Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haugesund - Haughton, Samuel - Haugland, Baard Madsen - Haugsund - Haugwitz, Christian August Heinrich Kurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskeriforening og Skibsassuranceforeninger m. fl.; her
virker 4 Banker. Byens Handel omfatter næsten
udelukkende Fiskeriprodukter og da særlig
Sildefiskeri, hvis rige Tilgang ved Kysten lige
udenfor gav Anledning til Byens Opkomst;
1879—85 dreves betydelige Spekulationer i
Sildefangst paa Island, disse er dog nu for den
største Del ophørte. H. er en af Norge’s yngste
Byer; først fra Juni 1855 overgik det gamle
Strandsted til Ladested og 1866 til Købstad. Der
er planlagt nye Havneanlæg. Ved gode
Landeveje staar H. i Forbindelse med sit Ø. f.
liggende Opland og ved Dampskibe i direkte
Forbindelse med Bergen og Stavanger. Der
arbejdes for Jernbaneforbindelse over Odda. I
gejstlig Henseende danner H. et Sognekald sammen
med Skaare Herred. H. har erobret sig en
fremskudt Stilling paa Dampskibsrederiets og
Havfiskeriernes Omraade. Foruden
Sildehandelen har i den senere Tid Udførselen af Makrel
spillet en betydelig Rolle. Mejeridrift og
Margarinefabrikation og dermed sammenhængende
Virksomheder danner ogsaa et nyt Træk i
Byens industrielle Liv. Byen har fl. mek.
Værksteder og Jernstøberier, Motorfabrik,
Trikotageforretninger og Uldvarefabrik, Sildeoliefabrik,
Saltforretninger, Silde- og
Fiskeeksportforretninger, Skibsværfter, Væverier og Spinderier. I
1914 udgjorde Indførselsværdien 3959500 Kr.,
Udførsels værdien 11246700 Kr. Toldintraderne
320965 Kr. Handelsflaaden udgjorde 1. Jan. 1919
104 Dampskibe paa tilsammen 144324 Br. t, 75
Motorfartøjer paa tilsammen 4434 t og 14
Sejlskibe paa tilsammen 2733 t. Bygningernes
Antal 1. Jan. 1918 var 1356 med en samlet
Assurancesum af 19,9 Mill. Kr. Antagen Formue 1908
12,5 Mill. Kr, og Indtægt 3 Mill. Kr; i 1917 resp.
42,8 Mill. Kr og Indtægt 17,5 Mill. Kr. Siden 1903
danner H. egen Valgkreds, repræsenteret ved
1 Stortingsmand. (Litt.: S. C. Hammer,
»For Alle« [1909], 12. Aarg. S. 182 ff., Boye
Ström, »Norges Land og Folk«: »Stavanger
Amt« [Kria 1888]).
(J. F. W. H.). M. H.
Haughton [’hå’tən], Samuel, irsk Geolog,
f. 21. Decbr 1823 i Carlow, d. 31. Oktbr 1897 i
Dublin. H. virkede 1851—81 som Prof. i Geologi
ved Trinity College i Dublin. Han undersøgte
Mineraler fra Irland og Wales samt de irske
Granitter. Af hans Arbejder kan nævnes Manual
of Geology (1865, 2. Udg. 1886) og Manual of
tide and tidal currents (1869). I Principles of
animal mechanics (2. Udg. 1873) opponerede
han mod Udviklingslæren.
J. P. R.
Haugland [’häuglan], Baard Madsen,
norsk Politiker, f. paa Gaarden H., Stordøen,
12. Januar 1835, d. i Stockholm 7. Maj 1896.
H., der var af fattig, men gammel og anset
Bondeæt, fik i sin første Ungdom ingen anden
Undervisning end den, hans afsondrede
Hjemstavns »Almueskole« kunde byde, i Opvæksten
suppleret ved et Ophold paa et
Lærerseminarium. 16 Aar gl blev han Butiksdreng, men
hver ledig Stund benyttede den begavede,
lærelystne og flittige Yngling til Selvstudium.
