landet til Nordsiden af Victoria Nyanza (i St f.
den lange Omvej til Sydsiden af Søen).
23. Juli 1885 brød han op fra Rabai med et
Følge af 226 Bærere. Da han var naaet til
Kavirondo ved det nordøstlige Hjørne af Søen, lod
han de fleste af sine Ledsagere blive dér og tog
kun 50 med paa den videre Rejse til Uganda.
Her var imidlertid Kong Mtesa død (se
Uganda), og hans Søn og Efterfølger Mwanga stod
under kristendomsfjendtlige Høvdingers
Indflydelse. Det lykkedes dem at fremkalde en
Forfølgelse, der gjorde fl. af de unge Ugandakristne
til Martyrer. Dertil kom, at den voksende Frygt
for de hvide Mænds Erobringer fik ny Næring
ved Efterretningen om Tyskernes Fremtrængen
i Østafrika. Da det derfor rygtedes i Uganda,
at den hvide Biskop nærmede sig, blev det
besluttet, at han skulde dræbes, og da han naaede
Usoga, blev han overfaldet og kastet i et usselt
Fængsel, hvor han maatte tilbringe 8 Dage, syg
og forpint. Hans Dagbog, som senere blev
fundet og udgivet, viser den kristelige Heroisme,
han lagde for Dagen. 29. Oktbr blev han myrdet
tillige med de fleste af sine Mænd.
H. blev kun 38 Aar gl. En øvet Sportsmand,
en dristig Rejsende, en ivrig Naturforsker,
energisk og praktisk i al sin Færd, uselvisk og
i from, og tillige fuld af Humor, er han en ædel
Type paa en eng. Missionær. Hans Personlighed
gjorde et stærkt Indtryk paa alle dem, der
kendte ham, og Efterretningen om hans
Martyrdød fik mange til at melde sig til Missionen.
Hans ældste Søn blev senere Missionær i
Uganda og døbte 1906 en Søn af den Fyrste i
i Usoga, som havde ladet hans Fader myrde.
(Litt.: E. C. Dawson, J. H. [Lond. 1887].
Forkortet dansk Bearbejdelse ved J.
Bachevold (»En modig Mand. Biskop H.’s Liv og
Død« [Kbhvn 1899]).
L. B-n.
Hanno, Konge af Gaza, deltog med
Ægyptens Konge, rimeligvis Sabako, i et Forbund,
der var rettet imod Assyriens Konge
Salmaneser ell. Salmanassar, og som havde til Hensigt
at undsætte Samaria og opretholde Israel’s Rige
(722), men han var ikke heldig; han maatte
forlade sin Hovedstad og følge Ægypternes
vigende Hær; de indhentedes af Assyrernes ny
Konge Sargon ved Rafla; H. reddede sig ved
Flugten, men kom, efter hvad Assyrerne
fortæller, aldrig tilbage.
V. S.
Hanno, karthagisk Søfarer, som »i
Karthagos Blomstringstid« (Plinius’ Ord) gjorde en
[ Opdagelsesrejse gennem Strædet ved
Gibraltar og mod S. langs Afrikas Vestkyst. Han
medførte en Flaade paa 60 Skibe. Mangel paa
Levnedsmidler, de hede, ubeboelige Egne og
brændende Land, hvorfra Ild strømme løb ned til
Havet (af nyere Geografer tydet som
Steppebrand), nødte H. til at vende om. Efter
Hjemkomsten opstillede han som Takkegave i
Kronos’ Tempel i Karthago en Tavle med en
Beretning om Togtet, affattet paa Punisk. H.’s
Beretning blev i Oldtiden oversat paa Græsk,
uvist af hvem; af denne Oversættelse er største
Delen bevaret. Der er nogen Tvivl om Tiden,
da H.’s Ekspedition fandt St.; almindeligvis
sættes den til 5. Aarh. f. Kr. Ligeledes er det
vanskeligt at genfinde de Punkter, som nævnes
i Beretningen, og navnlig er det usikkert, hvor
langt han naaede mod S. Rejsen havde det
praktiske Formaal at skaffe Karthagos Handel
nyt Opland; men dette Maal naaedes ikke.
(Litt.: Hugo Berger, »Geschichte der
wissenschaftlichen Erdkunde der Griechen« [2.
Afd., Leipzig 1889] samt Monografier af
Fischer [Leipzig 1893] og Illing [Dresden
1899]. Den gr. Oversættelse af H.’s Beretning
er udg. i Geographi Græci minores, rec. C.
Muellerus [1. Bd, Paris 1855, S. 1—14], og
oversat paa Tysk hos Fr. A. Ukert,
»Geographie der Griechen und Römer« [1. Del, 1.
Afd., Weimar 1818, S. 62—64]).
C. B.
Hanno, Andreas Friedrich
Wilhelm von, norsk Arkitekt, f. 15. Decbr 1826
i Hamburg, d. 12. Decbr 1882 i Kria. Sin første
Uddannelse fik han af Hamburg-Arkitekten
Chateauneuf og Arkitekturmaleren Gensler.
Senere lærte han Billedhuggerkunsten i Köln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
