Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dybden af den ydre Havnemunding, M, ligesom
ogsaa Størrelsen og Dybden af Forhavnen, F,
hovedsagelig bestemmes under Hensyn dels til
Skibenes Størrelse, dels til de Bølger, der kan
optræde her, er det væsentlig Fartøjernes Art
og Størrelse, der bestemmer Dimensionerne af
den indre Havnemunding, m, og Inderhavnen,
J. Ofte er en større H. ikke indskrænket til et
enkelt Indrebassin, men indbefatter fl.
saadanne Bassiner af forsk. Størrelse, Dybde og
Form. Disse Bassiner, Havnebassiner,
Dokker, kan foruden at tjene til Losning
og Ladning af Skibe af forskellig Størrelse
tillige tjene forskellige Formaal. Man har
saaledes Skibsreparationsbassiner knyttede
til et Skibsværft (her mulig ogsaa en
Tørdok), man har Lods-, Fisker-, Pram-,
Baade- og Petroleumsbassiner (disse sidste
altid afspærrede fra H. ved brandfri
Lukker), Tømmerbassiner (Tømmergrave),
Kulbassiner o. s. fr. Paa Steder, hvor der er
Tidevand af Bet., haves ofte særegne Bassiner, de
saakaldte Dokbassiner, Dokhavne,
aflukkede fra den øvrige Del af H., For-H.,
Tidevands-H., ved Sluser, saaledes at man
ved disse er i Stand til at holde Flodtidens
Vandspejl i Dokbassinet, medens Vandspejlet
i Tidevandsbassinet varierer mellem Flod og
Ebbe. Skibene kan da kun passere ind og ud
af Dolvbassinet vel Flodtid, altsaa hver 12 Tim.
25 Min.; men da Forhavnen og Farvandet
umiddelbart i H.’s Nærhed i Reglen heller ikke kan
besejles p. Gr. a. manglende Dybde uden ved
Flodtid, i alt Fald af de større Skibe, spiller det
en mindre Rolle, at de kun kan komme ind og
ud af Dokbassinet ved Flodtid. I H., hvor
Dybden er stor nok til, at Skibene kan sejle ud og
ind, selv ved Ebben, vil man sjældent træffe
Dokbassiner. Saadanne H. benævnes »aabne«
H. (de fleste norske H.). Med den i de senere
Aar byggede ny Trafikhavn ved Esbjerg er
man saaledes gaaet bort fra
Dokhavns-Systemet, idet den er indrettet som Tidevandshavn.
Det kan dog undertiden være af Vigtighed
af Hensyn til Skibets Losning og Ladning,
at Vandstanden i Bassinet, og altsaa ogsaa
Skibet, holdes i nogenlunde konstant Højde
i Forhold til Kajen, og dette kan kun opnaas
ved Indretning af Dokbassiner. En Mellemvej
mellem disse 2 Arter af H. dannes af de i
enkelte eng. H. forekommende
Halvtidedokker (Half-tide-docks), der i Hovedsagen er
indrettede som Dok-H., men hvor Lukket for
Bassinet holdes aabent fra halv
Flod til halv Ebbe, lukket
(altsaa Sejladsen spærret) fra halv
Ebbe til halv Flod; i den første
Periode stiger og falder Vandet
i Halvtidedokken, altsaa
mellem Flod og halv Ebbe, og i den sidste Periode
holdes altsaa sidstnævnte Vandstand tilbage i
Bassinet, medens Vandet i Forhavnen falder til
Ebbe og atter stiger til samme Højde som i
Dokken. Lukkerne for Dokbassinerne er i
Reglen altid Stemmeporte (s. d.), der aabnes ind
mod Dokbassinet og saaledes giver Vandet og
Skibene Adgang, naar Vandspejlet i Forhavnen
staar i samme Højde som Vandet i Dokbassinet
(ved Flodtid), medens de holder Vandet
tilbage, naar det i Forhavnen staar lavere end i
Dokbassinet (ved Ebbetid); sjældnere anvendes
Vifte- ell. Skydeporte. Den eneste Dokhavn i
Danmark og de skandinaviske Lande er
Esbjerg, den har et c. 5 ha stort Dokbassin med
5,65 m’s Vanddybde ved alm. Flod. I Fig. 3 er
vist en Plan af H. ved Calais; de med D
mærkede Bassiner er Dokbassiner. Til den Slags
Tidevandshavne, hvor Dybden er saa stor, at
Skibene ikke kommer paa Grund ved Ebben,
og som altsaa ikke behøver Dokbassiner,
hører bl. a. Hamburgs H., og det maa ligeledes
anses for en stor Fordel, at Krigs-H. anlægges
uden Dokbassiner, da disse jo helst maa være
tilgængelige til enhver Tid af Døgnet.
H. kan være naturlige. En naturlig H.
dannes hyppig i en Flodmunding, Bugt, Sund,
Fjord ell. Vig og tilfredsstiller, naar Dybden er
tilstrækkelig og den naturlige Dækning
nogenlunde god, ofte de Fordringer, der stilles, for
at Skibe kan ligge dækkede mod Strøm, Isgang
ell. Storm; men Losning og Ladning maa
foregaa ved Pramme ell. Smaafartøjer, og det ender
da i Reglen med, at der i H. ønskes
Anlægsbroer ell. endog Kajer, hvor Skibene kan lægge
til og bringe deres Varer i Land, og da der i
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
