Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havbugt - Havdrup - have - Have (Nyttehave m. v.) - Have (paa Høstvogne) - Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begrænses af Land. Er den lang og smal,
kaldes den en Fjord, hvilket Navn er gaaet
over i de fleste europ. Sprog som Betegnelse
for Fjorde af den norske Type, omgivne af
Fjeldkyster med foranliggende Skær. En lille
H. kaldes en Vig; en Vig, der paa alle Sider
er omgivet af Land og kun ved et smalt Løb
forbundet med Havet, kaldes et Nor. Dersom
H. er adskilt fra Havet ved en af Strømninger
opkastet Klitrække med eet ell. fl. Indløb (f.
Eks Ringkjøbing Fjord, Hafferne paa Tysklands
Nordkyst), betegnes den ofte som
Strandlagune. Store Havbugter, der skærer sig dybt
ind i Kontinenterne og kun har et smalt Indløb,
benævnes Indhave, store aabne H. paa
Ydersiden af Kontinenterne Randhave.
C. A.
Havdrup, voksende Sogne- og Stationsby i
det østlige Sjælland, Kbhvn’s Amt, Tune
Herred, c. 11 km SSØ. f. Roskilde, ved Landevejen
mellem denne og Kjøge, havde 1. Febr 1916
123 Gaarde og Huse og 641 Indb. (1906: 403),
Kirke, Præstegaard, Skole, Apotek,
Forsamlingshus, Mejeri, Mølle, Købmandshandel o. fl.
industrielle Anlæg som Bryggeri, Skotøjsfabrik,
Savværk og Listefabrik, samt Station paa den
sydsjællandske Bane.
H. W.
have (lat.), rom. Hilsen, d. s. s. ave.
Have. Dette Ord er opstaaet af gammeldansk
hage, der er beslægtet med Ordet »Hegn«; i
Middelalderen brugtes hage kun i Bet. af Hegn
og tillige for at betegne et indhegnet Stykke,
til Græsgang e. l., deraf Betegnelsen Hestehave,
Kallehave, Lammehave, Dyrehave m. fl. I Beg.
af 16. Aarh. begyndte der ved H. at forstaas
Urtegaarden (i ældre Tid stavedes H. haffve,
i 18. og langt ind i 19. Aarh. Hauge). I
Middelalderen, da man ved H. forstod noget andet
end nu, kaldtes H. for Gaard eller
Urtegaard. Efter H.’s forsk. Anvendelse
betegnedes den med forsk. Navne, som Abildgaard
(Frugthave) og Kaalgaard (Urtehave).
Betegnelsen Gaard i Bet. af H. er blevet bevaret i
Nutidens Sprog i Ordene Kirkegaard og Vingaard.
I Gammeldansk blev Gaard som oftest skrevet
Garth. Med dette Ord er rodbeslægtet det tyske
Ord Garten og det plattyske Gardener samt
højtyske Gärtner, ligesom man genfinder det
samme Ord i »Gartner«, i det fr. jardin, det ital.
giardino, det eng. garden, som alle er Laaneord
fra Tysk. Ordet Gartner optoges i det
danske Sprog i første Halvdel af 18. Aarh. og
fortrængte da det gl. danske »Urtegaardsmand«.
H. betegner et Jordareal, paa hvilket der
dyrkes Haveplanter, i Modsætning til
Jordarealer, indtagne til Skovbrug- ell.
Landbrugskulturer. Efter det Formaal, der tilsigtes, falder
H. i to Hovedgrupper, Nyttehaver og
Lysthaver. Under Nyttehaver kan regnes
Køkkenhaver, Frugthaver, Planteskoler, og H. for
Lægeplanter til Apotekers Forsyning; til
Lysthaver henregnes Blomsterhaver, Parkhaver og
landskabelige Parker.
