Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hebræisk Sprog - Hechingen - Hecker, Friedrich - Hecker, Johann Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
h. S. har derfor ikke mange sikre Midler til at
angive en Sætnings underordnede Forhold til
en anden. Sætningerne forbindes hyppigst ved
et »og«, og i Reglen antyder Sproget kun, om
den med »og« indledede Sætning udtrykker
noget samtidigt ell. noget »derpaa følgende«. Det
sidste angives paa en for h. S. ejendommelig
Maade, idet man lader det i Perfekt fortalte
fortsættes med Imperfekt og omvendt
(»konsekutive Former«). H. S. egner sig derfor
daarligt til at give Udtryk for Refleksioner. Dets
Styrke ligger i Fremstillingen af Begivenheder
og plastiske Situationer og i følelsesbetonede
Udtryk. I øvrigt udmærker Leksikon’et sig,
som de andre semitiske, ved Begrebernes
omfattende Karakter, idet den Nuance, som i hvert
enkelt Tilfælde særlig foreligger, maa udledes
af Sammenhængen. De mange Associationer,
der saaledes ofte knytter sig til Ordene, kan
vanskelig gengives i Overs. Det h. S. har
optaget en Del Laaneord fra andre, i den ældre
Tid fra Ægyptisk og Babylonsk-Assyrisk og
formodentlig Fønikisk, senere fra Persisk,
Aramæisk og Græsk. Det Nyhebræiskes
Forskel fra det ældre h. S. beror navnlig paa, at
det er blevet aramaiseret, og at det ved ny
Konstruktioner og Brug af Partikler søger mere
præcise Udtryksformer; det har en Del gr. og
lat. Laaneord.
Studiet af h. S. tager sit første Opsving
i Middelalderen, efter at Massoreterne
væsentlig har fuldendt deres Arbejde med Teksterne.
Under Paavirkning af arab. Grammatikere skrev
Sadia Gaon (892—942) filologiske Værker
paa Arabisk. Paa Grundlag af hans og en Rk.
Efterfølgeres Arbejder skrev Abraham ben
Ezra (Ibn Ezra, d. 1167) og senere David
Qimchi (d. omkr. 1235) deres
Grammatikker. Disse Ældre grundede for en stor Del den
endnu bevarede Terminologi. Bl. Kristne
havde det h. S. ikke haft mange Dyrkere i
Middelalderen, Nicolaus af Lyra danner en
Undtagelse. Heri bragte Renæssancen og
Reformationen en Forandring, samtidig med at de
første trykte Tekstudgaver blev til (hele det gl.
Test. første Gang 1488). Joh. Reuchlin (d.
1522) og Sebastian Münster skrev
leksikalske og grammatiske Værker, og Prof. i
h. S. ansattes ved Univ. Denne Periode
afsluttedes med Johann Buxtorf (d. 1629). Med
Hollænderen Schultens (d. 1750) udvidedes
Interessen til sammenlignende Studium af de
beslægtede Sprog, navnlig Arabisk, og ad den
Vej er man gaaet videre i 19. Aarh., som
berigede Forskningen med et nyt semitisk Sprog,
det Babylonsk-Assyriske, og et stort
Indskriftmateriale. W. Gesenius (d. 1842) skrev
Leksikon og Grammatik med stor Nøjagtighed
i Detailforskningen, og hans Arbejder har
været grundlæggende for den flg. Tid. En
Mængde Grammatikker er skrevne bl. a. af Ewald,
Olshausen, Stade. En indgaaende
Behandling af Sprogets Fænomener findes i Ed.
König: »Historisch-kritisches Lehrgebäude
der hebr. Sprache«, 3 Bd (Leipzig 1881; 95;
97). Gesenius’ Grammatik er senere udg. af E.
Kautzsch, ligesom Leksikon’et er ført
videre og helt omdannet under stadigt Hensyn
til den nyere Litt. af F. Buhl. Vigtige
Specialundersøgelser skyldes Driver. Samtidig
har Tekstkritikken været drevet af
Wellhausen og hans mange Efterfølgere, navnlig
med stærk Hensyntagen til Septuaginta. For
Øjeblikket søger man i højere Grad end
tidligere at anvende den fonetiske Behandling
over for det h. S., saaledes Brockelmann,
Ungnad o. a. Paa Dansk foreligger en Overs.
af H. L. Strack’s Grammatik ved H. Kissmeyer,
med Syntaks af Fr. Buhl (2. Udg. 1897), paa
Svensk en Grammatik af P. Leander (Sthlm
1911).
J. P.
Hechingen [’hæKeŋən], By i preuss. Prov.
Hohenzollern i Regeringsdistriktet
Sigmaringen, ved Starzel, en Biflod til Neckar, og
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Tübingen—Sigmaringen, er Sæde for en Landsret og en Amtsret
og har Spinderi, Væveri samt et Svovlbad.
(1910) 5118 Indb. 2 km S. f. Byen ligger
Kegelberg (855 m) med Slottet Hohenzollern, der
var de tyske Kejseres Stamsæde, er
restaureret og fremtræder som en befæstet
middelalderlig Borg fra 14. Aarh. H. var indtil 1850
Hoved- og Residensstad i Fyrstendømmet H.
G. Ht.
Hecker, Friedrich, tysk
Revolutionsmand, f. 1811 i Storhertugdømmet Baden, d.
1881 i St Louis i Missouri. Han blev 1838
Advokat i Mannheim og valgtes 1842 til andet
Kammer, hvor han hørte til den yderligste
Opposition; det var ham, som 1845 bragte det
slesvig-holstenske Spørgsmaal paa Omtale i
Kamret. Da han s. A. tillige med sin
Meningsfælle Itzstein besøgte Berlin, blev de udviste
herfra. Septbr 1847 var han sammen med G.
Struve Leder for Folkeforsamlingen i
Offenburg, hvor det radikale Program fastsattes, og
Marts 1848 begyndte han straks Agitation for
at omdanne Tyskland til en Republik. 11. Apr.
forsøgte han endog et Oprør, som dog hurtig
blev undertrykket, og han maatte selv flygte
til Schweiz og drog Septbr til Nordamerika.
Herfra vendte han dog tilbage paa Budskabet
om, at der Maj 1849 var udbrudt Revolution i
Baden, men naaede kun til Strassburg, da den
allerede var forbi, og tyede igen til
Nordamerika, hvor han bosatte sig som Landmand
i Illinois. Ved Præsidentvalgene 1856 og 1860
var han en virksom Agitator bl. Tyskerne for
det republikanske Parti, og da Borgerkrigen
udbrød 1861, førte han et tysk Regiment, først i
Missouri, senere i Kentucky; en Tid lang førte
han endog en Brigade, men tog Afsked 1864,
da han ikke blev forfremmet. Efter at hans
Forvisning fra Baden var hævet 1868, gjorde
han 1873 et Besøg i Tyskland, men fandt sig
ikke tilpas her og drog tilbage til Nordamerika.
E. E.
Hecker, Johann Julius, tysk Skolemand
(1707—68), studerede i Halle, hvor han blev
stærkt paavirket af A. H. Francke, der 1729
knyttede ham som Lærer til sit Pædagogium. 1735
blev H. Præst og Skoleinspektør ved
Militærvajsenhuset i Potsdam og kaldtes 1739 til Præst
i Berlin. Her oprettede han 1747 en Realskole
og 1748 et Seminarium for Folkeskolelærere.
Begge vandt stor Anerkendelse og kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
