Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Hendrik - Hans Hospital, Skt - Hansjakob, Heinrich - Hansky, Alexis - Hanslick, Eduard - Hans og Grete - Hansom - Hanssen, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grønland 1883 Lods med »Sofia« fra Godhavn til
Kap York. — H. H.’s Levned er nedskrevet
af ham selv og udgivet paa Engelsk af H. Rink
under Titlen: Memoirs of H. H., the arctic
traveller (London 1878). (Litt.: »Geografisk
Tidsskrift« [1. Bd 1877 og 10. Bd 1889—90]).
G. F. H.
Hans Hospital, Skt, se Skt Hans
Hospital.
Hansjakob, Heinrich (Pseudonym Hans
am See), tysk kat. Forf., f. 19. Aug. 1837 i
Haslach. Han studerede Teologi og Filologi bl. a.
i Freiburg og Tübingen og blev først Præst,
senere Realskolerektor. Hans politiske
Virksomhed bragte ham i adskillige Konflikter, der
endte med Fæstningsstraf. Eller at være bleven
afskediget fik H. et Præsteembede i Hagenau
og modtog et badensisk Rigsdagsmandat. Som
folkelig kat. Skribent er han en frisk og
usminket Stilist, ogsaa i Besiddelse af
Livserfaring og Interesse for alt menneskeligt. Bl.
hans Bøger, der i Reglen er byggede paa egne
Erfaringer og Oplevelser, kan nævnes »Aus
meiner Jugendzeit«, »Wilde Kirschen«, »Dürre
Blätter«, »Erinnerungen einer alten
Schwarzwälderin«. 1907 udk. hans »Ausgew.
Erzählungen« i Folkeudgave. (Litt.: A. Pfister, »H.
H.« [Stuttgart 1901]).
C. B-s.
Hansky [’ganski], Alexis, russ.
Astrofysiker, f. 20. Juli 1870, d. 11. Aug. 1908 paa Krim.
H. studerede i Odessa og var fra 1895 knyttet
til Pulkova-Observatoriet, hvor han 1905 blev
Adjunktastronom. Han uddannede sig som
Astrofysiker i Meudon og Potsdam. H. har
fornemlig beskæftiget sig med Solens Struktur og
Studiet af Bevægelsen paa dens Overflade
(Mouvement des granules sur la surface du
soleil) og deltog i Solformørkelsesekspeditionen
til Novaja Semlja 1896, til Spanien 1905 og til
Turkestan 1907. Janssen’s Observatorium paa
Toppen af Mont Blanc besøgte han i alt 7
Gange for at anstille aktinometriske
Observationer og gøre Forsøg med at fotografere
Korona uafhængig af Solformørkelse. Han
anstillede tillige Tyngdeobservationer paa Mont
Blanc og var med paa den russ.
Gradmaalingsekspedition 1901 i samme Øjemed. Ved sin Død
var H. beskæftiget med at indrette paa Krim
det astrofysikalske Observatorium,
Hofstaldmester Maltzow havde foræret
Pulkova-Observatoriet. Hans videnskabelige Arbejder er
publicerede dels i »Mittheilungen der Nikolai
Hauplsternwarte zu Pulkowa« I—III, dels i
Publikationerne fra Videnskabsselskaberne i
Petrograd og Paris.
J. Fr. S.
Hanslick [’hanslek], Eduard, østerrigsk
Musikforfatter (1825—1904), studerede
oprindelig Retsvidenskab og tog Doktorgraden heri ved
Wiens Univ. Hans Musikinteresse var
imidlertid medfødt, og gennem Virksomhed som
Kritiker ved »Wiener-Zeitung« (fra 1848) og
senere ved forsk. Musiktidender og »Die Presse«
førtes H. over til snart kun at beskæftige sig
med Musik. Hans Artikler udmærkede sig ved
Klarhed og elegant, ofte ondskabsfuldt Vid, og
et vidt kendt Navn vandt han sig gennem det
æstetiske Arbejde »Vom Musikalisch-Schönen«
(1854, ofte paa ny oplagt og overs. paa flere
Sprog, bl. a. ogsaa paa Dansk og Norsk). Trods
Ensidigheden og Begrænsningen i Forf.’s Syn,
der paa Basis af Filosoffen Herbart’s
æstetiske Ideer benægter Musikkens Evne til at
forestille ell. udtrykke noget bestemt, og trods
de Postulater, ud fra hvilke han ofte
dokumenterer, har dette Skrift den Fortjeneste at
have ført den musikæsteliske Betragtning
tilbage fra tidligere Fantasteri og taaget
Filosoferen til et mere rationelt Grundlag.
