Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havkal - Havkat - Havkvabbe - Havkøer - Havlampret - Havleguan - Havliček, Karel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gællespalterne er smaa, og et godt Stykke bag
Øjnene ses to Issehuller; ingen Blinkhinde ved
Øjnene. Kroppen er fortil temmelig plump, men
taber fra første Rygfinne hurtig i Højde, saa at
Haleroden bliver lav. Huden er besat med
bagudrettede Torne. Den levende Fisk er brun ell.
sort med et violet Anstrøg paa Siderne; naar
den kommer ud af Vandet, bliver den snart
graa. Skelettet er i meget ringe Grad forkalket,
og Rygraden viser blot i Haleregionen en
begyndende Hvirveldannelse. — H. hører hjemme
i det nordlige Ishav (deraf Navnene: Ishaj,
Grønlandshaj) og forekommer i Mængde
ved det nordlige Norge, Spitzbergen, Island og
Grønland; ved det sydlige Norge og i Kattegat
er den en tilfældig Gæst, og meget sjælden
forvilder et Eksemplar sig ned til England og det
nordlige Frankrig; langs Nordamerikas Østkyst
trænger den frem til Kap Cod. Den opholder
sig i Alm. paa Bunden og paa større Dybder
(200—600 m) og skildres som en træg og dorsk,
men samtidig meget rovgridsk Skabning, der
sluger alt, hvad den kan overkomme. Den tager
baade store og smaa Fisk, Vandfugle (Alke,
Tejster o. s. v.), der søger Føde i Dybet, og er
endog en farlig Fjende for Marsvin og Sæler; den
foragter heller ikke Bundens hvirvelløse
Beboere (Orme, Søstjerner o. s. v.). Som Eks. paa
dens Graadighed anføres, at en 4 m lang H.
indeholdt en hel Sæl (Phoca vitulina), 8 store
Torsk, en Lange paa 1 1/3 m, et stort
Helleflynderhoved og adskillige Stykker Hvalspæk. Den
er meget begærlig efter Aadsler, indfinder sig
saaledes ved Parteringen af dræbte Hvaler,
slider store Stykker af de døde Kroppe og
lader sig ikke skræmme af Hvalfangerens lange
Kniv; stundom finder man ogsaa Levninger af
druknede Mennesker i dens Mave. Man kender
intet sikkert Eksempel paa, at den angriber
levende Mennesker; de grønlandske
Kajakmænds Frygt for de store H. beror (iflg. Rink)
paa, at Hajens hvasse Hud kan sønderrive
Kajakkens Sælhundeskind. Ældre Forfattere
angiver, at H. føder Unger, men dette er endnu
ubevist; Æggene er bløde og af Størrelse som
Gaaseæg, og en voksen Hun kan indeholde saa
mange, at de fylder fl. Spande. Det kan endnu
anføres, at H. meget hyppig er befængt med
en ejendommelig Snyltekrebs (Lernæopoda
elongata), der fæster sig paa Øjnenes
Hornhinde. Havkalfiskeriet er sine St. ret indbringende;
det foregaar ikke blot ved Grønland, Island og
i det nordlige Norges Fjorde, men drives ogsaa
af norske Fiskere paa Bankerne i det aabne
Hav mellem Norge og Bjørneøen ell.
Spitzbergen. Redskaberne er Hampeliner med
Forfang af Jernkætting og en stærk Jernkrog; et
Stykke Spæk tjener i Reglen til Agn. Fisken
lokkes ofte til Fangststedet ved, at der
nedsænkes en gennemhullet Kiste med raaddent
Robbespæk, som flyder ud og spredes af Strømmen.
Redskabet hales ind med Haandkraft ell. en
lille Vinde, anbragt paa Fartøjets Ræling; naar
Dyret kommer op til Overfladen, holdes det fast
med store Kroge og dræbes, hvorpaa Leveren
udtages, medens Kroppen fortøjes til Baaden for
ikke at mætte de hungrige Kammerater.
Bedøves den ved Kølleslag og kastes los, efter at
Leveren er udreven, kan det hænde, at den
kommer til sig selv og bider paa Krogen igen!
Ved Nordgrønland fanges H. i størst Mængde
ved, at man sænker Redskabet gennem Huller
paa den faste Is; ved Grønland fiskes dog ogsaa
meget Havkal med Snøre fra Kajak og Baad.
Norske Fiskere bryder sig blot
om Leveren, der smeltes med
Damp og leverer en fin
Lampeolie, medens Resten koges til
den brune Lædertran; een
eneste H. kan afgive 2—4 1/2, ja
indtil 7 hl Lever, og det aarlige
Udbytte var tidligere c. 12000
hl, men det er nu gaaet ned.
For Grønlænderne spiller
Fiskeriet efter Havkal en stor
Rolle; Leveren sælger de til den grønlandske
Handel, og Kødet bruges til Hundefoder, i
Trangstider undertiden ogsaa til
Menneskeføde; Kødet indeholder et Giftstof, saa at
hverken Mennesker ell. Hunde kan taale store
Mængder deraf, uden at det er tørret ell. kogt
i fl. Hold Vand. Den grønlandske Handel
blander Havkaltran med Sæltran til Salgsvaren
»Trekronertran«. Til
Haaskærdingslægten (Somniosus) henføres endnu en Art (S.
rostratus Risso), der lever i Middelhavet.
Ad. J.
 |
| Havkal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
