Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hastings, Francis Rawdon, Markis af - Hastings, James - Hastings, Warren - Hastingssand - Hasvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underhus siden 1781 hørte han til Oppositionen,
rettede 1797 i det eng. Overhus stærke Angreb
paa Regeringens Tyranni i Irland og var 1799
en afgjort Modstander af dettes Union med
Storbritannien. Han var tidlig en fortrolig Ven
af Prinsen af Wales (Georg IV) og forsvarede
allerede 1789 hans Ret til Regentskabet. Febr
1806—Maj 1807 var han optaget i
Whigministeriet som Felttøjmester; men allerede 1797 havde
der været Tale om at gøre ham til Minister og
ligeledes paany 1812. Som Generalguvernør i
Indien 1813—22 overvandt han 1814 Bjergfolkene
i Nepal og 1817—18 Mahratterne, men styrede
desuden Landet med stor Dygtighed, fremmede
særlig Skolevæsenet og hævdede Pressens
Frihed. 1824 blev han Guvernør paa Malta. Skønt
det ostindiske Kompagni 1819 havde bevilget
60000 L. St. til Indkøb af et Gods til ham, var hans
Familie ved hans Død dog i slette Kaar p. Gr. a.
hans Ødselhed, og der bevilgedes derfor 1827
yderligere 20000 L. St. til hans Søn som Løn for
Faderens Fortjenester.
E. E.
Hastings [’heistiŋz], James, nulevende
eng. Teolog. Efter at have studeret ved
Univ. i Aberdeen blev han 1884 ordineret som
Præst i Kinneff, hvorfra han 1897 forflyttedes
til Dundee; 191 opgav han sin præstelige
Virksomhed og bosatte sig i Aberdeen for helt at
ofre sig for litterære Arbejder. Mest bekendt
er han som Udgiver af Tidsskriftet The
Expository Times (fra 1890) og forsk. teologiske
Leksika, saaledes den store Dictionary of the
Bible i 5 Bd (1898—1904) og en mindre i 1 Bd
(1908) samt Dictionary of Christ and the
Gospels (I—II, 1906—07); desuden har han
paabegyndt Udgivelsen af en stor Encyclopædia
of Religion and Ethics, hvoraf hidtil (1908—19)
10 Bd er udkomne, og en Dictionary of the
Apostolic Age (I—II, 1915—18).
H. M.
Hastings [’heistiŋz], Warren, eng.
Guvernør i Indien, f. 6. Decbr 1732, d. 22. Aug. 1818,
drog 1750 til Indien som Skriver i det
ostindiske Kompagnis Tjeneste. I fl. Aar brugtes han
alene ved Handelen, men deltog 1757 frivillig i
Kampen for at genvinde Calcutta og blev 1758
af Guvernør Clive udnævnt til Resident i
Murchidabad og var 1761—64 Medlem af Raadet i
Calcutta. Her laa han i Strid med de andre
Medlemmer, fordi han misbilligede deres Jagen
efter at tjene Penge, og vendte 1765 tilbage til
England med en forholdsvis ringe Formue.
1768 drog han paany til Indien for at blive
Medlem af Raadet i Madras og blev 1772
Guvernør i Bengalen og 1773 den første
Generalguvernør i Indien, opr. kun paa 5 Aar, men fik
senere Embedstiden forlænget, indtil han Febr
1785 igen forlod Indien. Ogsaa denne Gang
havde han i de første Aar store Vanskeligheder
at kæmpe med fra Raadets andre Medlemmer,
men fik senere friere Hænder og styrede med
fremragende Dygtighed under yderst farlige
Forhold. Det Rige, som Clive’s Tapperhed
havde grundlagt, fæstnedes af H., og det eng.
Herredømme udvidedes betydeligt ved heldige
Krige med Franskmændene (1779), Hyder Ali
(1780—81) og Mahratterne. Han nedsatte den
store Aarpenge til Stormogulen med Halvdelen,
afpressede Herskerinden i Oudh en umaadelig
Sum til Straf for et Oprør, inddrog store
Landskaber under Kompagniets umiddelbare
Styrelse og omdannede Forvaltningen af
Skattevæsenet saaledes, at det baade indbragte mere
og trykkede Indbyggerne mindre. Dog brugte
han ogsaa ret skarpe Midler for at forøge
Kompagniets Indtægter, men viste ingen Stræben
efter personlig Vinding og vandt stor Yndest
baade blandt Engelskmændene og hos den
indfødte Befolkning. Han grundlagde 1784 Asiatic
Society og skaffede europæiske
Videnskabsmænd Adgang til at studere Sanskrit. Ved sin
Tilbagekomst til England blev han modtagen
med stor Hæder af Kong Georg III og modtog
enstemmig Tak fra Kompagniets Direktører.
Derimod rettede E. Burke meget bitre Angreb
mod ham for Udpresninger og Undertrykkelse
og udvirkede 1788 Anklage for Overhuset; han
førte selv Klagen her sammen med Ch. Fox og
Sheridan. Sagen trak dog i Langdrag, og
efterhaanden slog Stemningen helt om, saa at man
mere saa paa H.’s Fortjeneste af det engelske
Herredømme i Indien end paa mulige
Uretfærdigheder mod Enkeltmand. 1795 blev H. helt
frifunden, men var ved de umaadelige
Sagsomkostninger (70000 L. St.) alligevel ødelagt. Da
bevilgede det indiske Kompagni ham en Aarpenge
af 4000 L. St., straks udredet for 10 Aar, og
desuden et rentefrit Laan paa 50000 L. St. H.
hengav sig herefter til at drive Landbrug, men var
tillige en gavmild Beskytter af Videnskaben.
Da han 1811 gav Møde i Parlamentet for at give
Oplysninger om indiske Forhold, modtog han i
begge Huse en meget smigrende Hyldest; ogsaa
blev han 1814 ophøjet til Medlem af
Geheimeraadet. H.’s Breve til hans Hustru udg. 1905.
(Litt.: Malleson, Life of W. H. [London
1894], G. W. Forrest, The administration of
W. H. [Calcutta 1893]; Ch. Lawson, The
private life of W. H. [1895]; G. W. Hastings.
A vindication of W. H. [Lond. 1909]).
E. E.
Hastingssand [’heistiŋs-], en i England
forekommende til den allerældste Del af
Kridtformationen hørende Sandaflejring, som
indeslutter talrige Rester af Fersk- og
Brakvandsbløddyr (f. Eks. Cyrena, Unio, Paludina), af Fisk
(Lepidotus) samt af Krybdyr (Iguanodon).
J. P. R.
Hasvik, Herred, Hammerfest Fogderi,
Finmark Fylke, (1910) 1151 Indb., indbefatter
den vestlige Del af Sørøen og Stjernøen.
Overalt beskyllet af Nordishavet har det et raat og
koldt Klima; Træer findes ikke, lige saa lidt
som Agerbrug af nogen som helst Art kan
trives; nøgne, brat i de mange dybt indgaaende
Fjorde nedgaaende Fjelde, adskilte ved dybe
Dale med Smaavande ell. Torvmyr, tjener kun
til Græsgange for Rener og Svin. Herredets
højeste Fjeld er Borgefjeld, 657 m.
Bebyggelsen er meget spredt og udelukkende
knyttet til Kysten, og det endog kun til Fjordenes
Mundinger. I Herredet ligger Fiskeværene
Galten, Sørvær, Breivik med Breivikbotn,
Bøle og Hasvik, hvor Landhandleri,
Dampskibsanløbssted, Sygehus m. m. findes; her
ligger ogsaa Sognets Kirke. Indbyggernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