L. H.
Have, Høsthave, Høsthæk, Letter,
bruges paa høstvogne i St f. lukkede Sidefjæle;
de fremstilles af let Træ og bestaar i Reglen af
2 Meder, der sammenholdes af Tværskeder; H.
er 4—6 m lange og c. 1 m brede. Mellem
Mederne og parallelt med disse ligger 2—3
Lægter, ell. der — navnlig paa ældre H. — er indr
sat nogle tynde Tremmer som Stigetrin i
Mederne, Tværskederne er foroven tilspidsede og
gaar 15—20 cm op over den øvre Mede for at
hindre Læsset i at skride. Den nedre Mede
har en Bøjle ell. Klods, som hviler mod
Bagvognens Kæpstok og holder H. paa Plads; men
i øvrigt er H. løse, saa de efter Aflæsning kan
hæves op og hvile paa Vognkæppen, medens
Bundfjælen — Sædet — vendes. H. bruges
næsten altid uden For- og Bagsmæk. Lukkede
H. fandtes i tidligere Tid paa Humlehandlernes
Vogne.
A. C-n.
Havebrug og dermed flg. Dyrkning af
Nytteplanter og Prydplanter har været kendt fra
den tidligste Oldtid og er Civilisationens
uadskillelige Ledsager. Allerede c. 2000 f. Kr.
dyrkede man Figen, Granater, Daddelpalmer,
Papyrus, Vin, Løg, Porre, Radiser, Agurk,
Vandmelon, Melon, Cikorie og Roer i Ægypten.
Haverne vandedes med Vand fra Nilen, og til de
Haver, der laa saa højt, at Floden ikke kunde
oversvømme dem, hævedes Vandet op ved
Hjælp af særlige Maskiner og lededes derpaa
ind over Bedene. Indførsel af Planter fra
fremmede Egne var ikke ukendt; man har saaledes
fundet Tegninger, der viser, hvorledes Træer,
plantede i Potter ell. Kasser, bliver indskibede
for at føres til de rige Ægypteres Haver. I
Kong Salomon’s Haver c. 1000 f. Kr. dyrkedes
Roser, Lillier, Safran o. fl. Krydderurter, af
Frugttræer foruden de nævnte Mandel og
Æbler og af Skovtræer Ceder, Gran og Fyr. Homer
beskriver i Odysseen (c. 900 f. Kr.) Odysseus’
Have og siger, at han dyrkede 3—4 Slags
Frugttræer, endvidere havde han nogle Bede med
Køkkenurter o. a. med Blomster; i Haven fandtes
tillige en Brønd, for at han kunde vande, naar
det var nødvendigt. Et andet Sted beskriver
samme Forf. Kong Alkinoos’ Haver og fortæller,
at denne dyrkede Pærer, Figen, Granater,
Oliven og Oranger. I 1. Aarh. e. Kr. dyrkedes der
i Italien iflg. Plinius den Y.: Æbler i mindst 22
Sorter, nogle som Taffelfrugt, andre som
Køkkenfrugt, Pærer i 35 Sorter, dels Sommer-, dels
Vinterfrugt, Figen — hvide og mørke, store
og smaa Sorter, Kastanjer i 6 Sorter; disse
sidste blev ristede ligesom nutildags; endvidere
Kirsebær i 8 Sorter, dels røde, dels sorte, bløde
ell. haardkødede, Blommer i mange Sorter,
dels sorte, dels hvide. Desuden dyrkedes
Fersken, Abrikos, Morbær, Mandel, Valnød, Hassel
(ogsaa Lambertsnød), Stikkelsbær og Kvæder.
I Køkkenhaven dyrkedes omtr. de samme
Planter som nu, men selvfølgelig i mindre gode
Varieteter; dog synes man ikke at have kendt
Asparges, Artiskok, Cardon, Peberrod, Rabarber,
I Blomsterhaven fandtes mange Prydplanter af
forsk. Slags, f. Eks. Roser, Hyacinter,
Narcisser, Myrter, Acanthus, Violer, Lillier, Levkøjer.
De store Blomsterfester, som omtales fra den
Tid, er et Vidnesbyrd om den Interesse,
hvormed denne Side af H. omfattedes. Man brugte
Podning og Okulation til Formering af
Frugttræer og har ogsaa anvendt Beskæring;
endogsaa Ringning og Indsnit for at fremme
Frugtbarheden var kendt. Andre Træer og Buske
formeredes ved Frøudsæd og Aflægning. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
