Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hebræisk Litteratur - hebræisk Oldtidsvidenskab - hebræisk Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haggaj og Zakarja, der 520 opmuntrede
til at bygge Templet, og noget senere fra
Maleaki, der klager over manglende Interesse
for Kultus. I den gl. profetiske Stil bevæger
endnu Forfatteren af Jes. 56—66 sig, og
ligeledes Joel, der begge synes at være fra den
eftereksilske Tid. Et Skr. som Jonabogens
hører ikke til den egl. profetiske Litt., men er
en Profetlegende, der fortæller om Israels
begyndende Missionsvirksomhed. Omkr. 300
ophører de profetiske Røster og dermed den
profetiske Litt. Men af den udspringer den
apokalyptiske Litteratur.
Udmalingen af Fremtidens afgørende Kampe og den
derpaa flg. Lykketilstand, som allerede i
Elementer foreligger i de gl. profetiske Skr, spiller
en fremtrædende Rolle hos Hezekiel og
udvikler sig til en selvstændig Litt. i Apokalypserne.
I billedlig Form gives der her en Skildring af
Slutningstidens Kampe og Gudsrigets Sejr, idet
der ofte forud gaar en Fremstilling af
Historiens Forløb forud for Afslutningen. En typisk
Apokalypse er Daniel’s Bog fra omkr. 165
f. Kr. Skildringer af de sluttelige Kampe har
vi ogssa fra de sidste Aarh. f. Kr., Jes. 24—27
og Zak. 9—14. (Litt.: C. H. Cornill,
»Einleitung in die kanonischen Bücher des Alten
Testaments«, 6. Oplag [Tübingen 1908]; C.
Steuernagel, »Lehrbuch der Einleitung in
das Alte Testament« [Tübingen 1912]; S. R.
Driver, An introduction to the literature of
ihe old Test. [8. Opl. 1909]; Erik Stave,
»Inledning til gamla testamentets kanoniska
skrifter« [Sthlm 1916)).
III. Mange af de Skr, der opstod i Aarh.
omkr. Kristi, optoges ikke i den jød. Kanon,
hvorfor de ikke er opbevarede paa Hebræisk,
men kun i Overs. De omfatter Litteraturarter,
der er kendt fra det gl. Test.: Historie,
Salmepoesi (Salomo-Salmerne), Ordsprog o. a.
Visdomslitteratur, opbyggelige Fortællinger.
Adskillige optoges i den gr. Bibel og er derfor
bevarede som Apokryfer (s. d.). En
betydelig Rolle spillede den store apokalyptiske Litt.,
som strækker sig fra 2. Aarh. f. Kr. til 1. Aarh.
e. Kr. De overleverede Apokalypser er alle
Pseudepigrafer, idet de udgiver sig for
at stamme fra en af Fortidens kendte
Personer. Bortset fra de sibyllinske
Orakler nævner de bib. Skikkelser som deres
Ophavsmænd, som det udtrykkes i deres Titler:
Adam’s og Eva’s Liv; de 12
Patriarkers Test.; Henok’s Bog; Mose
Himmelfart; Esra’s Apokalypse;
Baruk’s Apokalypse. Om den øvrige Litt.
i denne og de flg. Perioder, se jød. Litt.
(Litt.: Ovenn. Værk af Steuernagel.
Endvidere E. Kautzsch, »Die Apokryphen
und Pseudepigraphen des alten Testaments«,
1—2 [Tübingen 1900]; R. H. Charles, The
Apocrypha and Pseudepigrapha of the old
Testament, 1—2 [Oxford 1913]; E. Schürer,
»Gesch. d. jüd. Volkes«, 3 Bd, 4. Opl. [Leipzig
1907]).
J. P.
hebræisk Oldtidsvidenskab, Kendskab til
og Skildring af Liv og Forhold hos de gl.
