Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haraldsted - Haram - Haran - Haran ell. Kharan - harangue - Harar - Harari - Haraucourt, Edmond - Harbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haraldsted, Landsby paa Sjælland, Sorø
Amt, Ringsted Herred, 5 km N. f. Ringsted paa
et Bakkedrag ved Lang-Søens nordlige Bred.
H. nævnes i »Kong Valdemar’s Jordebog« som
Krongods, og her var fra ældre Tid en
Kongsgaard. I Beg. af 12. Aarh. var H. forlenet til
den vestgøtiske Jarl Erik, gift med Knud d.
Hellige’s Datter Cæcilia. Hos dette Ægtepar
tilbragte Knud Lavard sine sidste Dage efter i
Julen at have været Kong Niels’ Gæst i
Roskilde. Magnus Nielssøn, der allerede havde søgt
Lejlighed til at myrde Knud i Roskilde,
lokkede ham ud til et Møde i Skoven ved H.
Forgæves havde Cæcilia søgt at holde Knud
tilbage: den frygtløse Hertug blev et Offer for
sin Frændes Svig (7. Jan. 1131). Erik Jarl
jordede sin Gæsts Lig i H. Sognekirke, hvis
Fraadstensmure til Dels endnu staar; snart efter
flyttedes Liget dog til Ringsted. Da den
myrdede Hertug imidlertid blev æret som Helgen,
blev der (efter Midten af 12. Aarh.) ved en
Kilde, der sagdes at være fremsprungen af hans
Blod, bygget et Kapel af Fraadsten, og dette
Kapel var Middelalderen igennem et yndet
Valfartssted. Efter 1591 nedbrødes det, og man
glemte, hvor det havde staaet; 1883 lykkedes
det at genfinde St. Ø. f. H., Ruinerne
afdækkedes og frededes, og 1902 rejste Thor Lange et
Mindekors. H. blev i Tiden efter Valdemarerne
Kongens Privateje og var en kort Tid pantsat
til Grev Gunzelin af Schwerin; længe efter at
Kongsgaarden er forsvunden, har en Gaard og
en Høj ved deres Navne hentydet til H.’s stolte
Tid, og endnu kalder Befolkningen Byen
»Kongens H.«. (Litt.: Worsaae, »Minder fra
Valdemar den Store’s Tid« [Kbhvn 1855];
Henry Petersen, »Aarb. f. nord. Oldkynd.«
[1885]; H. Olrik, »Knud Lavard« [Kbhvn 1888]).
H. O.
Haram, Herred, Søndmøre Fogderi, Møre
Fylke, (1910) 2856 Indb., er et Distrikt, der
foruden en liden Del af Fogderiets nordvestre
Fastland bestaar af 175 større Øer, Holme og
Skær, af hvilke de største er de bjergrige
Lepsø, Haramsø, Flemsø og de lave,
myrlændte Fjørtoft og Harø, hvoraf kun
en Del falder under H. Herredet svarer til H.
Sogn og H. Præstegæld. Fastlandet dannes af
et fladt, velbebygget, men til Dels myrlændt
Forland, Hildrestranden, med en S. f.
liggende Fjeldkæde, der i den østlige Del
kulminerer i Hildrehesten (732 m) og i den
vestlige i Garniemsveten (780 m). Der er
adskillig dyrkbar, men uopdyrket Jord.
Havneforholdene er ikke synderlige gode. Fiskeri
er den vigtigste Næringsvej. Ved Siden af
Fiskeriet er Kreaturdrift af væsentlig Bet. Der
er fl. Tranbrænderier, en Fiskesnørefabrik og
en Grynmølle, Sildolie- og Fodermelfabrik,
Guanomølle, Jodfabrik, fl. Mejerier. Rodelagte
Veje gaar langs Hildrestranden og mellem
Gaardene paa de større Øer. Herredets Areal
er 90,3 km2, hvoraf 1,7 km2 Indsøer, 12,9 km2
Ager og Eng, ingen Skov. H. Sparebank
oprettet 1868. Antagen Formue 1910: 2055500 Kr,
Indtægt: 384430 Kr, og i 1917 resp. 3757800 Kr og
Indtægt 790240 Kr. (Litt.: E. Sundt, »H., et
Billede fra Fiskeridistrikterne« [i »Folkevennen«
1858, VII og VIII]).
