Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasmonæer - Hasnadar Kadyn - Hasner, Leopold - Hasparren - Haspe (se Garn) - Haspe (By) - Haspinger, Joh. Simon - Hassam, Childe - Hassan - Hasse, Johann Adolf og Faustina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
degenererede H. gav sig Udtryk i
Salomo-Salmerne. Efter forsk. Forsøg paa Opstand myrdedes
Aristobul og hans Søn Alexander 48 f. Kr.
Hyrkan II, der af Pompejus anerkendtes som
Ypperstepræst med Antipater som verdslig
Leder, blev af Cæsar forfremmet til Ethnarch,
medens den faktiske Myndighed efterhaanden
gik over til Herodes efter Antipater’s Død.
Aristobul’s anden Søn, Antigonos, gjorde
Oprør og blev ved Partnernes Hjælp en Tid Konge
i Jødeland (40—37), medens Hyrkan bortførtes
og gjordes umulig som Ypperstepræst ved at
faa Ørene afskaaret. 37 erobrede den af
Romerne anerkendte Herodes Jerusalem, og
Antigonos henrettedes i Antiochia. Dermed var
H.’nes Magt til Ende. Herodes levede en Tid
i Venskab med Hyrkan, men lod ham saa dræbe.
Han var besvogret med H.’ne, idet hans
Hustru Mariamme var Datter af Aristobul II’s Søn
Alexander. Ikke desmindre lod han hendes
Broder Aristobul dræbe. Senere dræbte han
ligeledes hende selv og hendes Moder. Endelig
ombragte han nogle H., der opholdt sig hos hans
Svoger i Idumæa. Saaledes blev det Herodes,
som fuldbyrdede Slægtens Endeligt.
J. P.
Hasnadar Kadyn (tyrk.), Titlen paa
Overhofmesterinden i Serailet, der havde Opsigt
med alle Haremsdamer og tjenende Kvinder i
Sultanens Palads.
J. Ø.
Hasner, Leopold, østerr. Statsmand
(1818—91), var f. i Prag, men tog jur. Doktorgrad i
Wien og ansattes ved Hofkammerretten. 1848
overtog han Ledelsen af Regeringsbladet
»Prager Zeitung« og hævdede heri den østerr.
Samstat baade imod Enhedstyskerne og imod
Czechernes Selvstændighedsønsker. 1849 blev
han Prof. i Prag, først i Retsfilosofi, 1851 i
Nationaløkonomi, og forflyttedes 1865 til Wien,
men var forinden ført ind i det politiske Liv,
idet han 1861 var valgt til den bøhmiske
Landdag og derfra til det østerr. Underhus. Her
blev han straks Næstformand og 1863 Formand,
samt var en af Lederne for det tyske
Helstatsparti; fik Maj 1867 livsvarigt Sæde i Herrehuset.
Decbr s. A. overtog han
Undervisningsministeriet, som han havde afslaaet i Foraaret, fordi
han ikke vilde stadfæste Forliget med Ungarn
om Monarkiets Tvedeling. Han gennemførte
1869 en ny Skolelov, hvorved det gejstlige
Tilsyn afskaffedes, og blev Febr 1870, da
»Borgerministeriet« sprængtes, Førsteminister, dog kun
i 2 Maaneder. Senere var han i en Aarrække
en af det tyske Partis Ledere baade i
Herrehuset og den bøhmiske Landdag.
E. E.
Hasparren [aspa’rã], By i Frankrig, Dept
Basses-Pyrénées, ligger 23 km SØ. f. Bayonne,
har 1700, som Kommune 5700 Indb. og
Tilvirkning af Læder, Fodtøj og Chokolade.
G. Ht.
Haspe, se Garn, S. 438.
Haspe, By i Kongeriget Preussen, Provins
Westfalen, 15 km NØ. f. Barmen ved Jernbanen
Düsseldorf—Dortmund, ligger i Ennepes Dal,
127 m o. H. (1910) 23481 Indb., hvoraf henved
1/4 kat. H. har Jernværker, Jernstøberier og
Fabrikation af Maskiner og Metalvarer. Den
blev Købstad 1873.
