Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 908 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harpy - Harpyie - Harpyier - Harr - Harra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sort, paa en Del af Undersiden hvid, medens
Hoved og Strube er graa. Længden er over 1
m; Næbbet er kraftigt, Fødderne de sværeste af
alle Rovfugles. Paa Hovedet har den
forlængede Fjer, der kan rejses som en Top. Reden
bygges i høje Træer. Føden søger den i større
Dyr, som Aber og Dovendyr.

Tidligere herskede mange overdrevne
Forestillinger om dens Styrke og Vildskab, dens
Anfald paa Mennesker, Bortførelse af Børn o. l.,
i Alm. er den sky og flyr Mennesket, men vild
og voldsom er den, og i Fangenskab skal den
kunne rette pludselige og farlige Angreb paa
sine Vogtere. I sin Hjemstavn efterstræbes den
stærkt af Indianerne, der bruger dens Sving- og
Styrefjer som Prydelser og jævnlig holder
Fuglen i Fangenskab for lettere at kunne faa
fat paa Fjerene. — I større zool. Haver holdes
den ofte.
O. H.



Harpyie (Harpyia Illig.) er en Slægt af
flyvende Hunde (Pteropodidæ), mærkelig ved
sit afrundede, bredsnudede Hoved med
temmelig korte, spidse Øren, men navnlig ved at
hvert Næsebor aabner sig i Enden af et kort
fremspringende Rør. Lever paa de ind. Øer og
Ny-Guinea. Mest kendt er H. cephalotes fra
Amboina og Celebes; den er lysebrungraa med
mørk Rygstribe; Undersiden smudsighvid.
Flyvehuden gulligrød med hvide Pletter. Kropl.
8 cm, Vingefanget 37 cm.
R. Hg.

Harpyier (gr. Άρπυιιαι, af Stammen άρπ —
»river bort«) nævnes nogle Gange i de
homeriske Digte som Væsener, der bortriver
Mennesker og lader dem forsvinde; de er en
Personifikation af de rivende Storme; deres Tal
og Navn angives ikke. Et Sted i Iliaden
fremtræder en særegen Forestilling, idet Podarge,
et Væsen, der tænkes at have Hoppeskikkelse
og ved Zefyros bliver Moder til Achilleus’
Heste, kaldes en H. I Hesiodos’ Teogoni er H.
indføjede i Gudesystemet, som Søstre til Iris
og Døtre af Thaumas og Okeanos’ Datter
Elektra. De er to, Aëllo (»den stormende«) og
Okypete (»den hurtig flyvende«), og skildres
som haarfagre Kvinder, der flyver om Kap
med Vindene og Rovfuglene. Billedet paa en
gl attisk Vase (Slutn. af 7. Aarh. f. Kr.)
fremtræder næsten som en Illustration til Hesiodos’
Skildring; det forestiller to vingede,
fremstormende Kvindeskikkelser; den forrestes
Hænder er krumme, rede til at gribe et Offer. Paa
det kendte Gravmæle ved Xanthos, et Arbejde
fra sidste Halvdel af 6. Aarh. f. Kr., er afbildet
fl. H., hver bortførende et Menneske. De er
fremstillede halvt som Fugle, halvt som
Kvinder; paa den her gengivne Del af Relieffet ses
en H. flyvende bort med en Kvinde, der
strækker Haanden op mod hendes Hage for at bede
om Skaansel; en anden Kvinde sidder
fortvivlet paa Jorden, ventende paa, at den samme
Skæbne skal ramme hende. Yngre gr. Digtere
giver til Dels H. andre Navne end dem, der
findes hos Hesiodos; i Vergil’s Æneide kaldes
saaledes den fornemste af dem Celaeno
(Kelaino). Efter et Sagn, der ofte er behandlet i
Oldtidens Digtning, benyttede Guderne H. til
at straffe Thrakerkongen Fineus, indtil
Boreaderne befriede ham for dem.
C. B.



Harr, norsk og sv. Navn for Halling.

Harra betegner et med vulkanske Slagger
bedækket Stykke Land; særlig bruges Navnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>