Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helichrysum - Helicidæ - Helicin - Helicinidæ - Helictis - Hélie, Faustin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og brune Farver. Frøet saas i April paa Bænk,
og de unge Planter udplantes i Maj. De trives
bedst i en let sandet Jord og paa en solrig
Vokseplads. Blomsterne afskæres, før de er
fuldt udfoldede, bindes sammen i Bundter og
hænges til Tørring paa et beskygget og luftigt
Sted.
L. H.
Helicidæ, en Fam. af Lungesneglenes Orden.
Der henregnes hertil mindst et halvt Hundrede
Slægter med højst forskelligformet Skal. De 3
Hovedformer er: kugleformet, kegleformet,
skiveformet; men i alle Tilfælde er Skallen
veludviklet, saaledes at den kan rumme hele Dyret.
Ogsaa m. H. t. den indre Bygning viser H.
betydelig Variation. Fælles for Hovedparten er dog
flg.: Tungeraspens Tænder er ordnede i næsten
lige Tværrækker, og Centraltanden har næsten
samme Størrelse som de omtr. ensformede
Sidetænder; Randtænderne er korte og brede, med
fl. Spidser. En Kæbe er altid til Stede, men
denne kan være glat, stribet, foldet og ribbet.
Kønsorganerne varierer stærkt, i enkelte
Tilfælde er de simpelt byggede, oftest dog
komplicerede, med 1—2 Kærlighedspile og
Slimkirtler (fingerformede Kirtler). Kønsaabningen
findes tæt ved Basis af højre Øjetentakel.
Fodfurer og Halekirtel mangler. H. er den
artsrigeste af alle Bløddyrfamilier. Efter den forsk.
Begrænsning, forsk. Forf. giver Familien,
regner man, at den tæller fra c. 1600 til 3500 Arter,
ell. c. 1/10 af alle Sneglearter. H. er udbredt
over største Delen af Jorden og gaar saa langt
imod N. som til Trægrænsen. De fleste Former
lever paa varme og fugtige St., men selv paa
meget kolde ell. tørre Lokaliteter mangler de
ikke. I Sydamerikas Bjerge lever der H.-Arter
i en Højde af 3—4000 m. Den i Danmark alm.
Kratsnegl, der ogsaa findes i Finmarken,
forekommer i Alperne ved en Højde af over
2000 m. I Afrikas Ørkener træffes H.-Arter,
selv hvor Vegetationen er yderst sparsom.
Ørkensneglen, Helix desertorum Forskaal, lever
saaledes paa St., hvor Plantevæksten er
indskrænket til en enkelt lille Lavart. Alle Arterne
henhørende til denne Fam. blev tidligere henført
til een Slægt, Helix, ja denne indbefattede
endog Arter, der nu henføres til ganske andre
Fam., saaledes Fam. Endodontidæ, Pupidæ og
Zonitidæ. — I Danmark findes 13 Arter
henhørende til 6 forsk. Slægter. De fleste
Repræsentanter har Slægten Helix L. (se
Havesnegle). Af andre Slægter kan mærkes
Hygromia Risso med Haarsneglen, H. hispida L.
Denne har en 7—9 mm bred Skal, der er stærkt
nedtrykt kugleformet og forsynet med Navle.
Skallen er, i alt Fald hos yngre Individer,
dækket af stive Børster og bestaar af 5—6
langsomt tiltagende Vindinger. Det er en af
Danmarks almindeligste Landsnegle; den træffes
ofte siddende paa urteagtige Planter, f. Eks.
paa Nælder. — Til Slægten Helicigona Fér.
regnes 2 danske Arter: Kratsneglen, H.
arbustorum L., og »Lampen«, H. lapicida L. Den
førstnævntes Skal er 20—24 mm bred og 16—20
mm høj, brunlig af Farve med gullige ell.
hvidlige Pletter, oftest med et mørkt Spiralbaand
langs Midten af Vindingerne. Den forekommer
temmelig alm. i Skov og Krat. — »Lampen« har
faaet sit Navn efter den flade, linseformede
Skal, der set fra Undersiden minder om en
antik Lampe. Den er noget mindre end
foregaaende. L. holder til paa Stammer, Stubbe og
Pinde; paa Bornholm findes den under
Stenfliser og i Sprækker og Revner i Granitten.
