Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartig, Georg Ludwig og Theodor og Robert - Harting, Pieter - Hartington - Hartit - Hartkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Conversationslexikon« (1834), samt de Fagtidsskrifter,
han udgav 1806—08, 1816—20, 1822 og 1826.
Men som karakteristiske for hans egne
Interesser maa tillige nævnes: »Forsøg over Veddets
Brændbarhed« (1794, 3. Opl.); »Vejledning til
Skovtaksation« (1795, 4. Opl.); »Forsøg over
Veddets Varighed« (1822); »Vejledning til
Ødelæggelse af . . . Larver« (1827). En Del af H.’s
Værker er oversatte paa andre Sprog; men
mest kendt uden for Tyskland er han dog vist
bleven ved den Fremgangsmaade (det saakaldte
Massefagværk) til Ordning af et Skovdistrikts
periodiske Hugst, som han fremsatte 1795 i sin
Vejledning til Skovtaksation.
2) Theodor, tysk Forstmand og Botaniker,
ovenn.’s Søn, f. 21. Febr 1805, d. 26. Marts 1880,
blev 1829 ansat i det prøjsiske Statsskovbrugs
Tjeneste og administrerede nogen Tid et
Skovdistrikt; men allerede 1831 kaldtes han som
Docent til Skovbrugsundervisningen i Berlin,
hvor han 1833 tog Doktorgraden og 1835 blev
Prof. Efter Faderens Død tog han 1838 til
Brunsvig som Leder af
Skovbrugsundervisningen der, og da denne 1877 blev ophævet af
Mangel paa Elever, pensioneredes han 1878.
H.’s væsentligste Bet. ligger i hans meget
selvstændige botaniske Undersøgelser og de deraf
fremgaaede litterære Arbejder, især paa det
forstbotaniske Omraade, hvor han har
præsteret noget udmærket og til Dels var forud for
sin Tid. Hans Hovedværker er dels den
1840—46 udgivne »Lehrbueh der Pflanzenkunde«, der
senere udkom under Titelen »Vollständige
Naturgeschichte der forstlichen Kulturpflanzen«,
dels den 1878 udgivne »Anatomie und
Physiologie der Holzpflanzen«; men desuden har han
udgivet Arbejder over talrige botaniske, især
anatomiske Enkeltspørgsmaal, og altid bygget
paa egne Undersøgelser. Ogsaa paa det
forstlige Omraade har han givet selvstændige
Arbejder, men Hovedsagen her er dog de af ham
besørgede ny Udgaver af Faderens Arbejder,
som han til Dels, ofte helt, omarbejdede.
3) Robert, tysk Botaniker og Forstmand,
ovenn.’s Søn (1839—1901), kom 1864 i
brunsvigsk Statstjeneste som Forstmand og gik 1867
til Hannover som Medlem af den Kommission,
der udarbejdede Driftsplaner for Skovene;
allerede s. A. kaldtes han dog til Forstakademiet i
Eberswalde (Preussen) som Lærer i Botanik;
1878 drog han som Prof. i Botanik til Univ. i
München, hvor han siden virkede. Paa
Botanikkens Omraade har H. især behandlet
Plantesygdomme, hvorom hans litterære
Arbejder ogsaa vidner; 1874 udkom »Wichtige
Krankheiten der Waldbäume«; 1878 »Die
Zersetzungserscheinungen des Holzes«; 1882
»Lehrbueh der Baumkrankheiten« og 1885 »Der
eehte Hausschwamm«. Desuden har H. tillige
fortsat Faderens anat. Undersøgelser; saaledes
udkom allerede 1879 »Die
Unterscheidungsmerkmale der wichtigeren . . . Hölzer«; 1885 »Das
Holz der deutschen Nadelwaldbäume«; 1888
(sammen med R. Weber) »Das Holz der
Rothbuche« og 1891 »Lehrbueh der Anatomie und
Physiologie«; bl. H.’s bot. Værker maa endnu
nævnes 3 Bd »Untersuchungen aus dem
forstbotanischen Institut zu München« (1880—83).
