Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemark Fylke - Hedemora - Heden - Hedenbergit - Hedenblad, Ivar Eggert - Hedenborg, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog selve Hovedfloden Glommen- hvor den opr.
Ørred- og Harr-Bestand formentlig er ødelagt
af Gedde. Af Arealet er 1244,71 km2 Ferskvand,
545 km2 Ager og Eng, 12540 km2 Skov. Af
Landbefolkningen var (1900) 36 % beskæftiget med
Jordbrug, 3,4 % med Skovbrug. Fra Amtets 33
Mejerier (1905) indvejedes 58499789 kg Mælk
til en Værdi af 1046967 Kr. I Tidsrummet
1900—05 er der fra Fylket hugget og nedfløtet
2671228 Tylvter Tommer. Bjergværksdriften,
der tidligere har spillet en stor Rolle
(Foldalen, Kvikne, Odalen, Røros, Drevsjø m. v.),
er atter i Fremvækst. 1907 opgives der saaledes
at være fremdrevet 45599 t Malm, væsentlig
Svovlkis, til en samlet Værdi af 905000 Kr.
Specielt i den sydlige Del af Fylket er der i de
senere Aar vokset frem en betydelig industriel
Virksomhed: mek. Værksteder, Træmasse- og
Træforædlingsindustrier. Af Kommunikationer
fører bredsporet Jernbane fra Kria til Hamar
og derfra videre i nordlig Retning gennem
Gudbrandsdalen til Trondhjem. Ved Hamar gaar
Trbndhjemsbanen først i Ø. over til
Elverum ved Glommen og følger siden denne
Elv. I den søndre Del af Fylket kommer den
bredsporede Kongsvingerbane ind i Amtet langs
Glommen, som den følger til Kongsvinger,
bøjer her mod S. ind i Vrangselvens Dalføre
og videre ind i Sverige; en Sidebane gaar
fremdeles fra Kongsvinger langs Elven til Elverum.
Paa Mjøsen er der om Sommeren regelmæssig
Dampskibsfart. Hovedvej følger de vigtigste
Dalfører og er paa fl. Steder sat i Forbindelse
med det sv. Vejnet, saaledes ved Magnor,
Røgdefors, Gretviken og Tryssil. Bebyggelsen er
som sædvanlig knyttet til de større Dalfører,
herfra dog Hedemarkens Fogderi undtagen,
hvor Gaardene er temmelig jævnt fordelte over
hele det dyrkbare Areal. Indenfor Fylket ligger
Købstæderne Hamar og Kongsvinger. Fra
Landdistrikterne vælges 6 Stortingsrepræsentanter.
Den samlede Formue (1907) var 115465000 Kr,
Indtægt 23079000 Kr. I Oldtiden hørte det nuv.
Fylke til forsk. Fylker, det egl. Hedemarken til
Heinafylke, Solør og Odalen til Raumariki,
Eidskogen til Alfheim og Resten til Eystridalir, som
desuden indbefattede de tvende nu til Sverige
hørende Sogne Idre og Særha. I 18. Aarh. hørte
H. A. først under Akershus Amt, kom 1756 til
det nyoprettede Oplandenes Amt, men blev 1781
fraskilt dette som et eget Amt. Af hist.
Begivenheder skal her kun mindes Svenskernes
Overfald paa Hamar Bispesæde som 1567 blev
ødelagt, Kampen i Trangen 1808 og Affæren
ved Matrand 1814, ved hvilke de Svenske begge
Gange mistede omtr. 2000 Mand. Fylkets Areal
er 27480,47 km2 og dets Indbyggerantal (1920)
138700.
(J. F. W. H.). M. H.
Hedemora [he’də’mo.ra), By i Dalarne,
Kopparbergs Len, Sverige, ligger paa en Sandaas
mellem Brunnsjön og Søen Hofran. (1914) 2890
Indb. Handelen er ubetydelig; tidligere var et
stort Marked i Jan. af Bet. for Omsætningen.
H. er ved »Södra Dalarnas järnväg« i
Forbindelse med Jernbanenettet. — H. omtales som
Stad 1414 og var fordum, som en af de første
Byer i Dalarne, af langt større Bet. end nu.
