Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedekultur - Hedelyng - Hedelærke - Hedemann - Hedemann, Hans Christopher Georg Friederich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anslaas 2 à 3 Gange saa høje. H. er fremmet
i betydelig Grad af det danske Hedeselskab,
særlig ved dettes Paavisning af Mergel og
Anlæg af Mergelbaner, ligesom Selskabet har
skaffet Hededyrkerne paalidelig og billig
Adgang til hensigtsmæssige Handelsgødninger.
Paa H.’s Omraade foreligger der endnu en
meget vid Arbejdsmark, idet endnu store
Hedestrækninger anses for tjenlige til at tages
under Kultur som Ager. Omdannelsen til Eng
kan især ske langs de store Vandløb, fordi
Vandet i disse er mest tjenligt; men ogsaa langs
mindre Aaer og Bække lader den sig udføre.
Betingelsen for Omdannelsen af et Stykke Hede
til Eng er, at Vandet i den gennemstrømmende
Aa har saa meget Fald, at det ved Opstemning
kan ledes gennem Kanaler ell. Grøfter ind
over det paagældende Hedestykke; naar
Vandet fra Kanalerne bringes til at risle ned over
Stykket, vil Lyngen efterhaanden forsvinde
og afløses af Græs. Tillige maa der
anvendes Tilførsel af Gødning. I Jylland er store
Arealer saaledes omdannede til Eng, dels ved
Hedeselskabets Initiativ og Hjælp, dels ved
privat Foretagsomhed. De fremkomne Enge
anvendes især til Høslæt, i mindre
Udstrækning til Græsning, da Grøfterne let ødelægges
af Kreaturerne.
K. H-n.
Hedelyng, se Calluna.
Hedelærke, se Lærker.
Hedemann, gl Adelsslægt, der hørte hjemme
i Brunsvig. Lifland og Estland. Den gottorpske
Kansler, Dr. jur. Erich H. (1567—1636), hvis
Fader 1570 havde faaet sin Adel fornyet og
anerkendt af Kejser Maximilian, var 1630 dansk
Afsending til Regensburg. Hans Søn, Ernst
Christian (d. 1694), optoges 1689 i
Rigsadelstanden med Navnet von H. —
Medlemmer af Slægten kom i 18. Aarh. til Danmark.
Generalmajor, Kammerherre Bernhard
Otto v. H. (1763—1818) blev 1813 som Chef
for det holstenske Rytterregiment haardt
saaret i Slaget ved Sehested. En Søn,
Oberstløjtnant, Kammerherre Adolph Otto
Wilhelm v. H. (1793—1849), udnævntes 1847 til
Hofchef hos Kronprinsen, Aaret efter til
Hofmarskalk; en Sønnesøn, Kontreadmiral Anton
Rudolph H. (1816—97), var tjenstgørende
Kammerherre hos Kong Christian IX. Nævnte
B. O. v. H.’s Broder, Generalmajor,
Kammerherre Johan (Hans) Christoph Georg
von H. (1765—1837), var Fader til
Generalløjtnant Hans Christopher Georg
Friederich v. H. (s. d.), bl. hvis Sønner
kan nævnes Generalmajor Johan
Christopher Georg H. (s. d.) og
Generalløjtnant Marius Sophus Frederik H. (s.
d.). Slægten har talt en lang Række dygtige
Officerer inden for Hær og Flaade. Forskellige
Slægtsmedlemmer naturaliseredes 28. Novbr
1873 som dansk Adel, uden at Prædikatet »von«
nævnes i Patentet. Vaaben: to krydslagte Guld
Kløverblade over et om en liggende Guld Stub
slynget Guld Kløverblad i rødt, paa den
kronede Hjelm tre Guld Kløverblade jævnsides.
P. B. G.
Hedemann, Hans Christopher Georg
Friederich, dansk Officer, f. i Flensborg 7.
Juli 1792, d. i Kbhvn 31. Maj 1859. H. afgik
1809 fra Kadetakademiet som Sekondløjtnant,
blev s. A. Premierløjtnant og kom 1811 til 1.
jyske Infanteriregiment, hvorved han 1820
avancerede til
Kaptajn og 1836
til Major. Ved
Hæromordningen 1842 blev
han
Oberstløjtnant og
Kommandør for 10.
Bataillon, 1846
Kommandør
for 1.
Jægerkorps og
Kommandant i
Kastellet samt
Aaret efter Oberst.
Krigsminister
Tscherning
ansatte efter
Oprørets Udbrud
1848 den
forholdsvis unge Oberst som Overgeneral (han
blev kort efter udnævnt til Generalmajor),
medens han formente, at den udsete Stabschef,
Kaptajn Læssøe, navnlig skulde have den egl.
Hærledelse. Saaledes blev dog Forholdet ikke;
vistnok udøvede Læssøe en stor Indflydelse i
alle Overkommandoens Anliggender, men H.
havde dog sin selvstændige Opfattelse af mange
Forhold og gjorde med Rette gældende, at
Ansvaret for de Beslutninger, som toges, tilfaldt
ham. Dette hindrede dog ikke, at Forholdet
mellem H. og Læssøe stadig var godt, og i
Slagene ved Bov og ved Slesvig 9. og 23. Apr.
samt i Kampene ved Nybøl og Dybbøl 28. Maj
og 5. Apr. gjorde Overkommandoen fortrinlig
Fyldest. Derimod blev hans Forhold til
Krigsminister Tscherning mindre godt, fordi denne
ikke kunde bekvemme sig til at give
Overkommandoen den fornødne Handlefrihed; allerede
efter Slaget ved Slesvig indfandt Oberst C. F.
Hansen sig ved Hæren med uindskrænket
Fuldmagt til paa Krigsministerens Vegne at
foretage og anordne, hvad han maatte skønne
rigtigt, et Forhold, som absolut maatte give
Anledning til Rivninger, hvilke ikke blev mindre,
da Tscherning gav Ordre til, at Hærkorpset
skulde underlægges Generalkommandoen paa
Fyn. H. forlangte nu bestemt at fratræde
Befalingen over Hæren, hvis han ikke blev friere
stillet, hvad der vel havde til Følge, at Oberst
Hansen til Dels blev ham underlagt, men
Misstemningen og Uenighed i Anskuelser imellem
dem vedblev at bestaa, hvorfor H. 16. Juli,
efter Vaabenstilstanden, beordredes til at afgive
Overkommandoen og til at gaa til Kbhvn for
at overtage Forsædet i en raadgivende Komité
under Krigsministeriet, medens han tillige atter
blev Kommandant i Kastellet. H. forvandt ikke
denne Krænkelse, skønt Kongen straks
udnævnte ham til Kammerherre og 1853 til Storkors af
Dannebrog, medens fl. Vaabenfæller sendte ham
en smuk Takskrivelse for hans Ledelse af
Hæren. En tiltagende Øjensvaghed bevægede H. til
1854 at søge sin Afsked, som han fik med
 |
| H. C. G. F. Hedemann. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