C. M. S.
Helicin, C6H11O5 . O . C6H4CHO + 3/4H2O, et
Glykosid er et til Glykosidet Salicin svarende
Aldehyd. Det fremstilles ved Iltning af Salicin
med fortyndet Salpetersyre og danner smaa,
meget fine Naale, opløselige i Vand og
letopløselige i Alkohol; ved Indvirkning af
fortyndede Syrer ell. af Emulsin giver H.
Salicylaldehyd og Glykose.
(O. C.). R. K.
Helicinidæ, en Fam. af Forgællesneglenes
Orden. Tændernes Antal, Form og vifteformige
Ordning viser Familien hen til
Rhipidoglossaterne. Fl. af de Karakterer, der ellers er
ejendommelige for denne Gruppe — de to
Hjerteforkamre, det af Endetarmen gennemborede
Hjertekammer — genfindes ikke hos H.
Gællerne er ikke udviklede, men Kappehulen er
omdannet til en Lunge, hvad der staar i
Forbindelse med, at Dyrene lever paa Landjorden.
Skallen ligner ofte meget Helix-Arternes, men
er forsynet med et Laag. Den mest bekendte
Slægt er Helicina Lam., der tæller c. 500 Arter,
som hovedsagelig lever paa Øer i de varme
Bælter.
(A. C. J.). C. M. S.
Helictis Gray. er en sydøstasiatisk
Rovdyrslægt al Maarfamilien. I Tandforhold ligner
den Grævlingen, hvem den ogsaa minder om
i det ydre; men Arterne er ikke saa lidt mindre
og finere byggede og har oftest en længere
busket Hale; den nøgne spidse, tryneagtige
Snude er lige afskaaren. Det er livlige
klatrende Dyr, der æder Bær og Frugter, men
ogsaa tager mindre Pattedyr og Fugle. — H.
orientalis fra Java har lang, tæt, grov
rødligbrungraa Pels, blot er en Længdestribe paa
Ryggen, Snuden, Kinderne, Ørerandene,
Halespidsen og hele Undersiden gulhvide.
R. Hg.
Hélie [e’li], Faustin, fr. Retslærd, f. 31.
Maj 1799 i Nantes, d. 22. Oktbr 1884 i Paris,
1822 Advokat i sin Fødeby, Kontorchef i
Justitsministeriet 1837, 1848 Departementschef, s. A.
Prof. ved Collège de France, 1849 Medlem af
Kassationsretten, 1872—74 Præsident for
Kassationsrettens Kriminalkammer, 1879
Vicepræsident i Statsraadet. 1855 Medlem af Akademiet.
Sammen med Chauveau, Boitard, Ortolan o. a.
hører H. til den fr. Strafferetsvidenskabs
Klassikere; i bindstærke Værker og Tidsskriftafh.,
ved Lovudgaver o. l. søgte han at fremme
Udviklingen af sit Lands Retsvidenskab. Sammen
med Adolphe Chauveau skrev han Théorie du
Code pénal (I—VI 1834—43, ny Udg. i 7 Bd ved
E. Villey og E. Mesnard 1888—98), alene Du
jury appliqué aux délits de la presse (1834) og
Traité de l’instruction criminelle (I—IX
1845—60, 2. Udg. 1866—67), der for Belgiens Vedk.
blev bearbejdet af J. S. G. Nypels og L.
Hanssens o. a. H. udgav en fr. Overs. af Beccaria’s
Dei delitti e delle pene med Indledning og
Kommentar (2. Udg. 1870) og forsk. Værker af
andre Kriminalister, saaledes f. Eks. 12. Udg.
af J. E. Boitard’s Leçons de droit criminel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
