Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harbou - Harbou, Johannes Wilhelm, Antonius - Harbour Grace - Harboøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og økonomisk Landmand. — Den yngre Linies
Stamfader, Oberst Niels H. (1662—1722),
kommanderede Artilleriet ved Stralsunds Belejring.
Bl. hans otte Børn skal her nævnes Major
Poul Mathias H. (1692—1745) og
Generalmajor Niels H. (1694—1765). Af disse Brødre
var den førstnævnte Fader til Generalmajor
Andreas H. (1726—98), der en Tid stod i
Spidsen for Landkadetkompagniet. Dennes
ældste Søn, Kammerherre Frederik Hans
Walter H. (1765—1832), beklædte forsk. civile
Embeder og Stillinger med megen Nidkærhed,
han var saaledes Postdirektør, Medlem af
Direktionen for den kgl. Porcelænsfabrik og af
Kanal-, Havne- og Fyrdirektionen, sidst
Toldforvalter i Rendsborg. Hans ældste Søn, Dr. jur.
Andreas Paul Adolph H. (1809—77), hvis
Afkom lever i Tyskland, var slesvig-holstensk
Departementschef, senere — udelukket fra
Amnesti — Statsminister først hos Hertugen af
Sachsen-Meiningen, derpaa hos Fyrsten af
Reuss (yngre Linie); en yngre Søn,
Generalmajor Johannes Wilhelm Antonius
H. (s. d.), blev Fader til den som en
indsigtsfuld personalhistorisk-genealogisk Forf. kendte
Oberst Frederik Hans Walter H.
(1853—1918). En tredie Søn af den nævnte
Kammerherre, Arkitekt Fritz H. (1814—62), gik til
Amerika, hvor hans Slægt stadig lever, en
fjerde Søn, Ernst Christian H.
(1815—1901), endte sin Embedskarriere som prøjsisk
Landraad i Kredsen Steinburg. Sidstnævntes
Søn, Andreas Friedrich Wilhelm H.,
faldt 1914 ved Laon som prøjsisk
Generalløjtnant, efterladende fl. Sønner. — De to
slesvigske Brødre Aktuar Michael August H.
(1799—1852) og Husfoged Friedrich
Nicolaus Christian H. (1804—71), Ætlinge af
den yngre Generalmajor Niels H., fik henh. 10.
Marts og 13. Aug. 1841 Adelsfornyelsesbreve, i
hvilke Hjelmtegnet beskrives som to jernklædte
Arme, holdende Stjernen. (Litt.: H. W.
Harbou, »Optegnelser om Slægten H.« i
»Personalh. Tidsskr.«, 2. Rk., II—III).
P. B. G.
Harbou, Johannes Wilhelm, Antonius,
dansk Officer, f. i Kbhvn 17. Jan. 1810, d. smst.
14. Apr. 1891, blev 1827 Sekondløjtnant (med
Aldersorden fra 1825), 1833 Premierløjtnant, 1840
Kaptajn. P. Gr. a. en Kritik i »Fædrelandet«
af Forbundskontingentet paadrog han sig 1841
Kongens Unaade, stilledes for en Krigsret og
idømtes 6 Mdr’s Fæstningsarrest, samt
afskedigedes 1842. Han drog derefter til Paris og tog
Tjeneste i Algérie, hvor han, ansat i Marskal
Bugeaud’s Stab. udmærkede sig; en Beretning
om sine Oplevelser sendte han hjem, og Uddrag
af Rapporten blev offentliggjorte. I Maj 1847
kom han tilbage til Altona og var Vidne til
Oprørsbevægelsen, hvorefter han 23. Marts meldte
sig i Krigsministeriet og blev ansat som
Tscherning’s Adjutant med sin tidligere Plads i Hæren.
I sin ny Stilling udøvede han betydelig
Indflydelse og sendtes endog i Maj som
Krigsministerens Befuldmægtigede til Overkommandoen,
som han paa eget Ansvar gav Direktiver. I
Juli forfremmedes H. til Major, blev efter
Tscherning’s Afgang ansat ved 13. og 1849
Kommandør for 12. lette Bataillon, hvormed han
deltog i Kampen ved Kolding, hvor han blev
saaret. Aaret efter førte han 9. Bataillon ved
Helligbæk og saaredes haardt i denne Kamp.
