Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harnack, Adolf - Harnack, Axel - Harnack, Theodosius - Harnisk - Harnisk (tekn.) - Haro - Haro, Luis Mendez de - Harodskilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bis Eusebius«, I—II (1893—1904), der blev
udarbejdet som Grundlag for en ny Udgave af de
ældste gr. Kirkefædre, som Berliner-Akademiet
væsentlig paa hans Initiativ har overtaget;
endvidere: »Die Mission und Ausbreitung des
Christentums in den ersten drei Jahrhunderten«
I—II (3. Opl. 1915), »Entstehung und
Entwicklung der Kirchenverfassung u. das Kirchenrechts
in den zwei ersten Jahrhunderten« (1910) og
»Militia Christi. Die christliche Religion und der
Soldatenstand in den ersten drei
Jahrhunderten« (1905). Sammen med v. Gebhardt og Th.
Zahn foranstaltede han 1876 ff. en Udgave af de
saakaldte apostolske Fædre (Patrum
apostolicorum opera I—III), og 1883 begyndte han i
Forening med v. Gebhardt at udgive den
monumentale Samling: »Texte und Untersuchungen
zur Geschichte der altchristlichen Literatur«,
hvortil han selv har leveret en Mængde Bidrag;
1907 indtraadte K. Schmidt som Medudgiver i
Gebhardt’s Sted. Ogsaa det bekendte
Recensionsblad »Theologische Literaturzeitung« er
grundlagt af H. (i Forening med Schürer), og det
fører endnu hans Navn paa Titelen. I de senere
Aar har han endelig udsendt en Rk. af sine
ældre populære Afhandlinger i større
Samlinger: »Reden und Aufsätze«, I—II (2. Opl. 1906),
»Aus Wissenschaft und Leben«, I—II (1911) og
»Aus der Friedens- und Kriegsarbeit« (1916).
H. M.
Harnack [Tiarnak], Axel, tysk Matematiker,
f. 7. Maj 1851 i Dorpat, d. 3. Apr. 1888 i Dresden,
foreg.’s Broder, virkede som Prof. ved de tekn.
Højskoler i Darmstadt (1876—77) og Dresden;
hans vigtigste matematiske Undersøgelser
angaar Fourier’ske Rækker og Funktioner af en
reel Variabel. Af hans Værker kan nævnes
»Elemente der Differential- und
Integralrechnung« (1881) og »Grundlagen der Theorie des
logarithmischen Potentials und der
Potentialfunktion in der Ebene« (1888).
Chr. C.
Harnack [’harnak], Theodosius, tysk
Teolog, f. 3. Jan. 1817 i Petrograd, d. 23.
Septbr 1889 i Dorpat. Efter først at have
studeret Teologi i Dorpat og senere fortsat sine
Studier i Berlin, Bonn og Erlangen blev han
1847 ekstraordinær og det følgende Aar
ordinær Professor i praktisk Teologi i Dorpat.
1853 forflyttedes han til Erlangen, men kom
1866 tilbage til Dorpat, hvor Sygdom
allerede 1875 nødte ham til at opgive sin
Lærergerning. H. tilhørte den strengt konfessionelle
ortodoks-lutherske Retning og udøvede baade
gennem sine Forelæsninger, sine Prædikener og
især gennem sine talrige Skr en betydelig
Indflydelse paa Forholdene i den livlandske Kirke.
Mest bekendt bl. hans videnskabelige Arbejder
er: »Luther’s Theologie mit besonderer
Beziehung auf seine Versöhnungs- und
Erlösungslehre«, I—II (1862—86) og »Praktische
Theologie«, I—II (1877—78).