G. Ht.
Haspinger, Joh. Simon, tyrolsk Patriot
(1776—1858). Allerede i Studieaarene deltog
han fl. Gange i Tyrolernes Kampe mod de
Franske, gik 1802 ind i Kapucinerordenen (som
crdensgejstlig kaldet Joachim H.),
præsteviedes 1805; men snart optog dog de politiske
Forhold ham ganske, han blev en af
Hovedmændene for den tyrolske Frihedskamp 1809
mod det bayerske Overherredømme og mod
Napoleon og deltog ikke længere blot som
Feltpræst, men som aktiv Fører i Kampene og
havde væsentlig Andel i de to Sejre 29. Maj og
13. Aug. 1809 paa Isel; det var H., som stod
bag Hofer’s ulykkelige Rejsning Novbr s. A.; han
erklæredes fredløs, men slap i Oktbr 1810
gennem den fr. Hær ind til Wien. 1815 blev H.
Præst i Traunfeld i Nedreøstrig, men deltog
endnu 1848 som Feltpræst i Krigen i Italien.
(Litt.: Schallhammer, »Biographie des
J. H.« [1856]).
Hassam [’häsəm], Childe, amer. Maler, f.
17. Oktbr 1859 i Boston. H., Elev af Boulanger
og Lefébvre, har især virket i New York, som
Tegner til Tidsskrifter, ved — ofte priskronede
— Landskaber, ogsaa i Vandfarve og Pastel
m. v. Hans store Saml. Arbejder paa
Verdensudstillingen i S. Francisco 1915 fastslog hans
Ry.
A. Hk.
Hassan, se Hasan.
Hasse, 1) Johann Adolf, tysk
Operakomponist, f. ved Hamburg 1699, d. i Venedig
1783, var først ansat som Sanger ved den da
saa berømte Komponist Keiser’s Opera i
Hamburg, senere i Braunschweig, hvor han
komponerede sin første Opera, »Antiochus« (til tysk
Tekst). Fra 1722 gjorde H. i Italien alvorlige
Studier dels hos Porpora, dels hos Scarlatti, og
da han derefter optraadte som Operakomponist,
vandt han hurtig Italienernes Yndest i den Grad,
at Teatrene kappedes om at faa ham til at skrive
for dem; navnlig i Venedig var H., ogsaa p. Gr.
a. sit smukke Klaverspil, i høj Grad afholdt —
han kaldtes il caro sassone —; og i denne By
lærte han den berømte Sangerinde Faustina
Bordoni at kende, der (1730) blev hans
Hustru, og for hvem han siden hen skrev
Hovedpartierne i sine Operaer. 1731 engagerede
August II H. til Kapelmester og Faustina til
Primadonna ved Operaen i Dresden; men da H.
følte sig utilfreds med Forholdene, begav han
sig paany paa Kunstrejser, besøgte dels Italiens
Musikbyer, hvor han hævdede sit gl. Ry, dels
London, hvor han derimod ikke kunde gøre
sig gældende over for Händel. 1734 vendte han
tilbage til Dresden og virkede nu her sammen
med sin Hustru til 1763, men begge drog i de
flg. Aar ofte med Orlov til de italienske
Skuepladser for deres Berømmelse; 1750 fejrede H.
ogsaa Triumfer i Paris. Efter Syvaarskrigens
Afslutning blev de af Sparsommelighedshensyn
pensionerede fra Dresdener Operaen. En Rk.
Aar havde H. nu Ophold i Wien; trods sin høje
Alder komponerede han endnu fra Tid til
anden, og det var, da en ny Opera af ham (hans
sidste), Ruggiero, opførtes ved en Festlighed i
Milano 1771, at han udtalte de profetiske Ord om
Mozart, hvis Ascanio in Alba fremførtes
samtidig: »Denne Dreng vil bringe os alle i
Forglemmelse«. — H. antages at have komponeret
over 100 Operaer, men kun forholdsvis faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