Af overvejende forstligt Indhold er
»Vergleichende Untersuchungen über . . . Rothbuche und
Eiche . . .« (1865) og »Die Rentabilität der
Fichtennutzholz u. Buchenbrennholzwirthschaft«
(1868) samt »Holzuntersuchungen« (1901).
C. V. P.
Harting [’harteŋ], Pieter, holl.
Naturforsker, f. 27. Febr 1812 i Rotterdam, d. i
Decbr 1885. Han studerede Medicin, tog
Doktorgraden 1835, blev 1843 Prof. i mikroskopisk
Anatomi, Botanik og Plantefysiologi ved
Universitetet i Utrecht og 1857 smst. Prof. i
Zoologi og komparativ Anatomi, fra hvilken Stilling
han traadte tilbage 1881. Han fortjener i
Nutiden navnlig at erindres for sin — opr.
1848—50 paa Hollandsk, men senere, 1859, paa Tysk
udgivne Bog »Das Mikroskop«, i hvilken
Mikroskopets Bygning og Anvendelse, de
mikroskopiske Undersøgelsesmetoder og Mikroskopiens
Historie med stor Grundighed og Lærdom er
fremstillet.
(J. C.). R. H. S.
Hartington [’ha.ətiŋtən], se Devonshire.
Hartit (Branchit), Mineral, som i Udseende
og Sammensætning staar Fichtelit nær og findes
i klare Krystaller i Brunkullag i Nærheden af
Wien o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Hartkorn. Navnet skriver sig opr. fra, at
Landgildeafgifterne, til Trods for deres forsk.
Udredelsesmaade, ansattes i en enkelt Kornsort,
Rug ell. Byg, saakaldet haardt ell. »hart« Korn.
Disse Afgifters Beregning optoges hyppigst i
Jordebøger, som Godsejerne, der var afgiftsfri
og tillige havde Ret til at foretage Ligningen
af de Skatter, som Staten udskrev hos deres
Bønder, da benyttede i dette Øjemed. Senere
gik Ordet over til at betegne en
Skyldsætningsmaalestok. Det var de ovenomtalte
gl. Afgifter, der for Bondejordens Vedk. kom
til at danne Grundlaget for Danmark’s første
Matrikul af 1664, som blev udarbejdet i
Anledning af ny Skattepaalæg efter Enevældens
Indførelse, medens andre Jorder, derunder
ogsaa Adelens, der skulde være med om at bære
den ny Skattebyrde, formodentlig vurderedes
efter et Skøn. Denne ældste Matrikul omfattede
443834 Tdr Hartkorn og hvilede i alt Fald for
Bondejordens Vedk. paa et meget irrationelt
Grundlag, da Landgildeafgifterne i de enkelte
Egne var af højst forsk. Størrelse. Intet Under
derfor, at man hurtig besluttede sig til at
udarbejde en ny Matrikul, der blev paabegyndt
1681 og var afsluttet 1688.
Denne saakaldte »gamle Matrikul« hvilede
paa Klassebonitering af Jorden. Man udvalgte
Typer af Jord af en vis Bonitet, paa Øerne 4, i
Jylland 6, saaledes at Antallet af Tdr Land pr.
Td. H. var forskelligt efter Jordtypens Bonitet,
og henførte nu al Agerjord under en af de
opstillede Grupper. Selve Arealets Bestemmelse
gik for sig uden Optagelse af Kort ved simple
Maalinger, for hvilke Grundreglerne skal være
givne af den berømte Matematiker Ole Rømer,
medens Udførelsen hyppig blev betroet til
ganske ukyndige Landmaalere, f. Eks. Officerer,
hjemvendte fra den skaanske Krig, uden
Forkundskab til at udføre det dem betroede Hverv.
Græsningsjorder sattes i H. efter Vurdering af
Høavlens Mængde og Kvalitet og Engene efter
det Antal Kreaturer, de kunde afgive Græsning
til; Skovene endelig efter den Mængde Svin,
de kunde oldenføde, ell. det Antal Kreaturer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