1862 var han kommen saa langt, at han kunde
grunde en Landhandleriforretning i Lervik paa
Stordø; her boede han indtil 1884. Ved sin
klare, skarpe Forstand, sin Energi og
praktiske Dygtighed og sine efter Omstændighederne
usædvanlig mangesidige Indsigter opnaaede
han snart megen lokal Indflydelse og
kommunale Tillidshverv. Allerede 1871 sendtes han
paa Stortinget fra Søndre Bergenhus Amt, bl.
hvis Repræsentanter han uden Afbrydelse stod
indtil 1884. I Stortinget gjorde den unge Bonde
sig hurtig bemærket ved udstrakt Kendskab til
Landets økonomiske Forhold, navnlig dets
Bank- og Pengevæsen; han blev efterhaanden
et indflydelsesrigt Medlem af forsk. af Tingets
Komiteer og Kommissioner, først af
Bankkomiteen og ved dennes Ophør af Næringskomité
Nr 1; 1877 indvalgtes han i
Havnekommissionen, 1879 i Lejlændingskommissionen, 1882 i
den parlamentariske Jurykommission, ligesom
han sin meste Tingtid var Medlem af Valg- og
Fuldmagtskomiteerne; 1883 deltog han i
Aktionskomiteen for Nedsættelse af Rigsret over
Ministeriet Selmer. Efter deltes Domfældelse gik
H., der imidlertid 1881 var flyttet til Bergen
som Medlem af Administrationen for den
derværende Afdeling af Norges Bank, som
Finansminister ind i den af Johan Sverdrup dannede
Regering somm »den første Bonde i Kongens
Raad«. Da det Sverdrup’ske Ministerium 1889
traadte af, valgtes han til Repræsentant for
sin gl. Valgkreds for 1892—94, hvorefter han
genvalgtes 1895. H., hvis opr. politiske
Standpunkt i alle væsentlige Punkter faldt sammen
med det demokratisk liberale ved Rigsretten
1884 sejrende Partis, nærmede sig med Aarene
mere og mere det »moderate« Mellemparti,
inden for hvilket han sluttelig indtog en
ledende Stilling, og som hvis Repræsentant han
trods stærkt svækket Helbred gik ind i det i
Efteraaret 1895 dannede Hagerup’ske
Koalitionsministerium; han sendtes som Medlem af
Statsraadafdelingen til Sthlm, hvor han døde. H.
var intet politisk Talent i højere Forstand;
han skyldte sin Løbebane det sikre praktiske
Skøn, den Arbejdsomhed og Pligttroskab, der
aldrig svigtede ham; hans politiske Optræden
bar altid Præget af klog Forsigtighed; han var
de formidlende Udvejes Mand.
(K. V. H.).
Haugsund [’hä^ugsun], Strandsted i Øvre
Eker Herred, Buskerud Fylke. Stedet ligger ved
Vestfoselvens Sammenløb med Drammenselven.
Drammenselven er farbar for mindre Fartøjer
til den straks oven for Strandstedet liggende
Hellefos, hvor der er anlagt et større Træsliberi.
I H. er der en Sparebank, Apotek og
Middelskole, fl. Møllebrug, Jernstøberi m. m. H. er
bekendt for det der faldende rige Laksefiskeri.
(J. F. W. H.). M. H.
Haugwitz [’ha^ukvits], Christian August
Heinrich Kurt, Greve, preuss. Statsmand,
f. 11. Juni 1752, d. 19. Febr 1831 i Venedig. Han
blev Maj 1792 Sendemand i Wien, førte
Forhandlingerne om Preussens Vederlag for dets
Deltagelse i Krigen mod Frankrig og blev i
Septbr s. A. Udenrigsminister. Han havde
Hovedskylden for Polens anden Deling 1793,
hvorved han vakte Østerrig’s Uvilje; sluttede Aftale
med England om Subsidier til Krigen, men
viste ikke stor Iver for denne og var snart
villig til at slutte Fred mod at opnaa Tilsagn om
Vederlag for mulige Landafstaaelser ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
