- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
97

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hectocotylus - Hector, A. - Hecuba - Heda, Willem Claesz - Hedalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke disse Dyrs Hanner, der er langt mindre
end Hunnerne. Da Hannerne senere fandtes,
iagttog man, at de havde H. siddende fast paa
sig, og man kom da snart paa det rene med,
at den var en
omdannet Arm. Ved Japetus
Steenstrup’s
Undersøgelser blev dens alm.
Forekomst hos
Blæksprutter paavist; men
kun hos ganske
enkelte Former løsnes
Armene ved Parringen,
og hos mange Slægter
er Omdannelsen ikke
stærkere, end at
Armen beholder sin
sædvanlige Funktion.
H.-Dannelsen, der i Alm.
kan iagttages allerede
hos det unge Dyr,
synes kun at mangle hos
ganske enkelte
Former (Gonatus,
Cirroteuthis). Omdannelsen fremtræder i sin
simpleste Skikkelse hos visse 10-armede
Blæksprutter og bestaar her i, at
Sugekopperne i Spidsen af den venstre Bugarm
forsvinder, medens Kopstilkene bliver tilbage
og forlænger sig. Hos Sepia viser Omdannelsen
sig paa lgn. Maade, kun ved Armens Grund.
Hos Rossia og Sepiola fungerer den ene eller
begge Rygarme som Parringsarm. Den
»hektokotyliserede« Arm er hos Kyst-Ottearme
altid en af de nederste Sidearme (3. Par). Hos
Octopus er Enden af den omdannede Arm
fladt udbredt og forsynet med ophøjede Rande
og Tværfolder, medens Sugekopperne mangler.
Allerede Aristoteles havde iagttaget og
beskrevet denne omdannede Arm hos Octopus og
angivet, at den stod i Forplantningens Tjeneste.
Størst er Omdannelsen hos
Frihavs-Octopoderne. Argonauta, Ocuthoë og
Tremoctopus, hos hvilke Armene løsrives ved
Parringen. Parringsarmen er hos Argonauta den 3.
paa venstre Side, hos de to andre den
tilsvarende paa højre Side; den er her i Beg.
indesluttet i en pigmenteret Sæk, der sprænges,
naar Armen har naaet en vis Udvikling, og
krænges om paa dens Bagside. Her danner den
en Sæk, i hvilken den optager Sædbeholderen
(Spermatoforet), der føres ud gennem
Tragten og ledes hen til Sækken. Fra Sækken
føres Spermatoforet gennem en Aabning ind i
det Indre af Armen, der er hul i hele sin
Udstrækning. Armens Spids, der er lang og
traadformig, er fra Beg. indesluttet i en lgn. Sæk
som den, der omsluttede den hele Arm. Den
»hektokotyliserede« Arm kan efter al
Sandsynlighed reproduceres efter Løsrivelsen ved
Parringen. (Litt.: Verany og Vogt, Mémoires
sur les Hectocotyles etc.
[Ann. Sciences Nat.,
17. Bd, 1852]; H. Müller, »Ueber das
Männchen von Argonauta etc.« [»Zeitschr. f. w. Zool.«
1855]; Jap. Steenstrup, »H.-Dannelsen hos
Octopod-Slægterne Argonauta og Tremoctopus«
[1856]; H. Fischer, Note sur le bras
hectocotylisé de l’Octopus vulgaris
Lam. [Journ. de
Conch.
, Paris 1894]; Racovitza, Sur
l’accouplement de quelques Céphalopodes
[Compt.
rend. Acad. Sci.
, Paris 1894]; Racovitza,
Notes de Biologie, I og III [Arch. zool. exp.,
1894]).
(A. C. J.). C. M. S.

Fig. 1. Ocythoë<btuberculata, Han med den<bhektokotyliserede Arm<bindesluttet i Sækken.
Fig. 1. Ocythoë

tuberculata
, Han med den

hektokotyliserede Arm

indesluttet i Sækken.


Fig. 2. Ocythoë tuberculata, Han. a med den<bhektokotyliserede Arm udkrænget af Sækken, b den<bhektokotyliserede Arm med Pisketraaden paa Spidsen.
Fig. 2. Ocythoë tuberculata, Han. a med den

hektokotyliserede Arm udkrænget af Sækken, b den

hektokotyliserede Arm med Pisketraaden paa Spidsen.


Hector [’hektə], A., se Alexander,
Mrs.


Hecuba, se Hekabe.

Heda [’he.da.], Willem Claesz, holl.
Stilllebenmaler, f. i Haarlem c. 1594, d. efter
1678 i samme By, hans Virkested, er kun
sparsomt repræsenteret i Kunstsamlingerne, men
som Regel med ypperlige Arbejder; Farverne
i hans Nature-morte-Billeder, Frokoststykkerne
med Romerne, Sølvskaalerne og Citronen, er
ualmindelig smukt stemte sammen til en
Harmoni, hvis herskende Tone gerne er en fin kølig
graa med talrige Afskygninger i sølvgraat,
staalgraat o. s. v. Billeder i Dresdens Gal.,
Münchens Pinakotek, Mus. i Nürnberg, Augsburg,
Schwerin, Louvre i Paris m. fl. I
Gaunø-Samlingen findes et fortræffeligt »Frokostbord«
Lgn. værdifulde maleriske Egenskaber træffer
man ogsaa i Sønnen Gerrit Willemsz H.’s
Kunst. Af denne Maler, der 1642 blev Medlem
af Lucas-Gildet i Haarlem, findes et dygtigt
Stillelivsbillede paa Fredensborg Slot.
A. Hk.

Hedalen, 1) i Valdres Anneks til Søndre
Aurdal, en liden Bygd, der gennemstrømmes af
den i Spirillen faldende Urula. Dalen er kendt
for sin gl Stavkirke (ældre end 1327) og det
til denne knyttede Sagn om Beboernes Uddøen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 13 00:27:57 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free