Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 920 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartkorn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skat indbragte i 1903—04 5004000 Kr, 2) Land-
og Ligningsskatten paa Ager- og Engshartkorn.
Disse Skatter beregnes med tilsammen 3 3/4 Kr.
pr. Td. nyt Ager- og Engshartkorn. Af Skove
svaredes 8 Kr 70 Ø. pr. Td.
Skovskyldshartkorn. Til Landskatten regnedes Skatten paa
Tiendehartkorn, der indbragte c. 250000 Kr.
Tilsammen udgjorde Land- og Ligningsskatten
i 1903—04 1708000 Kr.

Frd. 24. Juni 1840 bestemte i § 10, at de
kommunale Skatter paa H. skulde hvile
paa den ny Matrikul med Undtagelse af
Mølleskyld, Bro-, Færgeløbs- og Fiskestadehartkorn,
hvilket som omtalt senere bortfaldt, samt
Skovskyldshartkorn, der kun sattes halvt i Skat. Da
Tiendehartkornet ikke deltog i den kommunale
Ligning, omfattede denne alene Ager- og
Engshartkorn efter den ny og Skovskyld efter den
gl. Matrikul. Tidligere lignedes mange af de
sognekommunale Udgifter, f. Eks. til Vejvæsenet,
Skolevæsenet m. m., særskilt paa det
kommunale H., men ved L. af 6. Juli 1867 bestemtes
det, at samtlige de Beløb i Penge og Korn,
Kommunerne udskrev hos deres Beboere, skulde
lignes under eet paa hele Kommunen, dels paa
H., dels paa Formue og Lejlighed. Det
Forhold, i hvilket disse to forsk. Ligningsgrundlag
skulde dele Skatterne mellem sig, var ikke
fikseret ved Loven selv, men det fastsattes for
hver Kommune af Amtsraadet efter
Sogneraadets Forslag for 3 Aar ad Gangen. Ved
Udskrivning paa H. til Amtsrepartitionsfonden
medtages alle Sogneraadskredses H., saaledes ogsaa
Handelspladsernes.

De kommunale Hartkornsskatter udgjorde
gennemsnitlig aarlig i Femaaret 1871—75
4856000 Kr, 1890—94 7284000 Kr og 1900 til
04—05 7947000 Kr; i samme Tidsrum udgjorde
Formue- og Lejlighedsskatten 2072000, 4016000
og 6403000 Kr, saaledes at Hartkornsskatterne
vel havde været stigende, men dog ikke i
samme Grad som de personlige Skatter. Til
Amtskommunerne udgjorde Hartkornsskatterne
1871—75 som aarligt Gennemsnit 4065000, 1890—94
4906000 Kr og 1900 til 1904—05 5736000 Kr.

Ved Skattelovene af 15. Maj 1903 bestemtes
det, at Hartkornsskatterne til Staten skulde
bortfalde fra 1. Juli 1904, og at al Ligning paa
Hartkornet til Sogne- og Amtskommunerne
gradvis skulde afskaffes, saaledes at de sogne-
og amtskommunale Ejendomsskatter henh. fra
1. Jan. og 1. Apr. 1905 i 5 Aar skulde udredes
med 4/5 efter Hartkorn, 1/5 efter Værdi
(Ejendomsskyld), i de flg. 5 Aar med 3/5 efter
Hartkorn, 2/5 efter Værdi o. s. v., indtil
Hartkornsskatten helt var bortfaldet 1925. 1916—17
udgjorde Hartkornsskatterne og
Ejendomsskylden til Sognekommunerne henh. 6518000 Kr og
9839000 Kr og til Amtskommunerne de
tilsvarende Skatter 4232000 og 6350000 Kr.

Medens Hartkornet saaledes har aftagende
Bet. som Beskatningsgrundlag, spiller det dog
endnu en stor Rolle som fast Holdepunkt for
statistiske Sammenligninger, navnlig
saadanne, som man ønsker at føre langt tilbage i
Tiden. Her skal saaledes omtales den
Undersøgelse af Salgspriserne for H., hørende til
Selvejergaarde, som Statens statistiske
Departement har foretaget for en længere Aarrække,
og som er et godt Barometer for Svingningerne
i Ejendomspriserne. Herom henvises til
nedenstaaende Tabel a.

Tabel a.	Værdi af:
	selve Ejendommen	Besætning og Inventarium	Tilsammen
	Kr	Kr	Kr
1845—49			2268
1860—64			4374
1865—69			4732
1870—74			5845
1875—79			7259
1880—84			7292
1885—89	5948	1119	7067
1890—94	5588	1282	6870
1895—99	5230	1287	6517
1900—04	5235	1472	6707
1905—09	6126	1847	7973
1910	6592	2078	8670
1911	6891	2100	8991
1912			9716
1913	8433	2067	10500
1914	8761	2254	11015
1915	8892	2888	11780
1916	9569	3306	12875
1917	10652	3582	14234

Den gennemsnitlige Værdi af en Td.
Hartkorn er fra 1845—49 til 1865—69 steget til mere
end det dobbelte, viser i det derpaa flg. Tiaar
en yderligere Prisopgang paa c. 50 %, og naar
sit foreløbige Maksimum 1880—84, nemlig 7292
Kr; men derefter indtræder der som Følge af
de daarlige Tider for Landbruget en
Tilbagegang i det flg. Femaar, saaledes at
Gennemsnitsprisen 1895—99 er kommet ned paa 6517
Kr. Dermed er Bunden naaet, og i den
forløbne Del af 20. Aarh. er der vældig Opgang
i Ejendomspriserne lige indtil den allersidste
Tid, da den gennemsnitlige Pris pr. Td. H.
indbefattet Besætning og Inventarium 1917
udgør 14234 Kr ell. mere end det dobbelte af,
hvad den udgjorde 1895—99.

Gennemsnitsprisen pr. Td. H. udgjorde
altsaa 1917 14234 Kr, deraf for Ejendommen selv
10652 Kr, og Besætning og Inventarium 3582
Kr, men Forholdet er forsk. for smaa og store
Ejendomme, som det ses af flg. Tal.

Tabel b.		Selve Ejendommen	Besætning og Inventarium	Tilsammen
Ejendomme paa		Kr	Kr	Kr
1/4—1	Td. H.	18095	6443	24538
1—2	—	13048	4977	18025
2—4	—	11103	3941	15044
4—12	—	9824	3302	13126
over 12		9945	2571	12516

Karakteristisk for disse Tal er det, at
Gennemsnitsværdien er langt den største for de
mindste Ejendomme og derefter med en
enkelt Undtagelse aftager opefter. Denne
Bevægelse gør sig gældende baade m. H. t.
Ejendomme og Besætning og Inventarium.

H. kan tillige benyttes til at belyse
Bevægelsen i Henseende til Landbrugsjordens Deling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>