Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heem, Jan Davidz de og Cornelis de - Heemskerck, Egbert van - Heemskerck, Maerten Jacobsz van - Heemskerk, Jakob van - Heemskerk, Jan - Heemskerk, Johan van - Heer, Jakob Christoph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Museet i Sthlm (et fremragende paa Sthlm’s
Slot). I Kria Nationalgaleri ses ȯsters og
Rhinskvin«, i Bergens Mus. »Frokostbord«, i
Kunstmuseet i Kbhvn to Arbejder; Moltke’s
Galeri smst. ejer bl. a. en udmærket Prøve paa
hans Kunst.
2) Cornelis de, holl.-flamsk
Stilllebenmaler, ovenn.’s Søn, f. 1631 i Leyden, d. 1695 i
Antwerpen, ligesom Faderen særlig knyttet til
denne By, af hvis Maler gilde han blev Medlem
1660—61, en kortere Tid virkende i Haag, fulgte
ganske Faderens Retning. Smukke Arbejder af
ham findes i Dresden-Galeriet, i Mus. i
Schwerin, Karlsruhe Kunsthalle, Frankfurts Städelsche
Institut; i Berlins Mus. et »Stillleben«, to
Værker i Sthlm’s Nationalgaleri.
A. Hk.
Heemskerck [’he.mskærk] (Heemskerk),
Egbert van (den Yngre), holl. Maler, f. i
Haarlem c. 1634, d. vistnok i London 1711 ell.
senere. Hans Fader var Genremaleren Egbert
v. H. den Ældre (1610—80), der var stærkt
paavirket af Brouwer og Teniers (et Billede i
Sthlm’s Nationalgaleri). Sønnens Kunst gik
væsentligst samme Veje som Faderens, selv var
han dog Elev af P. de Grebber, men den
Brouwer’ske Indflydelse har været den stærkeste,
baade i Emne- og Farvevalg. Han har malet
en Del Kroscener med syngende og rygende
Bønder (to i Dresdens Galeri; lgn. Emne i det
ene af de to ret gode Smaabilleder,
Kunstmuseet i Kbhvn ejer; paa Fredensborg Slot en
»Kroscene«), men ogsaa — i Teniers’sk Manér
— Helvedesscener (»Heksens Hule« i Kassel)
og Billeder med »Antonius’ Fristelse«. Et Par
Billeder i Sthlm’s Nationalmuseum, et i
Linköping Museum.
A. Hk.
Heemskerck [’he.mskærk], Maerten
Jacobsz van, nederlandsk Maler, Raderer og
Tegner for Træsnit, f. i Heemskerck ved
Alkmaar 1498, d. 1574 i Haarlem. Sin første
kunstneriske Undervisning fik han i Haarlem under
Cornelis Willemsz, i Delft under Jan Lucasz:
senere, omkr. 1527, lærte han under Jan Scorel
i Haarlem. Allerede under denne Lærer blev
hans Kunst præget af den da saa moderne
italieniserende Smag; efter et Ophold fra 1532 i
Italien, hvor han særlig ivrig studerede
Michelangelo’s Kunst, tog denne Retning ham ganske
fangen. De mange Malerier, historiske,
mytologiske, bibelske, han fra nu af udførte — bosat
i Haarlem —, var for største Delen groft
skaarne Michelangelo-Efterligninger, af ubestridelig
Dygtighed, vidnende om ret indgaaende Studier
af det menneskelige Legeme (han var i det hele
en kundskabsrig Mand, havde lærde
arkæologiske Interesser), men kolde i Farven, tomme og
uskønt forvredne og forvrængede i Formen, i
det hele stærkt maniererte. Hos Samtiden nød
han imidlertid stort Ry, og mange af hans
Værker gengaves i Stik. Karakteristiske Prøver paa
hans Fremstilling af det nøgne er bl. a. »Christi
Daab« (1563) i Braunschweigs Museum, »Den
opstandne Christus« (Kunstmuseet i Kbhvn); i
Haarlems Mus. ses »Lukas malende Madonna«
(1532), »Ecce Homo« (Triptychon 1559—60),
»Tornekroningen«, i Berlins Museum »Momus
dadler Gudernes Værker«, i Rijksmuseet i
Amsterdam »Christi Opstandelse«, »Den
erythræiske Sibylle« (1564), i Sthlm’s Museum
»Vingaardsarbejderske«, i Linkøping Domkirke en
Altertavle. Hans Portrætter tiltaler i langt
højere Grad et moderne Øje: et udmærket
Portræt af en ung Pige (Berlins Museum), lgn.
