- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
28

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haussonville, d', Charles Louis Bernard de Cléron og Joseph Othenin Bernard de Cléron og Gabriel Paul Othenin de Cléron - Haussouiller, Bernard - Hausstock - Haustorie - Hautboist - Haut Brion - Hautecombe - Hautefeuillit - haute-finance - Haute-Garonne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broglie i dennes Forsøg paa Genindførelsen af
Monarkiet. 1878 blev han paa Livstid Medlem
af Senatet, hvor han spillede en betydelig Rolle
bl. dem, der med stor Iver modsatte sig den
betydelige Reformlovgivning, hvorved Ferry ordnede
fr. Undervisningsforhold m. m. i antiklerikal
Aand. Under Kejserdømmet havde han udfoldet
en betydelig Forfattervirksomhed, og af hans
Værker kan fremhæves: Histoire de la
politique extérieure du gouvernement français de
1830 à 1848
(2 Bd, 1850), Histoire de la réunion
de la Lorraine à la France
(4 Bd, 1854—59),
L’Église romaine et le premier Empire (5 Bd,
1864—69). Apr. 1869 blev han Medlem af
l’Académie française. Endelig skrev han under
Krigen med Tyskland 1870—71 et lille Skrift La
France et la Prusse devant l’Europe
, der
rettede stærke Opfordringer til de andre europ.
Stater om at støtte Frankrig. Efter hans Død
er udg. Ma jeunesse 1814—30 (1885), en
Samling Erindringer fra hans Ungdom. Han var
gift med Louise d’H., f. de Broglie, der
har skrevet forsk. litterærhistoriske Værker.
Bl. dem kan nævnes: Marguerite de Valois,
reine de Navarre
(1870), La jeunesse de Lord
Byron
(1872), og Les dernières années de Lord
Byron
(1874).

3) Gabriel Paul Othenin de
Cléron
, fr. Politiker og Skribent, foreg.’s Søn, f.
i Paris 21. Septbr 1843. Han sluttede sig
ligesom sin Fader til det orléanistiske Parti; 1871
blev han Medlem af Nationalforsamlingen, hvor
han stemte med højre Centrum; ogsaa han
støttede Onkelen Broglie’s Forsøg, men Følgen
blev, at han faldt igennem ved Valgene baade
1876 og 1877. Han vedblev dog at spille en
fremragende Rolle i det orléanistiske Parti og
blev efter Greven af Paris’ Død Partiets egl.
Leder, men han kunde ikke standse dets
hurtige Tilbagegang i Tal og Indflydelse. Hans
Forfattervirksomhed er dels af litterærhistorisk,
dels af socialpolitisk Karakter. Han har bl. a.
skrevt: Sainte Beuve, sa vie et ses œuvres
(1875), Études biographiques et littéraires (3
Bd, 1879—83), Le Salon de Mme. Necker (1882),
Études sociales, misères et remèdes (1886),
Prosper Mérimée, Hugh Elliot (1888), Madame
de La Fayette
(1891), Socialisme et charité
(1895), Salaires et misères de femmes (1900).
1888 blev han Medlem af l’Académie française.
P. M.

Haussouiller [osu’je], Bernard, fr.
Arkæolog, f. 1853 i Paris, Prof. ved Sorbonne. H.
har deltaget i den fr. Udgravningsvirksomhed
i de klassiske Lande, dels i Delfoi som
Homolle’s Medarbejder, dels selvstændigt, især ved
Apollotemplet i Didymoi ved Milet; herom
Didymes, Fouilles de 1895, 96 (1904); Études sur
l’histoire de Milet et du Didymeion
(1902).
Sammen med Dareste og Th. Reinach:
Recueil des inscriptions juridiques grecques (2
Bd, 1901—05).
H. A. K.

Hausstock [’ha^us∫tåk], 3152 m høj Tinde i
Tödi-Gruppen i Glarner-Alperne, Schweiz, paa
Grænsen mellem Kantonerne Glarus og
Graubünden. Den øverste Del har Form som et stejlt
Hustag, deraf Navnet. H., hvorfra
Meergletscheren og Fluazgletscheren udgaar, blev første
Gang besteget 1832 af Naturforskeren Oswald
Heer.
G. Ht.

