Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 183 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgoland - Helgrind - Helgøy

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kampen ved H. 9. Maj 1864. Efter at det
1864 var blevet bekendt, at man fra Østerrig
kunde vente en Eskadre til Nordsøen, mulig
endog til de danske Farvande, dannedes i Marts
en saakaldet Nordsø-Eskadre bestaaende af
Fregatten »Niels Juel« samt Korvetterne
»Dagmar« og »Heimdal« under Orlogskaptajn E.
Suenson. I Beg. af Maj indløb der Meddelelse
om, at Fortravet af den østtrr. Søstyrke
passerede Kanalen. Suenson havde dengang begivet
sig til Kristianssand for at indhente
Efterretninger. Her ombyttedes »Dagmar« med
Fregatten »Jylland«; Styrken var da flg.:

Freg. »Niels Juel«, Orl.-Kapt. Gottlieb {	12	Stkr.	rifl.	18	Pd.’s	Kan.	I alt 26 Stkr. rifl. Kan. og 76 — flatl. — Sum 102 Kan. i Laget 51 —.
	30	—	glatl.	30	—	—
Freg. »Jylland«, Orl.-Kapt. P. C. Holm {	8	—	rifl.	18	—	—
	4	—	rifl.	12	—	—
	32	—	glatl.	30	—	—
Freg. »Heimdal«, Orl.-Løjtn. S. Lund {	2	—	rifl.	18	—	—
	14	—	glatl.	30	—	—

6. Maj stod Eskadren S. paa ned mod H.;
8. Maj mødtes den eng. Fregat »Aurora« (Kapt.
Sir G. Mac. Glintock), som Dagen forinden
havde været i Forbindelse med de
østerrig-preussiske Skibe, og de Danske stod derefter S.
paa for at møde dem. 9. Maj om Morgenen traf
Eskadren Kapt.-Løjtn. Hammer, der ledede
Forsvaret ved Vesterhavsøerne; der blev da
truffet Aftale om Afmærkning af Smaldyb som
Retrætested. Kl. 12 fik man Fjenden i Sigte.
Dens Styrke, sammensat af 2 østerr. samt 3
preussiske Skibe, hvilke havde holdt sig i Texel’s
Havn, kommanderedes af Linieskibskaptajn W.
v. Tegetthoff og bestod af:

østerrigske Skibe	Freg. »Schwwartzenberg«, Liniesk.-Kapt. Tegetthoff	4	Stkr.	rifl.	24	Pd.’s	Kan.	I alt 13 rifl. 78 glatl. Kanoner. Sum 91 Kan. i Laget 52 Kan.
		6	—	glatl.	60	—	—
		40	—	—	30	—	—
	Freg. »Radetzky«, Freg.Kapt. F. Jeremiasch	3	—	rifl.	24	—	—
		4	—	glatl.	60	—	—
		24	—	—	30	—	—
preussiske Skibe	Hjuldamper »Adler«, Korvet.-Kapt. Klatt	2	—	rifl.	24	—	—
		2	—	glatl.	30	—	—
	Kanonbaad »Basilisk«, Premlt. 1. Kl. Schau	2	—	rifl.	24	—	—
		1	—	glatl.	30	—	—
	— »Blitz«, Premlt. 1. Kl. Mac Lean	2	—	rifl.	24	—	—
		1	—	glatl.	30	—	—

Artilleristyrken var altsaa omtr. den samme
som de Danskes.

Eskadrerne nærmede sig hinanden, de
Danske i tætsluttet Kølvandsorden, de Allierede i
Frontorden, der dog snart forandredes til en
brudt Kølvandsorden, saaledes at Preusserne
kom længst bort. 10 Kvartmil SØ. f. H. paa c.
4000 m’s Afstand aabnede Østerrigerne Ilden,
og kort efter var Kampen alm. Tegetthoff
forsøgte først at løbe foran om den danske Eskadre;
da dette forpurredes ved, at denne drejede til
Bagbord, gjorde han Kontremarch, og begge
Parter løb derefter i en Bue jævnsides,
Preusserne nærmest Centrum, de Danske yderst. For
Suenson, der successivt nærmede sig sine
Modstandere til 400 m’s Afstand, lykkedes det ikke
at komme foran om Østerrigerne og ind
mellem disse og Preusserne, da »Schwartzenberg«
forcerede sin Fart; derimod havde han den
Tilfredsstillelse Kl. 3 1/2 at opdage, at dens Fortop
var skudt i Brand. Tegetthoff maatte herefter
opgive Kampen, falde af og Rygte ind mod H.;
Forfølgelsen fra dansk Side glippede, idet
»Jylland«s Ratliner, netop da den skride sætte efter
Fjenden, blev overskudte, hvorved nogle
Minutter gik til Spilde, og Modparten fik for langt
Forspring. Tabet i Kampen var for de Danske
14 Døde, 51 Saarede, Østerrigerne 37 Døde, 83
Saarede, Preusserne ingen. De Allierede
stoppede op under H., hvor »Schwartzenberg«’s
Forrejsning styrtede over Bord, ved Midnat blev
han dog der om Bord Herre over Ilden;
begunstigede af Mørket løb de Allierede derefter over
til Cuxhaven. Den paafølgende Morgen — netop
som Vaabenhvilen begyndte — gik Suenson efter
Ordre tilbage til Kristianssand, hvor de Døde
under Nordmændenes levende Deltagelse
begravedes. De preuss. Skibes Deltagelse i Slaget
var fuldstændig betydningsløs, idet de hele
Tiden holdt sig næsten uden for Skudvidde.
(Litt.: O. Lütken, »Nordsø Eskadren og
Kampen ved H.« [Kbhvn 1884]).
C. W.-S.

Helgrind, se Hel.

Helgøy, Herred, Senjen og Tromsø
Fogderi, Troms Fylke (1910: 1444 Indb., af disse er
149 Finner og 9 Kvæner), er et fuldstændigt
Ødistrikt, der bestaar af Dele af de store Øer
Vannøy og Ringvassøy samt af en Mængde
større og mindre Øer, Holme og Skær. Beliggende
NV. f. Tromsø og V. f. Karlsøy ligger det lige
ud mod Nordishavet og er overmaade øde og
nøgent, væsenflig bestaaende af Fjelde uden
anden Vegetation end sparsomt Græs og
Renmos. Fjeldene har smukke Alpeformer og naar
op i 1034 m (Vanntind). Bebyggelsen er spredt
langs Kysten; kun ved Skogsfjordsvandene
findes et Par Gaarde, her er ogsaa det eneste
St., hvor Birken optræder som voksent Træ,
deraf Navnet. Korn kan ikke dyrkes, kun lidt
Kartofler. Fiskeri er Hovednæringen; af Fisk
lever Befolkningen hele Aaret rundt og
Kreaturerne om Vinteren. Udbyttet for 1907 var 128500
Kr. Der er fl. Dun- og Egvær. Herredet staar i
Dampskibsforbindelse med Tromsø. Der er
gjort adskillige Oldfund i Herredet bl. a. fra
Stenalderen. Om Sommeren afgiver de taalelig
gode Græsgange Føde for Faarene. Renen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>