Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Karl Robert Eduard von - Hartmann, Moritz - Hartmann, Vilhelm Emilius Zinn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang Illusionen om, at Livet er værd at leve,
forsvinder, vil den blinde Vilje ophæves, Livet
vil standse og Forløsningen vil være indtraadt.
Af den enkelte forlanger H. energisk
Medarbejderskab i Kulturfremskridtet, saa Livet
faar Lejlighed til at udfolde sine Muligheder
saa rigt som muligt; thi derved forkortes
Prøvelsestiden. Kulturens Fremgang er nemlig
forbunden med Tilbagegang i Lykke, da
Fornødenhederne vokser hurtigere end Midlerne til
deres Tilfredsstillelse. Fremgangen vil altsaa
tydeliggøre, at der er Underskud af Lyst i
Forhold til Ulyst, og efterhaanden vil alle
Forholdsregler og alle Tankekonstruktioner f. Eks.
Troen paa personlig Udødelighed, der skal
raade Bod paa Underskudet, forgæves være
gennemprøvet, og Illusionens Magt vil helt
være brudt. Den højeste Form for etisk
Handling fremkommer, naar man gør det Ubevidstes
Formaal: at forløse det bundne og lidende
Verdensprincip, til sit eget Formaal. H.’s Skr kan
ogsaa for dem, hvem hans »System« intet byder,
indeholde Undersøgelser af Værdi. Navnlig
giver »Phänomenologie d. sittlichen
Bewusstseins« en klar Analyse af forskelligartede etiske
Opfattelser. Bl. H.’s mange Skr skal særlig
nævnes: »Philosophie des Unbewussten«
udkom Novbr 1868, (11. Udg. i 3 Bd 1904,
forkortet Volksausg. 1913); »Phänomenologie des
sittlichen Bewusstseins« (1876, 2. Udg. 1885);
»Religionsphilosophie« (2 Bd 1882, 3. Udg.
1906—07); »Aesthetik« (2 Bd 1886—87); »Das
Grundproblem d. Erkenntnistheorie« (1889);
»Kategorienlehre« (1896); »Geschichte d. Metaphysik«
(2 Bd 1899—1900); »Die moderne Psychologie«
(1901); »Die Weltanschauung d.. modernen
Physik« (1902, 2. Udg. 1909); »System d. Philosophie
im Grundriss« (8 Bd 1906—09). En Oversigt
over H.’s Skr findes i »Geschichte d.
Metaphysik« (Bd 2); en kronologisk Fortegnelse ved
Alma v. H. (hans anden Hustru) findes i
»Kantstudien« (Bd 17, 1912). (Litt.: Olga
Plümacher, »Der Kampf ums Unbewusste, nebst
einem chronologischen Verzeichnis d. H. Litt.«
[2. Opl. 1891]; Arth. Drews, »E. v. H.’s
philos. System mit einer biogr. Einl.« [2. Udg.
1906]).
Edg. R.
Hartmann, Moritz, tysk Digter, f. i
Duschnik i Böhmen 15. Oktbr 1821, d. i Wien 13. Maj
1872. Han studerede i Prag og Wien og modtog
efter Rejser i Italien, Schweiz og Sydtyskland
Ansættelse som Huslærer i Wien, men opgav
Stillingen 1844 for i Leipzig at udgive sine
Tidsdigte »Kelch und Schwert«. Efter at de var
udgivne, levede han i Bryssel, men vendte
tilbage 1847 efter at have trykt »Neue Gedichte«.