H. M.
Harnisk anvendtes allerede i Oldtiden, først
af Læder, Kobber ell. Bronze, senere af Læder
ell. Jern. Det dækkede opr. kun Brystet, men
forlængedes senere ned over Livet og forbandtes
med et Rygstykke. I Beg. af Middelalderen
fremtraadte H. som Brynje ɔ: enten en
Læderkjortel klædt med Jern- ell. Hornskæl, store
paasyede Jernringe ell. et sammenhængende
Net af smaa sammennittede Jernringe (opr. fra
Orienten); senere forlængedes Ærmerne ud
over Hænderne, og Benene dækkedes med
Brynjehoser. Til H. hørte først en Læder- ell.
Jernhue, undertiden kun en meget bred
Metalring, senere en lukket Hjelm samt Skjold af
forsk. Størrelse, Form og Materiale. Senere
opkom Pladeharnisk af Jern, der i 15. Aarh.
næsten helt omsluttede Krop og Lemmer. Men
da Pladerne ved Haandskydevaabnenes
Udvikling stedse maatte gøres tykkere, nødtes man
efterhaanden til at indskrænke Antallet af
Rustningens Dele. Dette førte først til det
halve H. og Stormhuerne (aabne Hjelme) og
senere, efter Trediveaarskrigen, til fuldstændig
Opgivelse af H. saavel ved Rytteriet som ved
Fodfolket; dog beholdt det svære Rytteri
Kyrassen (Bryst- og Rygharnisk). Da de fleste Hære
i vor Tid kun vil have let Rytteri, er nu ogsaa
Kyrassen i Færd med at forsvinde; i den danske
Hær afskaffedes Kyrasserne 1866. De Forsøg,
man i den nyere Tid har gjort paa, som
Modvægt mod den voldsomme Ildvirkning, at bruge
Dækvaaben for Fodfolket, saasom Brystplader
af Staal med indvendig Filtbelægning,
transportable Fodfolksskjolde, Fodfolksspader,
tildannede som Brystskjolde o. a. l. ved
Anvendelse af Nikkelstaal ført til gunstige
Resultater. Dels har imidlertid Geværprojektilerne
saa stor Gennembrudskraft, at disse Dækmidler
vilde blive uforholdsmæssig tunge i
Bevægelseskrigen, hvis de skulde modstaa den, dels
opstaar der ved Projektilets Splintring mod
Brystskjoldene en voldsom Kardæskvirkning mod
Naboskytterne, der hurtig vil gøre disse
ukampdygtige, og endelig kræver den moderne Taktik
den størst mulige Bevægelighed af Skytterne,
som derfor ikke kan belastes med tunge
Dækvaaben under Kamp i aaben Mark. Se i øvrigt
Rustning.
(E. P.). C. H.
Harnisk (tekn.), se Vævning.
Haro [’arå], By i det nordlige Spanien, Prov.
Logroñe (Gammelkastilien), amfiteatralsk
beliggende ved Tirons Forening med Ebro. (1900)
7900 Indb. Byen har Vinavl, Garverier og
Hattefabrikation.
H. P. S.
Haro [’arå], Luis Mendez de, sp.
Statsmand, f. 1599, d. 26. Novbr 1661, efterfulgte 1643
sin Morbroder Grev Olivares som Minister og
arvede hurtig hans store Indflydelse over den
svage Konge, Filip IV. Personlig elskværdig og
hæderlig var han tillige en dygtig Statsmand,
der selv under de mest fortvivlede Forhold
ikke tabte Modet, men Spaniens
Stormagtsstilling kunde han ej vinde tilbage. Selv om
han end førte det forholdsvis uskadt ud af
Kampen mod dets Modstander Frankrig, med
hvem han 1659 sluttede Pyrenæer-Freden, var
dette Lands Overvægt i den europ. Politik dog
fastslaaet. Ogsaa indadtil søgte han at sætte
en Grænse for det om sig gribende Forfald,
og hans Død var til stor Skade for Landet.
M. M.
Harodskilde, den Kilde, ved hvilken Gideon’s
Hær var opstillet før Midianitterkampen (Dom.
7, 1). Hæren rejstes ved, at de, der labede af
Kilden som en Hund, beholdtes, medens de, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