Haustorie (bot.) eller Sugeorgan findes
hos mange Snylteplanter. 1) Hos de
indvendig i andre Planter snyltende
Svampe, hvis Mycelium udbreder sig mellem
Cellerne, sender Hyferne korte Grene ind i
Cellernes Rum; disse Grene (H. ell.
Sugegrene) har en for vedk. Svamp bestemt Form
(korte, kugleformede og ugrenede ell. lange,
traadformede og forgrenede) og tjener til
Næringsoptagelse. De findes ogsaa hos Svampe, hvis
Mycelie snylter udvendig, men skal her i hvert
Fald lige saa meget tjene som Hæfteorganer.
2) Hos snyltende Blomsterplanter findes
ligeledes H. ell. Sugevorter, som fæster dem
til Værtplanten og tager Næring fra den. Disse
H. er ofte omdannede Rødder; de trænger ind
i Værtplantens Indre og danner her en nøje
Forbindelse mellem Snylter og Værtplantens
anatomiske Elementer. Se nærmere
Balanophoraceæ, Silke, Gyvelkvæler, Koføde,
Skælrod, Øjentrøst o. fl.
A. M.

Hautboist [obo’ist] (Hoboist), en
Oboblæser; anvendes ogsaa forsk. Steder som
Fællesbenævnelse for alle Militærmusikere.
S. L.

Haut Brion [o-bri’å], se Bordeauxvine.

Hautecombe [ot-’kå.b] (Alta comba),
Cistercienserabbedi i Savojen, grundlagt af Amadeus
III af Savojen 1125, har indtil Karl Albert været
Begravelsessted for Huset Savojen. Efter at
være genopbygget (1743) solgtes det under
Revolutionen som Nationalgods og anvendtes en
Tid som Fajancefabrik, indtil det (1824)
tilbagekøbtes af Kong Karl Felix. Ved Savojens
Afstaaelse til Frankrig (1860) garanteredes
Abbediets Bestaaen ved en særlig Traktat, og det
staar vedvarende under den ital. Konges
Protektion, skønt Munkene er fr. I den got. Kirke
er 43 Fyrster og Prinser af Huset Savojen
begravede, af hvilke 27 har Monumenter; mere
end 300 Statuer pryder Gravene.
G. Ht.

Hautefeuillit [o.tfö’jit], et Mineral af
Sammensætning (Mg,Ca)3P2O8,8H2O, der findes som
hvide, bladet-traadede Masser ved Bamle i
Norge.
O. B. B.

haute-finance [o.t-fi’nã.s (fr.), Børs-,
Pengearistokrati.

Haute-Garonne [o.t-ga’rån], Dept i det
sydvestlige Frankrig, begrænses af Spanien og
Dept. Hautes-Pyrénées, Gers, Tarn-et-Garonne,
Tarn, Aude og Ariège. 6367 km2 med (1911)
432126 Indb. Befolkningen er i Aftagen. H. har
en langstrakt Form fra S. til N. og
gennemstrømmes af Garonne o. fl. af dens Bifloder.
Mod S. er Dept opfyldt af Pyrenæerne, over
hvilke det 2417 m høje Pas Port de Benasque
fører fra Bagnères de Luchon til Benasque i
Spanien. Længere mod N., i Landskaberne
Nebouzan og Comminges, er Terrainet bakket, og
længst mod N. gaar det over i Gascogne’s
Slette. Klimaet er koldt i Bjergene, i den øvrige
Del mildt og sundt, men lider dog af skarpe
Vestenvinde. Nedbøren er ret betydelig, ved
Toulouse over 600 mm, i Bjergene over 1200
mm. Efter stærke Regnskyl gaar Garonne ofte
over sine Bredder, særlig om Foraaret, og
anretter ødelæggende Oversvømmelser; store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free