Han blev nu arresteret, og først
Martsbegivenhederne 1848 befriede ham. I Prag blev han
derpaa Leder af det tyske Parti og valgt ind
i det tyske Frankfurter-Parlament, som han
skildrede satirisk i sin bidende vittige
»Reimchronik des Pfaffen Mauritius« (1849). Med
Blum og Fröbel rejste han i Efteraaret 1848 til
Wien, men var saa heldig at have forladt Byen
inden Revolutionskampene. Han tog nu til
Stuttgart med det saakaldte »Rumpfparlament«,
Resterne af Nationalforsamlingen i Frankfurt,
derpaa til Schweiz, England og Irland, hvorfra han
skrev sine »Briefe aus Irland« i »Prutz’ Mus.«
og 1850 til Paris, hvor han levede som
Korrespondent til »Köln. Zeit.«; dette Blad
repræsenterede han ogsaa under den russ-tyrk. Krig
paa Krigsskuepladsen, men maatte af
Helbredshensyn 1854 forlade Krim. Han tog til
Konstantinopel, men da han blev udvist herfra, rejste
han atter til Paris, derpaa til Genf og levede
sine sidste Aar dels i Stuttgart, dels i Wien
som Feuilletonredaktør ved »Neue freie Presse«.
Bl. hans Digtninge i disse Aar maa især nævnes
den smukke böhmiske Roman »Der Krieg um
den Wald«, det idylliske Epos »Adam und
Eva«, »Erzählungen eines Unsteten«, hvori
selvoplevet og digterisk sindrigt og
virkningsfuldt er forenet, Digtsamlingen »Die Zeitlosen«,
den yndefulde Novelle »Von Frühling zu
Frühling«, »Erzählungen meiner Freunde« og
Lystspillet »Buridan’s Esel«. H.’s »Gesammelte
Schriften« udkom 1873—74 (10 Bd, Stuttgart),
»Gedichte in neuer Auswahl« (1874). (Litt.:
Georg Brandes, »Det unge Tyskland«).
C. B-s.
Hartmann, Vilhelm Emilius Zinn,
dansk Komponist, Søn af ovenn. J. P. E. H., f.
21. Febr 1836 i Kbhvn, d. 18. Juli 1898 smst.
Fra sin tidlige Barndom røbede han afgjort
Musiktalent, der yderligere udvikledes under
Paavirkning af hans Moder og Fader. Denne
underviste selv Sønnen i Musikteori og
Orgelspil, medens N. Ravnkilde, senere Anton Rée
var hans Lærere i Klaverspil. Sin
Skoleundervisning fik han i Borgerdydskolen paa
Christianshavn. Allerede som Dreng komponerede
han, men fremtraadte først offentlig i 22 Aars
Alderen med en Passionssalme af Ingemann,
oplørt paa Paaskekoncerten i Frue Kirke. 1859
opførtes Balletten »Fjeldstuen« paa det kgl.
Teater med Musik af Aug. Winding og H., der
straks i dette første Instrumentalarbejde lagde
sit udprægede orkestrale Talent for Dagen.
1860 rejste han paa Stipendium til Tyskland og
ansattes 1861 som Organist ved Skt
Johanneskirken i Kbhvn, en Stilling, han ti Aar senere
ombyttede med den tilsvarende i Slotskirken.
For Teateret komponerede han Hostrup’s
Syngestykke »En Nat mellem Fjeldene« (1863),
hvis ejendommelige Stemningsliv han skaffede
et fængslende musikalsk Udtryk, Operaen
»Elverpigen« (1867), Syngestykket »Korsikaneren«
(1873), Operaen »Ragnhild« (1896, Tekst efter
»Svend Dyring’s Hus«). Hans Orkesterværker
udmærker sig ved fremragende
Kompositionsteknik, elegant Formning og farverig
Instrumentation. Bl. disse mærkes fire Symfonier (Nr.
1 Es-dur, Nr. 2 »Fra Riddertiden«, Nr. 3
D-dur, Nr 4 D-moll), Ouverture til Henrik Ibsen’s
»Hærmændene« (»Eine nordische Heerfahrt«),
Ouverture pastorale og Skotsk Ouverture,
symfonisk Digtning »Hakon Jarl«, »En
Karnevalsfest«, Dyveke-Suite, Dansesuite, »Skandinavisk
Folkemusik« og »Nordiske Folkedanse«. Hertil
kommer en Violinkoncert, en Violoncelkoncert
og en Klaverkoncert med Orkester, samt større
og mindre Værker for Kammermusik, en
Piano-Trio og -Kvintet, en Nonet, en Strygekvartet,
prisbelønnet af Kammermusikforeningen, to
Serenader, fremdeles en Rk. Sange og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
