Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanssen, Hans Peter - Hanssen, Klaus - Hanssen, Nis - Hansson, Agnete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde skade den Udvikling af Forholdet
mellem Tyskland og Danmark, som ogsaa skulde
hidføre en Bedring af Tilstanden i Nordslesvig.
Offentliggørelsen af Januar-Konventionen lige
før Valgdagen bragte da de allerfleste til at se
hans Afstemning i det Lys, han selv ønskede,
og han genvalgtes 25. Jan. 1907 til Medlem af
Rigsdagen med større Stemmetal end Aaret forud.
1908 traadte han tilbage som Landdagsmand,
men hans energiske Valgarbejde sikrede det
smukke Udfald af Valget i
Aabenraa—Sønderborg Landdagsvalgkreds 3. Juni 1908, hvorved
Kredsen bevaredes for Danskheden.
De flg. Aar befæstede i høj Grad
Tillidsforholdet mellem H. og de danske Sønderjyder,
og han blev efterhaanden fuldt ud
Enhedsmærket i den nationale Kamp, ligesom han med
usvækket Energi har været Drivkraften i de
fleste nationale Foretagender. Under
Verdenskrigen havde han Sæde i den tyske Rigsdags
»Hovedudvalg«, som modtog og drøftede alle
de forsk. Meddelelser fra Rigsregeringen. Hans
Optræden i Berlin var naturligvis helt bestemt
af Krigsforholdene, og han fandt Lejlighed til
at tale den nationale Selvbestemmelsesrets Sag
i den tyske Rigsdag 23. Oktbr 1918, efter at
Rigskansler Prins Max havde udtalt, at den ny
Rigsregering anerkendte »de Wilson’ske
Principper« som Grundlag for Verdensfreden. H.
krævede da i dette Møde det nordslesvigske
Spørgsmaal løst i Overensstemmelse med
Pragfredens § 5 og paa Grundlag af Folkenes
Selvbestemmelsesret. Efter den tyske Revolution d.
9. Novbr s. A. og Vaabenstilstandens
Afslutning modtog han fra den tyske Republiks
Udenrigsminister en skriftlig Erklæring om, at
Rigsregeringen anerkendte dette Krav. H.
gjorde nu paa et stort Møde i Aabenraa d. 17.
Novbr sine Vælgere Rede for Sagens
øjeblikkelige Stilling, og den Resolution, som den
nordslesvigske Vælgerforenings Tilsynsraad s. D.
enstemmig vedtog, og som udtalte fuld
Tilslutning til H.’s Politik, tilstillede han straks
derpaa gennem den danske Gesandt i Berlin den
danske Regering, der i sit Svar til ham
meddelte ham den danske Rigsdags enstemmige
Resolution af 23. Oktbr, hvori det bl. a.
udtaltes, »at ingen anden Ændring i Slesvigs nuv.
Stilling end en Ordning efter
Nationalitetsprincippet stemmer med det danske Folks Ønsker,
Følelser og Interesse«. Efter at den danske
Regering derpaa havde indanket det
nordslesvigske Spørgsmaal for Fredskongressen i
Versailles, blev det H.’s store Opgave at forberede
Afstemningen i Nordslesvig og de mange
Foranstaltninger, som Genforeningen med
Danmark i øvrigt vilde kræve. Han løste denne
Opgave med fremragende Dygtighed og var
selvskrevet Medlem af den Repræsentation for
Sønderjyderne, som ledsagede den danske
Rigsdagsdelegation til Kongressen i Versailles
Marts 1919. Men da han 24. Juni samme Aar
havde taget imod Ministeriet Zahle’s
Opfordring til at træde ind i dette som »midlertidig
Minister for de sønderjyske Anliggender« (han
kunde overtage denne Post, fordi han er født
inden Wienerfreden 1864 og saaledes har
bevaret dansk Indfødsret), begyndte der at rejse
sig stærk Kritik og Opposition imod ham baade
i Kongeriget og i Slesvig. Man fandt, at han
ikke burde have taget Sæde i en saa udpræget
Partiregering som Ministeriet Zahle, og uagtet
han straks erklærede, at han i ingen
Henseender vilde gøre sig solidarisk med
Ministeriet i dettes Politik, kunde det ikke undgaas,
at man gjorde ham medansvarlig for
Regeringens hele Holdning i det nordslesvigske
Spørgsmaal, som mange fandt alt for afvisende m. H.