Israelitter i det Tidsrum, da de dannede et
selvstændigt Folk, har tidlig været Genstand for
videnskabelig Behandling. Men medens de ældre
Bearbejdelser af h. O. kun havde yderst
sparsomme Oplysninger om stedlige Forhold i det
hellige Land til Raadighed, og medens der
tidligere i det hele kun forelaa faa paalidelige
Oplysninger om østerlandske Forhold, saaledes
at man slet ikke var i Stand til at besvare
mange Spørgsmaal, til hvis Afgørelse hverken
Biblen ell. de gl. Forf. indeholdt tilstrækkeligt
Materiale, har vor Tids Videnskab i den
Henseende meget nyt og værdifuldt Materiale til
Raadighed. En Hovedkilde danner her
Udgravningerne i Ægypten, Assyrien og Babylonien,
ligesom ogsaa i det hellige Land. Bl. de mange
med Billeder udstyrede ægypt. og ass.
Mindesmærker findes der ikke faa, som direkte ell.
indirekte angaar det hellige Land og dets
Beboere. Man naar herved til én klarere
Forstaaelse af mange Forhold, og man er i Stand
til ofte at give Afb., for hvis Rigtighed man
i det mindste i de væsentlige Omrids kan
indestaa, medens Afb. i ældre Værker næsten altid
skyldes fri Fantasi. — Af stor Værd er ogsaa
de senere Aars omhyggelige topografiske
Undersøgelser i det hellige Land (særlig ved det
eng. Palestine Exploration Fund) og ved
Udgravningerne i Jerusalem o. a. St. Uheldigvis
har Landets muhammedanske Besiddere lagt
mange Hindringer i Vejen for Udgravninger og
særlig paa Steder, der som Tempelpladsen i
Jerusalem og »Abrahams Grav« i Hebron ogsaa
for Islam er hellige Steder. Men det kan
haabes, at der under de ny lykkeligere Forhold,
efter at det hellige Land er blevet befriet for
Tyrkernes Voldsherredømme, vil kunne
foretages systematiske Udgravninger paa alle
vigtige Punkter. H. O. er behandlet saavel
systematisk som i leksikalsk Form. Der haves f. Eks.
fortrælielige eng. Værker (saaledes Dictionary
of the Bible af Smith o. s. v.), tyske Bibelleksika
af Schenkel. Riehm o. a.
V. S.
hebræisk Skrift. De ældste overleverede
hebr. (kana’anæiske) Ord er de med Kileskrift
skrevne Glosser i Amarna-Brevene.
Israelitterne benytter i deres ældste Indskrifter det gl.
nordsemitiske Alfabet. Saaledes paa nogle
Ostraka fra Omri’s Tid (9. Aarh. f. Kr.), der
fandtes i Samaria 1910, endvidere paa en Del
Segl og i Siloahindskriften (Slutn. af 8. Aarh.).
Skriften viser ingen Afvigelser af Bet. fra de i
samme Periode fundne Indskrifter i
Nabolandene, nemlig Mesastenen i Moab (9. Aarh.) og
de aramæiske Indskrifter fra Sendjirli (9. og 8.
Aarh), hvortil noget senere slutter sig de
fønikiske Indskrifter og de aramæiske Indskrifter
og Papyri fra Nordarabien og Ægypten (6.—5.
Aarh.). Oprindelsen til denne Bogstavskrift, der
viser Slægtskab med den sydsemitiske
(Sydarabisk og Etiopisk, se Skrift), er dunkel. Man
antog længe, at den skyldtes Fønikernes
Opfindelse og N. fra er gaaet til Sydsemitterne,
andre søgte den omvendte Vej. Nogle Forskere
vil nu søge Oprindelsen paa Kreta ell. Cypern
og tænker sig f. Eks. Filistæerne som
Mellemled. I nyeste Tid er der paa Sinajhalvøen
fundet Indskrifter, hvis Tegn synes at være et
Mellemled mellem de ægypt. Hieroglyfer og
det gl. semitiske Alfabet. Dette gl. Alfabet, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
