Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen - Hansen, Erhard Ludvig Jørgen Peter - Hansen, Frantz Johannes - Hansen, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde være Midlet til at undgaa den
Usikkerhed i Fabrikationen af alkoholiske Drikke, der
stadig voldte saa store Tab og gav saa
forskelligartede Produkter. Men denne Opgave løste
først H. paa virkelig fyldestgørende Maade.
Efter at have paavist, at det navnlig var forsk.
»vilde« Gærarter (og ikke, som Pasteur troede,
Bakterier), der fordærvede de alkoholiske
Væsker, og anvist Veje til at skelne disse forsk.
Arter fra hverandre, udarbejdede H. en særlig
Metode til Fremstilling af virkelige Renkulturer
af Gær, idet han som Udgangspunkt herfor
isolerede en enkelt Celle og kun benyttede
dennes Afkom, der maatte have netop
Modercellens Egenskaber. Paa denne Maade kunde han
f. Eks. opløse den sædvanligt benyttede Ølgær
i en Rk. forsk. Stammer, der hver især gav
Øllet en særegen Type, og et Problem af
største baade teoretisk og praktisk Bet. var
hermed løst. Dette fik H. Lejlighed til at godtgøre
ved praktiske Forsøg, idet han havde
udarbejdet sin Metode saa omhyggeligt og konstrueret
saadanne Apparater til Fremstilling af ren
Gær i det store, at den kunde gaa ind i
Bryggeriernes daglige Drift. Samtidig anviste han
Metoder til nøje Kontrol af Gærens Renhed,
saa Ølbrygningen herhjemme, og efterhaanden
hele Verden over, efter H.’s Principper er
kommen i en saa sikker Gænge, at ikke alene
Produktet paa det enkelte Bryggeri har
kunnet blive saa at sige konstant i sine
Egenskaber, men ogsaa de tidligere saa hyppige Uheld,
hvorved hele Bryg blev værdiløse, har kunnet
undgaas, og Fabrikationen kan drives med
langt større Fortjeneste end tidligere.
Det Hansen’ske Princip for Rendyrkning af
Gær har fundet Anvendelse paa mangfoldige
andre Omraader indenfor Gæringsindustrien,
og bl. a. er det ud fra dette, at Prof. Storch
anviste Midlerne til at bringe den danske
Smørfabrikation ind i samme faste Gænge som
Ølbrygningen. Og under disse Bestræbelser for
at hjælpe den praktiske Teknik skaffede H.
Klarhed over saa mange hidtil dunkle og
vanskelige Spørgsmaal ang. Mikrobernes Liv og
Ejendommeligheder. Det dobbelte Maal, han
selv bevidst fulgte, har han udtalt sig om i flg.
Ord: »Teoretiske og praktiske Strømme gaar
sammen i mine Arbejder, og de giver
ligesaavel Bidrag til Gæringsteknikken og
Gæringskemien som til Bakteriologien. Da deres Maal
er at bringe Reformer frem, maatte de i lange
Tider komme til at staa i Kampens Tegn, men
de har tillige bragt mig den Forskerglæde,
hvorom Pasteur taler, naar han siger: »Der er
intet, der opfylder Forskeren mere end det at
gøre nye Opdagelser; dobbelt stor bliver dog
hans Glæde, naar han ser, at de finder en
direkte Anvendelse i det praktiske Liv««.
Under sine Studier over Alkoholgærsvampene
kom H. ogsaa ind paa yderst interessante
Undersøgelser over erhvervede Egenskabers
Arvelighed, der har vakt den største
Opmærksomhed indenfor Arvelighedsforskningen. — Han
har endvidere leveret en Rk. banebrydende
Arbejder over Eddikesyrebakterierne og disses
Variationer under forsk. ydre Kaar, saa hans
Navn altid vil nævnes med Hæder som en af
Bakteriologiens Pionerer.
De fleste af H.’s Arbejder er offentliggjorte
i »Carlsberglaboratoriets Meddelelser«, og efter
hans Død er de vigtigste af dem udk. i et tykt
Bd »Gesammelte theoretische Abhandlungen
über Gärungsorganismen« paa Gustav Fischer’s
Forlag [Jena 1911]).
Fr. W.
Hansen, Erhard Ludvig Jørgen
Peter, dansk Operasanger, Søn af nedenn.
Kammersanger J. C. H., f. i Kbhvn 18. Novbr
1839, d. i Hillerød 27. Juni 1915. Efter at have
faaet sin Stemme uddannet under Carl Helsted
debuterede han paa det kgl. Teater 1864 som
Belcore i »Elskovsdrikken« og vandt Bifald ved
sin kønne Stemmeklang, et smagfuldt og
musikalsk Foredrag. I de flg. Aar udførte han en
Rk. betydelige Barytonpartier, bl. a. Almaviva
i »Figaros Bryllup«, Greven af Luna i
»Troubadouren«, Don Juan, Frederik af Telramund i
»Lohengrin«, men da hans Hustru, ovenn. A. D.
H., 1885 fik sin Afsked, trak han sig ogsaa
tilbage fra Scenen og bosatte sig som Købmand i
Hillerød.
S. L.
Hansen, Frantz Johannes, dansk
Forfatter, f. i Kbhvn 4. Septbr 1810, d. smst. 14.
Marts 1852, viste produktive og poetiske Gaver
saa tidlig, at han allerede ved sin Dimission fra
Metropolitanskolen 1828 regnedes for en af
Aarets »4 store Poeter«. De Forventninger, der
knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad
opfyldte. I Studenteraarene udgav H. nogle
Digte (1832) og et Par Hæfter »Læsning for den
fine Verden«, der kendetegner ham som en
litterær Epigon. Han har let ved at give sine
Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig
dybe ell. originale. 1834 bekvemmede H. sig til
at tage juridisk Embedseksamen, der senere
skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først
i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet.
H., der var en Friluftsnatur, som daarlig kunde
forlige sig med Kontorlivets evig det samme,
følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling.
Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin
litterære Produktion: 1839 udsendte han et Bd
»Romantiske Digtninge«, hvori »Korsaren og
hans Brud«, det Digt, der alm. regnes for hans
bedste; i 1840’erne nogle med en vis
Elskværdighed fortalte »Humoristiske Noveller«, og under
Pseudonymet Torkel Trane sit største
Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. H.
forsøgte sig ogsaa som dram. Forf. med fl.
Vaudeviller, der kom frem paa det kgl. Teater,
men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil »Den
lille Hemmelighed« opførtes nogle Gange paa
Dagmartealret 1894 — H. H. Nyegaard udgav
efter H.’s Død en Samling »Lyriske Digte« (1852)
med en Fortale, der giver en kort
Levnedsskildring af Forfatteren, Liebenberg 1857 hans
samlede »Poetiske Skrifter«.
J. Cl.
Hansen, Frederik, dansk Statskonsulent
i Planteavl, f. 23. Maj 1854 i Odsherred, hvor
Faderen ejede et lille Bolsted. 12 Aar gl kom
han ud at tjene, i Beg. af 1870’erne fik han
Amtets Bistand til et Ophold paa Trier’s
Højskole i Vallekilde, 1874—75 var han Elev paa
Testrup Højskole ved Aarhus og derefter i 3 1/2
Aar Avlskarl paa Dragebjerggaard, hvor H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
