- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Mauritz Christopher - Hansen, Niels - Hansen, Octavius Thomas - Hansen, Olaf - Hansen, Ole (dansk Bonde og Politiker)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og blev 1826 Skolebestyrer i Kongsberg. 1816
udgav han et Bd »Digtninger«. Med
Riddereventyret »Othar af Bretagne« aabnede han
1819 Sluserne for den Strøm af Hyperromantik,
hovedsagelig à la Fouqué, som fra nu af
vældede fra hans utrættelige Pen i Novelle efter
Novelle, men som paa den anden Side gjorde
ham til sit Lands mest læste Forf. Samtidig
havde han dog, som litterær Redaktør af det
nystiftede »Morgenbladet«’s Søndagsnummer,
paabegyndt en Cyklus »Nationale Fortællinger
i Breve fra Carl Mölmann«, der for sin Tid
var et virkeligt Gennembrud i norsk
Belletristik. Ogsaa forsøgte han et Par Gange at
bearbejde sine Yndlingsemner. Som sit Lands
første nationale Novellist vil H. altid mindes;
bl. hans utallige Røver- og Forbryderhistorier,
eksotiske Eventyr og middelalderske Romaner
støder man stundom paa enkle Idyller og
selvsete Skildringer af Hverdagslivet, som
endnu kan læses. Hans »Noveller og
Fortællinger« er udgivne i 8 Bd af C. N. Schwach; et
lidet Udvalg er senere trykt paa ny ved H.
Jæger.
(C. Br.). E. S.-n.

Hansen, Niels, dansk Operasanger (Tenor),
f. 23. Marts 1880 i Kjeldstrup Hyllemark ved
Slagelse, slog først ind paa Haandværkervejen,
men da hans Stemme tegnede til at ville blive
en ualmindelig stor og klangskøn Tenor, søgte
han Uddannelse ved Konservatoriet og hos
Vald. Lincke og debuterede 27. November
1909 paa det kgl. Teater som Rodolphe i
»Bohême«. Efter et Studieophold hos Jean de
Reszké i Paris vendte han tilbage til det kgl.
Teater, hvor han hurtig, da Stemmen i fuldeste
Maal indfriede de givne Løfter, vandt frem i
forreste Rk., navnlig da alle de store
Tenorpartier efter Herold’s Afgang gik over paa hans
Hænder: Faust, Radames i »Aïda«, Mario
Cavaradossi i »Tosca«, Canio i »Bajadser«, Alfred i
»La Traviata«, Parsifal, Lohengrin o. s. v.
1918 udnævntes han til kgl. Kammersanger.
S. L.

Hansen, Octavius Thomas, dansk
Jurist og Politiker. Søn af ovenn. A. N. H., f. i
Kbhvn 5. Febr 1838, d. 21. Aug. 1903. Han blev
Student 1855, cand. jur. 1862. 1868—69 gjorde
han en Rejse til England og Tyskland for at
studere fremmed Retspleje og blev efter sin
Hjemkomst Overretssagfører og 1874
Højesteretssagfører. H. havde fra ung haft levende
Interesse for Politik, og 1872 valgtes han til
Folketingsmand for Odense-Kredsen og
bevarede dette Mandat indtil 1876. Han indtog i
denne første Periode af sit politiske Liv en Art
liberal Centrumsstilling, dog saaledes at han
i den konstitutionelle Opfattelse snarest sluttede
sig til Højre og modsatte sig
Folketingsparlamentarismen. Siden nærmede han sig,
væsentlig p. Gr. a. Højres Stilling til Spørgsmaalet
om provisoriske Finansloves Lovlighed, mere
og mere til Oppositionen og deltog 1883 i
Stiftelsen af »Kjøbenhavn’s liberale
Vælgerforening«, hvis Formand han fra 1885 blev. I
Septbr 1890 valgtes han til Landstingsmand for
Kbhvn. H. var baade i Skranken og i Rigsdagen
en dygtig og slagfærdig Taler. Som Advokat
førte han en Rk. politiske Sager, bl. hvilke
hans Forsvar for Berg i Holstebro-Affæren var
den mest bekendte. Han var Medlem af
Proceskommissionen af 1892 og af den nord.
Kommission om fælles Obligationsret af 1901 og gjorde
i dem begge et betydeligt Arbejde. Som
Politiker sluttede han sig til den hørupske Gruppe
og fra 1895 til Venstrereformpartiet.
N. N.

