Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hassing - Hassing, Morten Mortensen - Hassing, Vilhelm Valdemar - Hassloch - hasta - hastati - Haste, Peder Horrebow - Hastenbeck - Hastens-Grund - Hastfehr, Bernt Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er c. 232 km2 (23157 ha) og havde 1. Febr
1916 8856 Indb. (1801: 3884, 1860: 7296, 1901:
8130), ɔ: c. 38 paa 1 km2; altsaa et af de
mindre godt befolkede Herreder. Den østlige Del
har en bølgeformet Overflade med enkelte,
indtil 50 m høje Bakkepartier; den vestlige Del
med den lange Ove Sø (kun 2,9 m o. H.) er
lavtliggende og flad; Kysten ved Vesterhavet
er ledsaget af en bred Klitbræmme. En Del
smaa Vandløb søger ud til Limfjorden; det
længste er det, der danner Afløbet for Ove Sø
og løber mod SV. Se for øvrigt nærmere under
Thyland. Jorderne er sandede, i de østlige
Dele i Reglen mere lerblandede, med Rødler
til Underlag. M. H. t. Frugtbarhed hører det
til Amtets middelgode Herreder, der gaar c.
11 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var (1912)
ca. 8460 ha besaaede (1917: 8020), 6770
Græsgang, Eng og Brak, 160 Moser, 900 Skov og
Plantage og 5400 ubenyttet. Der var (1919)
3177 Heste, 14407 Stkr Hornkvæg, 3313 Svin og
4443 Faar (1914 henh. 3095, 15727, 11048 og
4401). Herredet er delt i 15 Sogne; det
samlede Hartkorn var (1905) 2020 Tdr, og Antallet
af Gaarde og Huse var (1916) 1845. I gejstlig
Henseende udgør det eet Provsti med Refs
Herred; i verdslig Henseende hører det under
H.-Refs Herreders Retskreds. — H. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Hasinghæreth,
hørte i Middelalderen til Thysyssel. Senere
hørte det til Ørum Len, og fra 1660 til Ørum
og Vestervig Klosters Amter (1664 forenede med
Dueholm Amt), indtil Thisted Amt oprettedes
1793.
H. W.
Hassing, Morten Mortensen, dansk
Læge, f. 27. Febr 1813 i Hobro, d. 27. Febr
1863 i København, blev Student 1832, fik
Universitetets Guldmedaille 1836, tog
medicinsk-kirurgisk Eksamen 1838. H. tjenstgjorde
derefter ved Hospitalerne og blev Licentiat 1845
med en Afh. om Syfilis, behandlet med
Jodkalium. H. rejste derefter udenlands, tog 1848
Doktorgraden (De colica scortorum), blev
Reserveakkuchør 1850 og Overlæge ved den
nyoprettede Afdeling for Dermato-Venerologi paa
Alm. Hospital H. virkede inden for
»Kommissionen til Reorganisation af Alm. Hospital«
stærkt for Oprettelsen af Kommunehospitalet,
og han benyttedes meget p. Gr. a. sit
organisatoriske Talent (Komm. vedrørende
Sundhedspolitiet og Sundhedsvedtægterne). Han var
den første, der studerede Syfilidologi
videnskabeligt her i Landet og var Medstifter af »Alm.
dansk Lægeforening«.
J. S. J.
Hassing, Vilhelm Valdemar, dansk
Toldembedsmand (1841—1919). H. har dels
alene, dels i Forbindelse med andre Fagmænd
udg. fl. toldfaglige Bøger, hvoriblandt særlig
skal nævnes »Samling af de gældende Love,
Anordninger og administrative Bestemmelser
vedrørende Toldvæsenet i Danmark« (1893),
med senere Suppl. H. har desuden i en Række
af Aar skrevet forsk. Artikler vedrørende
Toldvæsen, Handel og Skibsfart, særlig i »Tidsskrift
for Toldvæsen«.
Fr. T.