G. Ht.
Heden (Hedeboegnen; Hede ɔ: træløs
Slette), den SØ. f. Roskilde liggende Del (c.
150 km2) af den store Slette mellem Kjøge,
Roskilde og Kbhvn. Den er 45—60 m høj og er
overalt omgivet af Lavninger og Mosedrag.
H. W.
Hedenbergit, se Pyroxen.
Hedenblad [’he.dənbla.d], Ivar Eggert,
sv. Komponist, f. i Dalarne 27. Juli 1851, d.
16. Juni 1909 i Ronneby, blev Student i Upsala
1871, cand. phil. 1878, Studentersangforeningens
Dirigent 1875, director musices ved Upsala
Universitet 1881, Dirigent for Sangforeningen
»Orfei-drängar« i Upsala og »Upsala filharmoniska
Sällskap«, Organist ved Domkirken 1902.
Dirigent for »Filharmoniska Sällskapet« i Sthlm
1895—99. Han foretog mangen vidtstrakt
Sangerfærd med Studentersangforeningen, bl. a. til
Paris 1878 og 1900. H. har komponeret større
Korværker (»Necken«, »Påknä«,
Jubelfestkantate til Trehundredeaarsmindedagen for
Upsalamødet), Orkestersager, Mandskvartetter,
Solosange.
A. H.
Hedenborg [’he.dənbårj], Johan, svensk
Videnskabsmand og Rejsende, f. i Heda i
Østergötland 21. Oktbr 1787, d. i Firenze 21. Aug.
1865. Efter at have studeret Medicin og
Naturvidenskaber blev H. 1817 Læge ved
Garnisonssygehuset i Sthlm, tog 1822 i Upsala den med.
Doktorgrad og gik 1825 til Konstantinopel som
Læge ved det sv.-norske Gesandtskab. 1830
opgav H. denne Stilling, gik til Ægypten, berejste
Palæstina, Syrien, Cypern og Lilleasien og kom
1832 hjem til Sverige med rige Samlinger af
naturhistoriske Genstande, ægypt. og gr.
Oldsager, østerlandske Haandskrifter o, l. Det hele
købtes 1833 af Staten. H. selv blev Medlem af
Videnskabernes Akademi. Straks efter gav H.
sig ud paa ny, berejste Ægypten, den sinaitiske
Halvø og Kysten af Arabien. H. samlede her
bl. a. 1400 Dyrearter, som han sendte hjem til
de sv. Samlinger. Han gik nu til Nubien,
Dongola, besøgte en Del af Sudan, Kordofan, kom
til Khartum og gik videre S. paa i Prov.
Sennar til Fundje(Funki)-Folket. Hans Helbred led
meget paa denne Rejse, og svækket af Sygdom
maatte han vende om. Det lykkedes ham dog
1836 at naa tilbage til Ægypten med sine rige
naturhistoriske og etnografiske Samlinger. Fra
Rom tilbødes der ham 44000 frc. for hele
Samlingen, men han foretrak at overdrage de
naturhistoriske Samlinger til Sveriges
Rigsmuseum, medens han forærede hele sin etnogr.
Samling til Upsala Univ. 1857 blev han
Sekretær ved det sv.-norske Generalkonsulat i
Alexandria, men nogle Aar efter opgav han denne
Stilling og gik til Rhodos. 1851 var han en Rejse
hjemme og tog Del i Naturforskermødet 1851
i Sthlm. Et voldsomt Jordskælv 12. Oktbr 1856
ødelagde alle hans Ejendele. Han forlod derfor
Rhodos og gik til Kairo 1857; men han blev her
farlig syg, og da det var klart, at han ikke
kunde taale Klimaet, vilde han flytte tilbage
til Rhodos, men pa Rejsen led han Skibbrud.
Han og hans Familie reddede vel Livet, men
de mistede alt, idet de udplyndredes
fuldstætadig af tyrk. Røvere. Sveriges Stænder bevilgede
ham 4000 Rdl.; 1861 blev han sv.-norsk
Vicekonsul paa Rhodos, men 1863 flyttede han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