t. Flensborgs og Mellemslesvigs mulige
Tilknytning til Danmark, og som man ønskede, at han
skulde tage positiv Afstand fra. H. har dog
urokkelig fastholdt det Standpunkt, han fra
først af har indtaget: Kun den Del af Slesvig,
hvis Befolkning gennem fri Afstemning
tilkendegiver Ønsket derom, skal genforenes med
Danmark, saaledes at den fremtidige Grænse
mellem Danmark og Tyskland kan blive draget
efter saa rene nationale Grænser som muligt.
H. traadte tilbage som Minister sammen med
det øvrige Ministerium Zahle Marts 1920, og de
stærke Brydninger bl. Sønderjyderne, som
Spørgsmaalet om »Anden Afstemningszone«
havde fremkaldt, medførte, at han nægtede at
modtage Valg, da Sønderjylland i Septbr 1920
første Gang sendte Repræsentanter til den
danske Rigsdag.
H. L. M.
Hanssen, Klaus, norsk Læge, f. i Bergen
23. Maj 1844, blev cand. med. 1872 og nedsatte
sig i Bergen 1898. H.’s Bet. hviler paa hans
Kamp mod Tuberkulosen. Efter at
Justitsdepartementet 1894 havde anmodet H. og M.
Holmboe om at udarbejde et Lovforslag,
fremlagde de et saadant (1895), der blev
Grundlaget for Tuberkuloseloven af 1900. 1885 rejste
H. dernæst en Diskussion om
Spedalskhedshospitalernes Overgang til
Tuberkulosehospitaler, og 1896 bestemtes, at Skt Jørgen’s
Hospital i Bergen skulde omdannes til Brug for
Tæringssyge. Dette Hospital efterfulgtes 1902 af
Lyster Sanatorium. H. valgtes 1901 til Formand
i den norske Nationalforening mod
Tuberkulosen. Ogsaa Hagevik Kystsanatorium for
skrofuløse Børn skyldes H.’s Initiativ. H. sidder
inde med en Mængde Tillidshverv og valgtes
1902 til Æresmedlem af det internationale
Tuberkulosebureau. I mangfoldige Skr har han
behandlet Tuberkulosesagen og intern
medicinske Spørgsmaal (Hjerte- og Nyresygdomme).
J. S. J.
Hanssen, Nis, en Bondesøn fra
Tønder-Egnen, f. 15. Novbr 1808, d. 18. Maj 1866, var
bl. de første til i Dagspressen at slaa til Lyd
for det danske Sprog i Sønderjylland og afgav
1841 fl. Beretninger til Christian VIII om
Sprogforholdene der, blev 1842 Lærer ved Aarhus
Katedralskole, oprettede 1845 et
Landvæsensinstitut i Hastrup og blev 1848 Lærer ved
Odense Realskole, 1849 tillige Redaktør af
»Fyns Avis«, 1853 Sognepræst til Nørre Felding,
og Tvis, 1859 til Sottrup i Sundeved.
H. L. M.
Hansson, Agnete, f. Schibsted, norsk
Skuespillerinde, f. 21. Septbr 1868, debuterede
paa Kria Teater 30. Apr. 1891 som Valborg i
»En Fallit«, men gik 1893 over til Karl Johans
Teater. 1895 tog hun Engagement ved Bergens
nationale Scene, hvor hun 1896 blev gift med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
