Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Gunnar Edvard Rode - Heiberg, Hans Knagenhjelm - Heiberg, Hermann - Heiberg, Hjalmar - Heiberg, Jacob Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smertelig Erkendelse. Paa Nationalteatret
gjorde Skuespillet det stærkeste Indtryk, med
Johanne Dybwad i Karen’s Rolle. H., som i denne
Tid mest havde opholdt sig i Paris, deltog
1905 for første Gang aktivt i det politiske Liv
hjemme; tidlig paa Aaret talte han paa
Folkemøder sammen med Georg Stang med Vid og
Begejstring for, at Norge skulde løse
Unionssagen efter sin egen Villie, og efter Unionens
Opløsning i Juni talte og skrev han mod
Tilbagetoget i Karlstadforliget — med
Nedlæggelsen af Grænsefæstningerne — og mod
Indførelsen af det ny Kongedømme. I sit næste
Skuespil »Jeg vil værge mit Land«, som først
udkom 1912, fik H. digterisk Form for sin dybe
Stemning af national og menneskelig Skuffelse
over 1905’s Begivenheder. I Skuespillet gaar
flængende Vid og inderlig Patos sammen med
rammende Menneskeskildring til en ypperlig
Helhed. Ved Opførelsen paa Nationalteatret
oplevede man bevægede Scener af Pibning og
Applaus — Forargelsen gjaldt særlig H.’s
Satire over den forgudede Chr. Michelsen.
Endnu større Publikumsforargelse mødte
»Paradesengen« (1913), en yderst respektløs Satire over
store Mænds smaa Efterkommere, som af
Opinionen paa en alt for haandfast Maade blev
sat i Forbindelse med Bjørnson’s pompøse
Ligfærd 1910 og hans Børns Optræden ved den
Lejlighed. Skuespillet blev af Hensyn til
Bjørnson’s Minde nægtet Opførelse paa
Nationalteatret, endskønt Digteren i Skuespillet har
liden Lighed med den afdøde store Digter. Ikke
blot som dram. Forf., men ogsaa som
Teatermand har H. sat Spor. 1884—88 var han Chef
og Instruktør ved Bergens nationale Scene; han
har ogsaa siden ved sin fine og menneskelige
Sceneinstruktion — i egne og andres Skuespil
— ydet fremragende Kunst. Og ved sine
ypperlige Avisartikler gennem mange Aar om
politiske, kunstneriske og almene Emner har H.
øvet en Virksomhed af stor kulturopdragende
Bet. En Del af disse vittige og
stemningsbevægede Artikler, som er uovertrufne i norsk
Journalistik, er samlet i Bøgerne »Pariserbreve«
(1900), »Set og hørt« (1917), »Ibsen og Bjørnson
paa Scenen (1918), »Franske Visitter« (1919) og
»Norsk Teater« (1920).
E. S-n.
Heiberg [’hæ^ibærg], Hans
Knagenhjelm, norsk Godsejer, f, i Sogndal i Sogn 17.
Marts 1832, d. paa Amble i Sogn 28. Decbr 1897.
I sin tidligste Ungdom begyndte han paa
Samlinger til sin Slægts Historie og udgav 1864
»Genealogiske Optegnelser om Familien H.«, til
hvis Forts, og Udvidelse han efterlod sig
betydeligt haandskrevet Stof, Breve, Dagbøger og
Optegnelser. 1862 grundlagde han det H.’ske
Portrætgaleri og fortsatte med Iver og kyndig
Indsigt sine Samlinger, der til sidst kom til at
omfatte ogsaa et Bibliotek paa 22000 Bd,
deriblandt alt, hvad Slægten H. i Norge og
Danmark har udg., og hvad der er skrevet om den
(c. 1600 Bd), et Familiearkiv og Museum for
alle Slags Erindringer om Slægten. Ved
Fundats 16. Aug. 1893 gav han alle disse
Samlinger Fællesnavnet »Det H.’ske Mus.«.
