- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harrison, William Henry - Harrisonburg - Harrisse, Henry - Harrodsburg - Harrogate - Harrowby - Harrow on the Hill - Harry - Harry, Blind - Harsdorff, Caspar Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Harrison [’härisən], William Henry,
Præsident i Nordamerika 1841, f. 9. Febr 1773 i
Staten Virginia, d. 4. Apr. 1841, var Søn af en
af Uafhængighedserklæringens Underskrivere.
Han blev 1791 Officer og udmærkede sig tidlig
i Kampene mod Indianerne ved den
nordvestlige Grænse. 1798 blev han Underguvernør i
det udstrakte Nordvestterritorium og var lige
virksom for Indianernes og for Nybyggernes
Velfærd. 1801 blev han Guvernør i det
nydannede Territorium Indiana og fik som dets
Repræsentant i Kongressen gennemført en Lov om
Salg af Statens Jorder i mindre Lodder, for
at indskrænke den tidligere Spekulation og
lette Bebyggelsen. Han fik derfor
Hædersnavnet »Vestens Fader«. 1811 ledede han Felttoget
mod Indianerne, som han slog aldeles, og
ligeledes 1812 mod Engelskmændene i Kanada, men
trak sig 1814 tilbage til Privatlivet af Misnøje
med Regeringen. 1816—19 var han Medlem af
Repræsentanthuset og 1824—28 af Senatet;
derefter et Aars Tid Nordamerikas Sendemand i
Columbia, men tilbagekaldtes, da den
demokratiske Præsident Jackson kom til Roret. 1836
var han Whig’ernes Kandidat ved
Præsidentvalget, men opnaaede ikke Valg; 1840 sejrede
han derimod ved Valget, men havde kun sit
høje Embede i en Maaned.
E. E.

Harrisonburg [’härisənbəg], By i U. S. A.,
Stat Virginia, ligger 105 km NV. f. Richmond
paa en frugtbar Slette, (1910) 4900 Indb.
H. P. S.

Harrisse [a’ris], Henry, fr.-amer.
Skribent, f. 1830, var opr. Advokat i New York,
men bosatte sig senere i Paris, hvor han
udelukkende helligede sig litterær Virksomhed.
Hans Navn er særlig knyttet til Studiet af
Amerikas tidligste Opdagelseshistorie, og han anses
for at være en af de bedste Kendere af
Columbus’ Liv og Opdagelser, dog har han ogsaa
behandlet Johan og Sebastian Cabot’s samt
Cortereal’s Togter. Hans Hovedværk er Bibliotheca
Americana vetustissima (1866), samt Chr.
Colomb, son origine, sa vie, ses voyages etc.

(Paris 1884).
C. A.

Harrodsburg [’härədzbəg], By i U. S. A.,
Stat Kentucky, har berømte Mineralkilder og
(1910) 3100 Indb.
H. P. S.

Harrogate [’härəgit ell. -gət], meget besøgt
eng. Badested i Yorkshire, udmærket smukt
beliggende, 3/4—1 Times Jernbanekørsel fra
York. Der findes jern-, svovl- og kogsaltholdige
Kilder, der anvendes til Bade- og Drikkekure
navnlig mod Hudsygdomme og kroniske
Underlivssygdomme. Der er meget smukke
Badeanstalter og 2 Koldtvandsanstalter. Vandet
forsendes ogsaa. Kilderne har været kendte i over
300 Aar.
E. F.

Harrowby [’härəbi], 1) Dudley Ryder,
Jarl, eng. Statsmand, (1762—1847), var som D.
Ryder Medlem af Underhuset 1784—1803, blev
derefter Peer som Baron H. og 1809
forfremmet til Jarl. Efter at have (1789—1801) beklædt
fl. lavere politiske Embeder, blev han
Udenrigsminister 1804—05, Præsident for det ind.
Raad 1809 og for Gehejmeraadet 1812—27. 2)
Hans Søn af s. N. (1798—1882) var 1819—47
som Lord Sandon Medlem af Underhuset,
indtil han arvede Peersværdigheden, og var
1855—57 først Kansler for Hertugdømmet Lancaster
og derefter Lord Seglbevarer i Lord
Palmerston’s Ministerium. Han tog levende Del i
kirkelige og menneskevenlige Bestræbelser. 3)
Dennes Søn, Francis Stuart Ryder,
Jarl H. (1831—1900), var som Lord Sandon
1856—59 liberalt, men 1868—82 konservativt
Medlem af Underhuset. Han tog virksom Del i
Forhandlingerne og viste ligesom Faderen stor
Interesse for de kirkelige Forhold. 1874—78
styrede han Undervisningsvæsenet med stor
Dygtighed og blev derefter Handelsminister indtil
Ministeriet Beaconsfield’s Afgang April 1880.
Efter at have arvet Peersværdigheden 1882 var
han Lord Seglbevarer 1885—86.
E. E.

Harrow on the Hill [’härou-ən-ðə-’hi£]. By i
Sydengland, Grevskab Middlesex, 14 km NV. f.
Hyde Park (London), med en gl normannisk
Kirke og en berømt Kostskole, grundet 1571 af
John Lyon. Her har Byron, Robert Peel og
Lord Palmerston gaaet i Skole. H. havde (1911)
17074 Indb.
G. Ht.

Harry [’häri] (eng.), Henrik.

Harry [’häri], Blind, se Henry the
Minstrel
.

Harsdorff, Caspar Frederik, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 26. Maj 1735, d. smst. 24.
Febr 1799. Han blev sat til at studere
Matematik for at blive Ingeniørofficer, men hans
Lyst var
Bygningskunsten,
og han
fuldendte sine
arkitektoniske
Studier ved
det 1754
stiftede
Kunstakademi
under Jardin’s
Vejledning,
vandt 1756 den
store
Guldmedaille for
Opgaven »en
Stadsport« og
blev saaledes
den første
danske Arkitekt,
som nød denne
Udmærkelse.
For det med Medaillen flg. 6 Aars Stipendium
rejste han til Paris, hvor han blev i 4 Aar og
studerede under Blondel, medens han samtidig
levede et frit og muntert Kunstnerliv; 1762
rejste han til Rom, og ved at se Levningerne
af den antikke Kunst, som fandtes der, fødtes
i ham den lidenskabelige Kærlighed til
Antikken, som holdt sig usvækket til hans Død. 1764
vendte han hjem til Danmark, udrustet med en
arkitektonisk Uddannelse som ingen anden
samtidig dansk Kunstner. 1765 blev han
Medlem af Akademiet, 1766 Prof. i Perspektiv, 1770
kgl. Hofbygmester, 1771 Prof. i Arkitektur,
1777—79 Akademiets Direktør. Naar H. har vundet
Navn som en af Danmarks ypperste Kunstnere,
beror det udelukkende paa hans Værkers
kunstneriske Værd, ikke paa deres Antal, thi det
var desværre ikke mange store Opgaver, Livet

C. F. Harsdorff.
C. F. Harsdorff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0934.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free