1852 blev han Oberstløjtnant og 1858 Oberst,
samt deltog som Kommandør for 5. Brigade i
Krigen 1864 indtil 28. Marts, da han saaredes
for 3. Gang. Ved Hærreduktionen s. A. sattes
H. à la suite som Generalmajor og blev 1876
ansat som Chef for 2. Udskrivningskreds,
hvorfra han 1883 søgte sin Afsked. H. har taget
levende Del i den offentlige Forhandling af
milit. Spørgsmaal. Hans i 1848 skrevne »Til
Vaaben, i Gevær!« vakte megen Opsigt. Senere
behandlede han Militærbudgettet,
Reserveofficersinstitutionen m. m. og udtalte sig bestemt
imod Krigsminister Raasløff’s Hærlovforslag.
Han interesserede sig ogsaa for Politik og søgte
gentagne Gange at blive valgt ind i Rigsdagen,
men som erklæret Modstander af det
nationalliberale Parti og konservativ (han var en Tid
Formand i Augustforeningen) lykkedes det ham
ikke. — Hans Hustru Louise, f. Hellesen
(1833—97), har gjort sig bekendt ved sin
omfattende filantropiske Virksomhed.
P. Nw.
Harbour Grace [’ha.əbə-’greis], By paa
Newfoundland, ligger paa den vestlige Side af
Conception-Bay og er ved Jernbane forbundet med
St Johns. Byen, der er Sæde for en katolsk
Biskop, har en af Fiskere stærkt besøgt Havn
og driver livlig Handel, (1901) 5200 Indb.
H. P. S.
Harboøre (1255: Harthboøræ, 1340:
Hartboør), Sogn i det nordvestlige Nørrejylland,
Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred, det største
og nordligste i Herredet, ligger mellem
Vesterhavet og Nissum Bredning i Limfjorden og
bestaar af en bredere, sydlig Del og den mod N.
udskydende Klittange H. Tange, som mod Ø.
udvider sig i Rønland (Harbo Røn), men
hvis nordligste Spids, Thyborøn, ved Thyborøn
Kanal, dog hører til Agger Sogn i Thisted Amt.
Sognet er 3511 ha og bestaar væsentlig af
Engstrækninger ind mod Limfjorden og Klitter ud
til Vesterhavet; det er meget ufrugtbart, idet
kun c. 560 ha var besaaede i 1907, medens 1380
var Eng, Græsgang o. s. v., og over 1200 var
ubenyttet Areal. Ved Siden af Landbruget er
Fiskeriet (særlig Kuller og Torsk)
Hovederhvervet for den haardføre Befolkning, om hvis
farefulde og strenge Redningsarbejde ved
Strandingerne paa Kysten de mange Fiskergrave paa
H. Kirkegaard vidner; saaledes druknede der
1862 8 og 1863 10 Mand, en Fællesgrav dækker
over 23, der druknede 1893, og en anden over
12, som omkom 1897. Ved Lilleøre mod S. i
Sognet findes Redningsstation. Sognet er
ligesom Agger udsat for Sandflugt og Vandflod,
hvorfor man i de senere Aar har søgt at
beskytte Kysterne ved store Høfdeanlæg, ligesom
man ogsaa ind til Fjorden har opført
Dæmninger til Beskyttelse mod Vandet, som gennem
Thyborøn Kanal presses ind i Fjorden. Julenat
1717 og Nytaarsdag 1720 overskylledes næsten
hele Sognet, ligesom i Jan. 1818 og i Febr og
Novbr 1825, da Aggertangen dannedes; ogsaa
senere er der sket Gennembrud, der stadig
medfører store Sandmasser; i Jan. 1839
bortskylledes en stor Del af Klitterne lige ned til
Rønland, og der brødes Hul paa Tangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