Portrætgaleriet bestod ved hans Død af c. 100 Billeder
i Olie og Akvarel og c. 500 i Litografi,
Kobberstik, Træsnit o. s. v. Over de forsk. Afdelinger
af Mus. udarbejdede Stifteren nøjagtige
Kataloger i 94 haandskrevne Hæfter. Amble Gaard,
som er Opbevaringstedet for disse Skatte,
ligger ved en Bugt paa Nordsiden af
Sognefjorden, ikke langt fra Lærdal.
S. H. F.-G.
Heiberg [’ha^ibærk], Hermann, tysk Forf.,
f. i Byen Slesvig 17. Novbr 1840, d. 16. Febr
1910 smst. Efter at have besøgt Gymnasiet i
sin Fødeby, lærte han Boghandelen og overtog
19 Aar gammel sin Faders
Forlagsboghandel, som han solgte 1870, da han bosatte sig i
Berlin. Her virkede han som Forretningsfører
dels ved »Norddeutsche Allg. Zeit.«, dels ved
»Spenersche Zeit.«, var en Tid ogsaa knyttet
til »Preussische Bankanstalt«, men fra 1880
levede han udelukkende som Forf. og vendte
snart tilbage til sin Fødeby. Hans første Bog
»Plaudereien mit der Herzogin von Seeland«
(1881) vakte en Opsigt, som ingen af hans
senere Bøger i tilsvarende Grad naaede. Den blev
1883 overs. paa Dansk (af Viggo Petersen). I en
ny tysk Udg. har Bogen faaet Titlen »Aus den
Papieren der Herzogin von Seeland«. Senere
skrev han en lang Række Romaner: »Apotheker
Heinrich«, »Eine vornehme Frau«, »Schulter
an Schulter«, »Dunst auf der Tiefe«, »Zwei
Frauen« o. s. v., men hans Masseproduktion
udslettede til sidst al Ejendommelighed. H.’s
»Gesammelte Werke« udkom 1894—96 (16 Bd,
Leipzig).
C. B-s.
Heiberg rhælbærg], Hjalmar, norsk Læge
f. 26. Septbr 1837 i Kria, d. smst. 25. Septbr
1897. H. blev cand. med. 1862, vandt 1866 den
Skjelderup’ske Guldmedaille for et Arbejde om
Ciliarmusklens Anatomi, Histologi og Fysiologi,
og var 1867—69 Assistent hos Prosektor ved
Rigshospitalet. H. studerede patol. Anatomi,
Embryologi og fysiol. Kemi i Udlandet 1869—70
og blev Prof. i patol. Anatomi og Bakteriologi
1870, fra 1875 tillige i Retsmedicin. Som
Bakteriolog var han bl. de første, der paaviste
Mikrober i Organvæv (1869), og Undersøgelser,
han foretog sammen med E. Winge, over et
Tilfælde af malign Endokardit, var
grundlæggende for Læren om Blodforgiftning og
Barselfeber (»Die puerperalen und pyämischen
Processe«. 1873). Han beviste ogsaa
eksperimentelt, at Epitelceller kun regenereres fra
Epitel, ikke fra Bindevæv (Om Regeneration af
Hornhindeepitelet, 1871). — H. traadte ofte i
Marken til Fordel for hygiejniske Reformer
(Renovationsvæsenet i Kria) og virkede meget
for en Ordning af Norges veterinære Forhold.
Af hans betydelige litterære Virksomhed
mærkes: »Et aabent Saftkanalsystem i
Slimhinderne« (Nord. med. Arkiv, IV), »Om Tuberkulose«
(1882), »Die Tuberkulose in ihrer anatomischen
Ausbreitung« (1882), og forsk. Bidrag til
Klinisk Aarbog. H. hædredes 1895 med et
Festskrift fra Elever.
J. S. J.
Heiberg [’hæ^ibærg], Jacob Munch, norsk
Anatom, f. 12. Juni 1843 i Kria, d. smst. 30.
Apr. 1888. H. blev cand. med. 1867, deltog paa
tysk Side i Krigen 1870—71, var derefter
Assistent ved de kirurgiske Klinikker i Rostock og
Königsberg, og oprettede 1873 Øjenklinik i Kria.
H. tog Doktorgraden 1875 (»Bidrag til Læren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