Portrætter i Germ. Museum i Nürnberg og
Wallraf-Richartz-Museet i Köln, Joh. Colman
(Amsterdams Rijksmuseum). H. var ogsaa
Glasmaler. (Litt.: L. Preibisz, »M. v. H.«
[Leipzig 1911]).
A. Hk.
Heemskerk [’he.mskærk], Jakob van,
holl. Admiral, f. 1. Marts 1567, d. 25. Apr. 1607.
H. er bekendt for sine Forsøg 1595—97 paa at
finde en Søvej N. om Europa og Asien; han
maatte overvintre paa Novaja Semlja, men det
lykkedes ham ikke at finde Nordøstpassagen. H.
traadte senere i Orlogstjeneste og kæmpede 1601
tappert mod Portugiserne. Som Viceadmiral
sendtes han 1607 mod den ham langt overlegne
sp. Flaade, der kommanderedes af Davilla. I et
Slag ud for Gibraltar 25. Apr. vandt H. en
glimrende Sejr og ødelagde største Parten af
de spanske Skibe, men fandt selv Døden.
C. W.-S.
Heemskerk [’he.mskerk], Jan, nederlandsk
Statsmand, f. 30. Juli 1818, d. 10. Oktbr 1897,
blev tidlig Sagfører og valgtes 1859 til andet
Kammer, hvor han snart blev Ordfører for det
konservative Parti. Juli 1866—Maj 1868 var han
Indenrigsminister, tog atter Sæde i Kamret,
indtil han Aug. 1874 blev Første- og
Indenrigsminister. Som saadan gennemførte han Love
om den højere Undervisning og Udvidelse af
Jernbanenettet, men afgik Oktober 1877 og
blev Medlem af Statsraadet. April 1883 blev
han paany Første- og Indenrigsminister, var nu
mindre konservativ end tidligere og
gennemførte efter haarde Kampe 1887 et Gennemsyn
af Grundloven med en væsentlig Forøgelse af
Vælgertallet, medens han dog bestemt afviste
Tanken om alm. Valgret. Han fik ogsaa ordnet
Spørgsmaalet om Regentskab for den unge
vordende Dronning, men maatte efter de ny Valg
trække sig tilbage Apr. 1888 med Titel af
Statsminister og indtog igen sit Sæde i Statsraadet.
1881 skrev han »De praktijk onzer grondwet«
(2 Bd).
E. E.
Heemskerk [’he.mskærk], Johan van,
holl. Forf., (1597—1656). Efter at have rejst
udenlands i nogle Aar nedsatte han sig som
Advokat i Haag, ansattes senere som Advokat
under det ostindiske Kompagni og sendtes i
denne Egenskab til England for at jævne en
Strid, som var udbrudt mellem de to Lande.
Derefter blev han Medlem af Højesteret i
Amsterdam. Han har skrevet en Række Værker
af meget blandet Indhold, hvoraf det
bekendteste er: »Inlijdinghe tot het ontwerp van eene
Batavische Arcadia« (1637, 10. Udg. 1871).
A. I.
Heer [he.r], Jakob Christoph, schweiz.
Forf., f. 1859 i Kanton Zürich, var Lærer,
senere en Tid Redaktør af tysk »Gartenlaube«,
har udgivet friske Naturskildringer, Digte og
Rejsebilleder, men navnlig en Del meget læste,
i talrige Opl. udkomne Romaner, bl. a. »An
heiligen Wassern« (1898), »Der König der
Bernina« (1900), »Felix Notvest« (1901), »Der
Wetterwart« (1905) og »Laubgewind« (1908) samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