Hassloch [’haslåk], By i bayersk Pfalz, 14
km NV. f. Speyer, driver Vinavl og Handel
med Korn og Tømmer. (1910) 8000
Indbyggere.
G. Ht.
hasta (lat.), egl. Skaft; Lanse, Spyd. I
senere Tid forstodes herved mest lette
Kastevaaben, der ikke spillede nogen stor Rolle i
Romernes Bevæbning; det egl. rom. Spyd hed
pilum. — Lansen benyttedes foruden som
Vaaben som Æresgave til Soldater; den var da
uden Spids. Endvidere plantedes ved Auktion
over Statsejendom en Lanse op; sub hasta
ɔ: ved Auktion.
A. B. D.
hastati kaldtes den Afdeling af den rom.
Legion, som i Slaget stod forrest. Navnet
(»lansebevæbnede«) tyder paa, at denne
Afdeling opr. har haft en særlig Bevæbning; men
herom er intet overleveret. Nærmere se
Legion.
A. B. D.
Haste, Peder Horrebow, dansk Forf.,
f. i Fakse 12. Jan. 1765, d. som
Toldembedsmand i Svendborg 28. Jan. 1831. H., der efter
at være blevet Student, i Ungdomsaarene først
slog sig igennem som Huslærer og senere et
Par Aar førte Litteratens tvivlsomme Liv i
Hovedstaden, gik 1798 over i Toldetaten og
henlevede Resten af sin Tilværelse i forsk. fynske
Købstæder. Hans 1795—96 udgivne Teaterblad
»Thalia« gjorde ikke ringe Lykke, men i øvrigt
hører H. til Dusinpoeternes Skare fra Slutn. af
18. Aarh. Hans 1790 udkomne »Blandede Digte«
og en samlet Udg. af hans Digte (1835) viser
ham som en Mand, der lige godt skriver
Drikkeviser og Elegier i Tidens sædvanlige Stil.
Men stort højere stræbte H. heller ikke —
»Man miskende kun ikke mit Hjerte«, siger han,
»saa vil jeg rolig se min Muses Skæbne i
Møde«. En Skildring af hans Person rindes i
»Grandmamas Bekendelser«. (»Mem. & Breve«,
IV).
J. Cl.
Hastenbeck, Landsby i den preuss. Prov.
Hannover, 6 km SØ. f. Hameln, hist. kendt p.
Gr. a. det der stedfundne Slag 26. Juli 1757
mellem Franskmændene under Marskal d’Estrées
og et Korps af Tropper fra Hannover,
Braunschweig, Hessen-Kassel og Sachsen-Gotha
under Hertugen af Cumberland. Af Korpset, der
havde til Opgave at dække Hannover, og hvis
Styrke var c. 54000 Mand, deltog i Slaget c.
36000 Mand med 30 svære Kanoner mod den
fr. Hær, der talte c. 60000 Mand med 76 svære
Piecer. Den haardnakkede Kamp endte med
Forbundstroppernes Tilbagetog, medens
Franskmændene lejrede paa Valpladsen. Sejren
medførte Erobringen af Hannover og Hessen,
hvilket igen foranledigede Afslutningen af
Kloster-Zeven-Konventionen 8. Septbr, ifølge hvilken
Forbundshæren opløstes, hvorved Frederik den
Store’s Stridskræfter formindskedes med c.
50000 Mand. De forbundne Troppers Tab i
Kampen udgjorde c. 1400 Mand og 18 Kanoner,
medens Franskmændene mistede 11 Stykker
Skyts og c. 2300 Mand, døde, saarede og
savnede.
B. P. B.
Hastens-Grund, Kattegat, 13 Sm. N. f.
Sjællands-Odde. Paa Grunden, der er c. 3 Sm. lang,
ligger fl. Stenpuller med 2—4 m Vand.
Nordenden er afmærket med et stort Sømærke.
G. F. H.
Hastfehr [’hastfe.r], Bernt Johan, sv.
Officer (1737—1809), blev 1776 Oberst for Åbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
