Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hart, Robert, Sir - Hart, Solomon Alexander - Hart, William og James Mac Dougal - Harte, Francis Bret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1859 og fra 1863 Generalinspektør og Chef for
hele det kin. Søtoldvæsen (Maritime Customs).
Under H.’s sikre og administrativt dygtige
Ledelse udviklede Søtolden sig til en omfattende
Institution og blev snart den kin. Statskasses
sikreste Indtægtskilde. 1896 blev H.
Generalinspektør for hele det kin. Toldvæsen og tillige
for Postvæsenet. Med stor Energi virkede H.
for at skaffe vesterlandsk Civilisation Indpas i
Kina, og med udmærket politisk Forstaaelse
arbejdede han hele sit Liv paa at udjævne
Stridigheder mellem Kina og de europ. Magter.
1885 virkede han saaledes energisk for at faa
mæglet Fred mellem Frankrig og Kina efter
Tongkin-Krigen. S. A. udnævntes han til
britisk Gesandt i Peking, men han vilde ikke
opgive sin Virksomhed og tiltraadte aldrig sin
Post. Af de europ. Diplomater i Peking blev
H. ofte brugt som Raadgiver p. Gr. a. hans
nøje Kendskab til kin. Forhold. Han besad en
usædvanlig Forstaaelse af kin. Tænkemaade og
beherskede Sproget som næppe nogen anden
Udlænding. Sin Opfattelse af kin. Forhold har
han givet i sin Bog These from the Land of
Sinim (1901, 2. Udg. 1903). Under
Bokseropstanden (s. d.), hvis Komme han havde
vanskeligt ved at tro paa, ødelagdes hans Hus
med 40 Aars Samlinger og en Række hist.
værdifulde Dagbøger. I øvrigt deltog han
energisk i Forsvaret af Legationerne
(Juni—Aug. 1900) og virkede bagefter med Held for,
at Mansju-Dynastiet skulde genindsættes.
Efter Fredsslutningen Septbr 1901 fik han i
Opgave at organisere Toldvæsenet i de ved
Freden ny tilkomne Traktathavne. Hans Tjenester
over for den kin. Regering lønnedes med ringe
Tak; 1906 ansatte Regeringen kin.
Toldkommissærer som Ledere af Toldvæsenet uden
Hensyn til ham. H. tog da Orlov Jan. 1908 for
ikke mere at vende tilbage. Han blev 1893
britisk Baronet.
F. de F.
Hart [’ha.ət], Solomon Alexander, eng.
Maler, f. i Apr. 1806 i Plymouth, d. 11. Juni
1881 i London. Hans Uddannelse foregik paa
Londons Akademi, hvor han 1840 blev Medlem,
1854 Prof., 1865 Bibliotekar. Efter en Tids
Virksomhed med Miniaturmaleri slog han sig paa
Olieteknikken og gjorde i 1830’erne en Del
Lykke med hist. Genrebilleder, der, efter
Tidens Smag, lagde stærk Vægt paa Emnernes
rent fortællende Moment: »Isaak af York i
Front-de-Boeuf-Slottet«, »Wolsey og
Buckingham«, »Richard Løvehjerte og Saladin«,
»Thomas Morus modtager sin Faders Velsignelse«,
m. fl. Under en Rejse til Italien 1841—42 tog
Arkitekturbilledet hans Interesse fangen; han
malede ital. Bygninger og skildrede Livet i de
romersk-katolske Kirker (ligesom han, der selv
var Jøde, tidligere i en Rk. Billeder havde
fremstillet mosaisk Kultus), saaledes
»Refektoriet i Ognissanti-Klosteret i Firenze«, det indre
af Domkirkerne i Modena og Pisa m. m. I
Londons National Gallery ses hans »Jødisk
Synagoge«. Hans biografiske Optegnelser
Reminiscenses udkom 1882.
A. Hk.
Hart [’ha.ət], 1) William, skotsk
Landskabsmaler, f. 31. Marts 1823 i Paisley (Skotland), d. 18.
Juni 1894 i New York. Allerede 1831 kom han
til Albany (i New York), sled sig her igennem
som Vognlakerer, rejste 1853 til New York,
lagde sig efter Akvarelkunsten, blev 1858
Medlem af det derværende Kunstakademi og
indtog omsider en saa anset Stilling, at han
1870—73 var Præsident for Selskabet for
Akvarelmaleri. Hans mange Landskaber (i Olie ell.
Vandfarve) roses for deres gode Karakteriseren
af nordamerik. Landskabsfysiognomi:
»Vadestedet i Floden« (1878) etc.
2) James Mac Dougal, skotsk
Landskabsmaler, ovenn.’s Broder, f. 10. Maj 1828 i
Kilmarnock (Skotland), maatte ligesom
Broderen tjene Brødet i Albany som Vognlakerer.
1851 tog han til Düsseldorf, hvor han lærte
under Schirmer, rejste snart hjem til Albany,
slog sig 1856 ned i New York, af hvis Akademi
han blev Medlem 1859, og gjorde megen Lykke
ved stort opfattede, i Lysvirkning interessante
Landskabsbilleder: »Maaneopgang i
Adirondac-Bjergene«, »Det fredelige Hjem« (1872), »Køer
efter en Regnbyge« (1897) m. fl.
A. Hk.
Harte [ha.ət], Francis Bret, amer. Forf.,
f. 25. Aug. 1839, d. 5. Maj 1902, Søn af en
højt dannet Skolelærer i Albany, New York.
1854 rejste han til Kalifornien for at søge sin
Lykke og
havde der
Lejlighed til at se
alle Sider i det
ejendommelige
Liv, der
levedes der, først
som
Minearbejder, senere
som Lærer og
som
Ekspresbud, indtil han
1857 blev
Sætter ved Bladet
The Golden Era
i San
Francisco. I dette Blad
fik han trykt
nogle Skitser af
Livet i
Kalifornien, og
Udgigiveren, der opdagede hans Talent, gjorde ham
til Medredaktør. Kort efter opgav han denne
Stilling og blev Red. af The Californian, et litterært
Ugeskrift. 1864—70 var han Sekretær ved
Mønten i San Francisco og skrev samtidig Skitser
og Digte til forskellige Tidsskrifter, som: The
Pliocene Skull, John Burns of Gettysburg, The
Society upon the Stanislau etc. 1868 kom han
i Forbindelse med The Overland Monthly, et
anset kalifornisk Tidsskrift, i hvilket en Række
af hans berømte kaliforniske Fortællinger blev
trykt, som: The Luck of Roaring Camp (1868);
The Outcasts of Poker Flat (1869); Miggles,
Tennessee’s Partner, samt hans over hele
Amerika berømte Digt: The Heathen Chinee (1870).
1871 vendte han tilbage til Østen og havde nu
vundet saa stor Berømmelse, at han af et
Forlæggerfirma i Boston fik 10000 Dollars om
Aaret for udelukkende at skrive til The
Atlantic Monthly. I de flg. Aar boede H. i New
York, indtil han 1877 blev Konsul i Krefeld i
F. B. Harte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