Hansen, Olaf, dansk Forf., f. 28. Decbr
1870 i Nakskov. H. blev privat dimitteret 1888,
tog Embedseksamen med nord. Sprog som
Hovedfag 6 Aar efter, og modtog 1906
Statsansættelse som Lærer ved Katedralskolen i
Aarhus, hvor han virker som Adjunkt. H.’s
usædvanlige Øre for Rim og Rytme har
igennem Aarene givet sig Udslag i en Rk.
Digtsamlinger, ligesom han med megen poetisk
Virkning har fordansket Samlinger af nyere
isl. Lyrik og oversat den ældre Edda. Ogsaa
som dram. Forf. har H. forsøgt sig, med et
mindre Lejlighedsspil, et Par Operatekster til
Aug. Enna’s Musik, og de større Arbejder »I
Rungsted Kro«, Dramatisering af en Episode
i Ewald’s Liv, opført paa det kgl. Teater 1914
— utvivlsomt H.’s mest kunstneriske Indsats —
og Æventyrkomedien »Tornerose« (1916), spillet
paa Aarhus-Teatret.
J. Cl.

Hansen, Ole, dansk Bonde og Politiker,
f. 17. Decbr 1855 som Søn af en Gaardmand i
Ringsted-Egnen og købte 1879 selv en stor
Gaard i Bringstrup. Allerede 1883 valgtes han
til Sogneraadet, var dets Formand 1886—91 og
viste under den politiske Kamp i disse Aar
stor Selvstændighed over for Myndighederne.
1895 blev han Medlem af Sorø Amtsraad og
senere genvalgt indtil 1910. Han blev 1890
Medlem af Bestyrelsen for den sjæll. Bondestands
Sparekasse og 1908 dens Næstformand; tog
selvfølgelig ogsaa Del i Ledelsen af Egnens
Andelsmejeri o. a. stedlige Foretagender. 1890 valgtes
han i Lejre-Kredsen (efter Grev Holstein) til
Folketinget og sluttede sig straks til det
forhandlende Venstre, men fulgte 1894 med Alberti, da
denne brød med Partiets Flertal, og stemte
imod det politiske Forlig. N. A. gik han ind i
Venstre-Reformpartiet, fik Sæde i
Finansudvalget — samt 1900 i den parlamentariske
Skattekommission — og viste gode Evner til politisk
Arbejde. Det vakte derfor heller ikke særlig
Forundring, da han i Juli 1901 blev
Landbrugsminister (var den første Bonde, der naaede saa
høj en Stilling), og udfoldede i de flg. 7 Aar
umiskendelig Dygtighed og parlamentarisk
Indsigt. Han fik ogsaa gennemført en Rk. vigtige
Landbrugslove, saaledes om Husdyravlens
Fremme (1906), om Bekæmpelse af Tuberkulose
hos Kvæg (1904), om Handel med
Landbrugsprodukter (1906) og om Udførsel af Kød (1908),
endvidere Tillæg til Lovene om Jords
Udstykning og Sammenlægning (1906) og om
Jordlodder til Landarbejdere (1904), samt Love om
Fiskeriet (1907), om Fiskerilaan (1904) og om
Kystfredning (1906). Juli 1908 trak han sig
tilbage som Minister sammen med Alberti og
udnævntes til landbrugskyndig
Nationalbankdirektør, men Alberti’s snart efter flg. Selvangivelse
om sine store Besvigelser mod Bondestandens
Sparekasse trak ham med i Faldet; thi det
fremgik heraf, at han, som i mange Aar havde
staaet Alberti personlig nær, havde næret alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free