Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heise, Georg Arnold - Heise, Karl Arnold Leopold - Heise, Peter Arnold - Heissen - Heister, Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abhandlungen mit Entscheidungen des
Oberappellationsgerichts der vier freien Städte
Deutschlands« (I 1827, II 1830) sammen med Friedrich
Cropp, Prof. i Heidelberg, o. a. — har H.
baade som Teoretiker og Praktiker spillet en
stor Rolle i Tyskland; hans Pandekt-Værk blev
stærkt benyttet, delvis ogsaa plagieret af andre.
Han var en klar og systematisk Tænker, den af
ham ledede Ret gjaldt i lange Tider som
Tysklands største Autoritet i Handels- og Søsager.
(Litt.: W. v. Bippen, »G. A. H.
Mitteilungen aus dessen Leben« [Halle 1852]; E. Imm.
Bekker i »Heidelberger Professoren aus dem
19, Jahrhundert« I [Heidelberg 1903], S.
153—64; Th. Hauch-Fausbøll og H. R.
Hiort-Lorenzen, »Patriciske Slægter«, 2.
Samling [Kbhvn 1911], S. 220—21).
Fz. D.
Heise, Karl Arnold Leopold, dansk
Historiker, Søn af Præsten Karl Johan H., der
har gjort sig fortjent ved at oversætte Plato, f.
28. Decbr 1837, d. 7. Febr 1915. Rektor ved
Viborg Katedralskole 1892—1908. Som Historiker
syslede H. især med Reformationstiden, og til
Trods for de Vanskeligheder, han som bosat
uden for Hovedstaden har haft ved at benytte
de arkivalske Kilder, lykkedes det ham at vinde
et indgaaende Kendskab til denne Tidsalder.
Han har oplyst de skæbnesvangre Aar
umiddelbart før og efter 1536; herom drejer sig saavel
hans Doktordisputats: »Christiern II i Norge og
hans Fængsling« (1877) som hans store
Afhandlinger i »Hist. Tidsskrift« om »Herredagen i
Kbhvn 1533« og »Wolfgang v. Utenhof«. Han
har fortsat det af Barner paabegyndte store
Værk over »Familien Rosenkrantz’s Historie«,
idet han har skildret denne Slægt i dens
Glansperiode, det 16. Aarh., og hans lange
Tilknytning til Viborg har afsat en smuk Frugt i den
fortræffelige Brevsamling Diplomatarium
Viborgense (1879). I »Danmarks Riges Historie« har
han fremstillet Tiden fra Christian I’s Død
indtil Reformationens Indførelse (1481—1536),
hvoraf største Delen vel forud var skildret
udførligt af Allen, men som det dog paa mange
Punkter lykkedes H. at stille i rigtigere
Belysning.
Kr. E.
Heise, Peter Arnold, dansk Komponist,
ovnn.’s Fætter, f. i Kbhvn 11. Febr 1830, d. i
Taarbæk 12. Septbr 1879. H. blev Student 1847;
men efter at have taget anden Eksamen fulgte
han udelukkende sit Musikkald. Et Aars Tid
havde han A. P. Berggreen til Lærer i
Musikteori, rejste saa til Leipzig, hvor han 1852—53
studerede under Moritz Hauptmann, medens
han efter sin Hjemkomst fuldførte sine Studier
under Gade; han færdedes meget i
Studenterkredse og deltog gerne i Livet i
Studentersangforeningen, hvor han nogle Aar var
Meddirigent. 1857—65 var han ansat som Musiklærer
og Organist ved Sorø Akademi, levede efter den
Tid i Kbhvn udelukkende for sin
Komponistvirksomhed. — Ved Siden af Weyse er H. den
typiske Romancekomponist i dansk Musik; begge
er de interessante Afbilleder af dansk
Aandsliv og Musiktilstande, hver i sin Periode. Der
er dem, som i H.’s Romancer har søgt efter
Paavirkninger fra hans Forgængere, Weyse og
Gade, men med Urette. Thi en Kopi blev H.
aldrig, tværtimod, en egen særpræget
Personlighed var han, og skulde han være »paavirket«
af nogen paa dette Felt, saa er det
karakteristisk nok ikke af Komponisterne, men
tværtimod af
Digterne. Hans
poetiske Naturel
og store
litterære Dannelse
gjorde ham til
Digterens
musikalske Medarbejder; han
gav ofte mere
end Digteren,
men aldrig
andet. En
ualmindelig
Melodifylde, rig
Harmonik,
Sans for det
vokale og en
fin Forstaaelse
af det
musikalskes og det poetiskes indbyrdes Stilling
og Begrænsning gav ham sin sikre Stilling her.
Dansk Lyrik lige fra Oehlenschläger, Ingemann,
H. C. Andersen og Paludan-Müller til Hostrup,
Ploug, Richardt, Drachmann og Recke o. m. a.,
har i H. fundet deres sjælfulde Fortolker.
Særlig Popularitet har hans »Dyvekes Sange« naaet.
Hans samtlige Romancer udgør 3 Bd. Af større
Kompositioner foreligger fra H.’s Haand en
Symfoni og en Ouverture »Marsk Stig«,
Koncertstykkerne »Efteraarsstormen« og
»Tornerose«, Balladerne »Bergliot«, »Samson«,
»Gudrun’s Sorg«, »Volmerslaget« for Mandsstemmer
(foruden mange Studenterkvartetsange), Musik
til Skuespillene »Palnatoke« af Oehlenschläger,
»Kongsemnerne« af Ibsen, »Bertran de Born«
af Recke, »Fjeldsøen« af Munch, Balletten »Cort
Adeler«, Operaerne »Pashaens Datter« og »Drot
og Marsk«. De to sidstnævnte Arbejder
aabenbarede paa engang helt nye Sider af H.’s
Komponistbegavelse, nemlig Dramatikken, der især
kom til et mærkeligt energisk Gennembrud i
»Drot og Marsk«. Denne staar endnu som vor
første nationale Opera. Opført blev den først
Aaret før hans Død og afsluttede saaledes brat
et Kunstnerliv, der just nu syntes i Færd med
at udfolde sig i hele sin Fylde.
A. H.
 |
| P. A. Heise. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