(J. F. W. H.). M. H.
Haran [ka.’ra.n], iflg. 1. Mos. 11,20 ff. Broder
til Abraham, Fader til Lot. Vi hører kun om
ham, at han døde i Ur.
J. P.
Haran [ka.’ra.n] ell. Kharan, gr. Charrai,
lat.: Carrae, c. 40 km SØ. f. Edessa (Urfa), er
iflg. 1. Mos. 11, 31, 12, 5 det St., hvorfra
Abraham drager til Kana’an efter sin Fader Terach’s
Død. H. dannede tidligt et Knudepunkt, idet
Vejen mellem det hetitiske Karkemish og Ninive
her krydsedes med andre Hovedveje, og den
nævnes allerede af Tiglat Pilesar I (c. 1100 f.
Kr.). Hezekiel nævner den som Handelscentrum
(27. 23). Den havde et berømt Tempel for Guden
Sin, som genopbyggedes af Naboned (556—39).
Her tilføjede Partnerne Crassus det store
Nederlag 53 f. Kr. I Middelalderen spillede
Harran (saaledes kaldte Araberne den) en
betydelig Rolle som Sæde for Sabiernes Religion,
en ejendommelig Blanding af gl. Hedenskab og
nyplatonsk-gnostisk Spekulation. Nu er der kun
en lille Landsby med Ruinhøje.
J. P.
harangue [a’rã.g] (fr.), højtidelig Tale,
langtrukken, frasefyldt Tale; haranguere, holde
en saadan Tale.
Harar, Harrar, By i det sydøstlige
Abessinien, ligger c. 50 km S. f. Jernbanen fra
Djibuti til Addis Abeba og har c. 50000 Indb. Den
ligger paa en 1850 m høj Klippe midt i et rigt
dyrket Landskab og omgivet af en 5 m høj,
med Taarne forsynet Mur. Indbyggerne bestaar
af Gallaer, Somalier og Abessiniere, der taler
Arabisk. Den tidligere betydelige Handel er
efter Jernbanens Aabning for en stor Del gaaet
til Addis-H. (Ny-H.) ved Banelinien. — H.
var tidligere Hovedstad for et lille Gallarige,
men blev 1875 besat af Ægypterne, der dog
snart trak sig tilbage under Mahdi-Kampene.
Senere gjorde Englænderne fra Somaliland
Fordring paa Herredømmet, men 1897 anerkendte
de dog Abessinierne som Herrer i Landet.
C. A.
Harari kaldes det i Harar i Galla-Landet i
Nordøstafrika talte Sprog; det er den sydligste
Gren af den semitiske Sprogstamme og derfor
stærkt iblandet med Bestanddele fra de
tilgrænsende hamitiske Sprog. Det er behandlet
af Prætorius (i »Zeitschrift d. deutschen
morgenl. Gesellschaft«, XXIII).
J. Ø.
Haraucourt [arå’ku.r], Edmond, fransk
Digter, f. 1857 i Bourmont, var en Tid
Direktør for Trocadéro-Museet og overtog derefter
Ledelsen af Cluny-Museet. H., der er Formand
for Société des poètes français, har udg. Digte:
L’âme nue (1883), Seul (1891), L’espoir du
monde (1899), Skuespil: La passion (1890),
Aliénor (1891), Hero et Léandre (1893), Don
Juan de Maraña (1898), Jean Bart (1900), Les
Oberlé (1905, efter René Bazin’s Roman), Circé
(1907) og Romaner: Amis (1887), L’effort (1894),
Les naufragés (1902), Les benoît (1905),
Dieudonnat (1912) o. fl.
S. Ms.
Harbin, Charbin, Kharbin, By i den
kinesiske Del af Mantshuriet, ligger paa
den højre Bred af Floden Sungari og er
Knudepunkt for den transsibiriske og den østkinesiske
Jernbane. H. var indtil 1896 en ussel
Kineserlandsby med nogle faa Hytter; men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