Skriftet blev ved sin Fremkomst stærkt imødegaaet,
bl. a. af Ambros: dets Hovedsynspunkt er nu
væsentlig forladt. 1861—95 var H. Prof. ved Wiens
Univ.; 1864 tiltraadte han »Neue freie Presse«’s
Reduktion. Som Kritiker var H. udpræget
konservativ; særlig Opsigt vakte i sin Tid hans
ihærdige, med alle Midler førte, ofte vittige,
men selvfølgelig haabløse Kamp mod
Wagner’s Værker. Med større Held har H. senere
bekæmpet A. Bruckner (og i det hele den
meste nyere Musik), medens han til Gengæld var
en varm og utrættelig Talsmand for Brahms.
H.’s mest fortjenstfulde Arbejde er: »Gesch.
d. Konzertwesens in Wien« (1869); desuden har
han samlet sine talrige Kritikker og Opsatser
i Bøger som »Aus dem Konzertsaal«, »Die
moderne Oper« (Fællestitel for fl. Bd),
»Musikalische Stationen«, »Suiten« etc. En Del af H.’s
Artikler er overs. paa Dansk af E. Gigas
under Titlen »Fra Opera og Koncertsal« (Kbhvn
1887). Hans Selvbiografi: »Aus meinem
Leben« (1894) naaede hurtig fl. Opl.
W. B.
Hans og Grete, Folkeeventyr, bedst kendt
fra Grimm’s Eventyr: Hänsel und Gretel, der
ganske har bragt i Forglemmelse, at der
ogsaa findes ægte danske Opskrifter af dette
Eventyr (Tang Kristensen, »Jyske
Folkeminder« V, Nr 20 [»Pandekagehuset«]), der
fortjente at kendes ved Siden af Grimm’s. (Litt.:
Feilberg, »Jysk Ordbog« II, 782 b.).
H. El.
Hansom [’hänsəm] (eng.), høj, tohjulet og
halvlukket Vogn med højt Kuskesæde bag.
Navnet stammer fra Opfinderen den eng.
Arkitekt Jos. H. (1803—82).
(C. G. B.). O. P.
Hanssen, Eugène, norsk Præst og
Socialpolitiker, f. 8. Oktbr 1852 i Frederikshald,
cand. theol. 1874, 1876 ansat som Kapellan i
sin Fødeby, 1883 i Kria. Imidlertid havde han
kastet sig over sociale Studier og tog for at
udvide sin Synskreds 1884 Ansættelse som
Sømandspræst med Station i Antwerpen, hvor
han forblev indtil 1891, da han overtog en
Slags privat Docentur i kristelig
Samfundslære, oprettet af Svend Foyn i Tønsberg. I
Udlandet havde navnlig Laveleye og de tyske
kristelig-sociale Forfattere paavirket hans
Opfattelse. Denne fremlagde han i et Foredrag
om »den sociale Mission og dens Opgaver« og
udviklede den videre i et Par Smaabøger.
1892 blev han indvalgt i en af Stortinget
opnævnt Komité til Behandling af Spørgsmaalet
om en Forbedring af Sømændenes Kaar, og
1894 blev han Medlem af den parlamentariske
Arbejderkommission om Folkeforsikring;
derefter af en parlamentarisk Kommission om
Syge- og Ulykkesforsikring, hvis Formand han
var. Han trak sig derfor foreløbig tilbage fra
den præstelige Virksomhed. Resultatet af hans
Komitéarbejde var bl. a. en større
Socialstatistik i 4 Bd og en Monografi om »Jordbrugets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
