Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harekaal - Harekanin - Harem - Haremad - Haremus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harekaal (bot.), dansk Benævnelse for
Almindelig Haremad, Almindelig Mælkebøtte og
Almindelig Svinemælk.
A. M.
Harekanin, se Kanin.
Harem (arab.) er den alm. orientalske
Betegnelse for den Del af Lejligheden i ethvert
muhammedansk Hus, der er forbeholdt
Familien, særligt Kvinderne. Ordet bet. opr. »det
forbudte« ɔ: et Sted, som det er Uvedkommende
forbudt at betræde; saaledes anvendes
Dualisformen al-Haramên for at betegne de to hellige
Byer, Mekka og Medina, hvor de Vantro ikke
maa komme.
H. med dets ejendommelige sociale Bet. er et
naturligt Resultat af det i Islam tilladte
Polygami. Enhver Muhammedaner har Lov til at
holde 4 retmæssige Hustruer, foruden saa
mange Konkubiner, han vil. I moderne Tid er dog
af praktiske, navnlig økonomiske, Hensyn hele
Haremsvæsenet stærkt indskrænket, og de
fantastiske, yppige Forestillinger, man i den europ.
Bevidsthed knytter til dette Ord, har ingen
Virkelighed bag sig. M. H. t. de sociale Former
kan H. i et moderne orientalsk Hus
sammenstilles med Soveværelserne og Køkkenet i en
europæisk Lejlighed, hvortil den Fremmede jo
som Regel heller ikke har Adgang. Den for
Husherren og hans Gæster bestemte Del af
Huset kaldes i Modsætning til H. Selamlik ɔ:
Modtagelsessalon. Husets Herre har heller
ikke selv Lov til at færdes i H., naar
der er fremmede Kvinder i Besøg; den
muhammedanske Kvinde lever saaledes
inden for H.’s Vægge aldeles frit, kan
ogsaa færdes ude tilsløret, naar hun vil;
den eneste virkelige Indskrænkning i
Modsætning til europ. Kvinders sociale
Stilling er, at hun ikke kan modtage
Besøg af nogen Mand undtagen hendes egne
allernærmeste Slægtninge (Koran XXXIII,
55). Det ørkesløse Liv i H., som det leves
navnlig i de velhavende Klasser af
Befolkningen, har dog ikke haft nogen
heldig Indflydelse paa den orientalske
Kvinde; hele den ejendommelige
Samfundsudvikling i Orienten skyldes for en stor
Del Kvindens Mangel paa
Opdragelsesevne over for Børnene. I hele dette
Forhold er der i den nyere Tid i den
islamske Verden ved at foregaa en
betydningsfuld Forandring, idet Kvinderne,
delvis p. Gr. a. europ. Paavirkning, begynder at
komme mere med, baade i Aandslivet og i det
praktiske Liv; i Tyrkiet har saaledes den
moderne Litt. fl. betydelige kvindelige Navne at
opvise.
J. Ø.
Haremad (Lápsána L., Lampsána Juss.),
Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen),
enaarige Urter med smaa Kurve i Top. Kurvenes
Svøbblade sidder i en enkelt Kreds. De
faatallige Blomster er gule. Frugterne, der
ganske mangler Fnug, omsluttes af de oprette
Svøbblade som af en Slags Kapsel; de spredes
ganske som Frøene i en saadan. 9 Arter i
tempererede Egne af Europa og Asien: Alm. H.
ell. Harekaal (L. communis L.) bliver indtil
1 m høj; dens nedre Blade er fjersnitdelte
(lyredannede), de øvre lancetdannede og bugtet
tandede. Vokser alm. i Danmark i Skove, langs
Veje og som Ukrud i Haver; ligeledes i det
sydlige Norge; den blomstrer i Juli-Aug.
A. M.
Haremus (Lagostomidæ) kaldes en lille
sydamerikansk Gnaverfamilie, henhørende til
Pigrotternes Gruppe (Hystrichomorpha). I
Skikkelse og Bevægelse minder de en Del om
Kaninerne, idet Ørene er lange og Baglemmerne
er forlængede til kraftige Løbeben, men deres
Hale er altid temmelig lang og stærkt busket.
Tæerne med lange, lige, spidse Kløer. Pelsen
er usædvanlig tæt og silkeagtig blød.
Gnavetænderne korte, med glat Email; de 4/4
rodaabne Kindtænder er lamelagtigt sammensatte
og tværfurede; deres Rader nærmer sig til
hinanden fortil i Munden. Findes udelukkende
i Sydamerika, hvor de lever selskabeligt i
selvgravede ell. naturlige Huler og ernærer sig af
Rødder, Græs, Urter, Frugter o. l. Kødet
velsmagende; de efterstræbes derfor stærkt, tilmed
da Pelsen afgiver et smukt og yndet Pelsværk.
Hertil hører Uldmusene (Eriomys) med
bredt Hoved og store, brede, afrundede Øren;
den største Art er Chinchilla’en (E.
chinchilla), hvis Kroplængde naar c. 30 cm, Halen
c. 20 cm; den c. 30 cm lange Pels er paa Ryg
og Sider smukt blaaligt sølvgraa; Undersiden
og Benene hvide. Som alle H. har de
usædvanlig lange og kraftige Knurhaar. De bebor
i store Mængder Andes-Kædens klippefulde
Højsletter i Peru, Bolivia og Chile, hvor de
fører et gravende Liv omtr. som
Murmeldyrene, hvem de dog langt overgaar i Hurtighed og
Behændighed; aarlig kommer store Mængder
af deres smukke, bløde Skind paa Markedet.
De er livlige og godmodige Dyr, der i deres
Hjemstavn hyppig holdes tæmmede, idet de
færdes frit i Husene. Noget mindre, men
omtrent af samme Udseende, er Uldmusen
(E. laniger), der i det hele blot bliver c. 40 cm
lang; dens Pels er lyst askegraa, Undersiden
gulliggraa; Halens Underside brun; alm. i
Chile; begge Arter efterstræbes stærkt af alle
Slags Rovdyr, særlig Kondorerne skal ofte
gøre dem til deres Bytte. — De egl. H. (Sl.
Lagidium) har længere, smalle, oprette Øren,
og længere Hale, der paa hele Oversiden er
 |
| Eriomys laniger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
